4 stjerner: Ungdommen er afstumpet og komisk i super-hypet debutroman

Boganmeldelse: Naoise Dolan er efter sin debutroman blevet udråbt til queer-versionen af selveste Sally Rooney. »Godt selskab« mangler dog dybde, personerne tangerer det stereotype, men man kommer ikke uden om, at den er skrevet med et fandens intelligent og sjældent komisk overskud.

Naoise Dolans debutroman, »Godt selskab«, høster fire ud af seks stjerner hos Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maura Hickey
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hvad angår antallet af stjerner, jeg tildeler denne roman, må jeg hellere med det samme redegøre for mit valg, for over-middel-karakteren må uvægerligt komme bag på enhver, der har fået nys om bogens overvældende succes i især England og USA, for ikke at nævne Irland, hvor den 29-årige forfatter selv, ligesom hovedpersonen og jegfortælleren i »Godt selskab«, kommer fra.

Naoise Dolan bliver af nærmest Gud og hver mand udråbt til queer-versionen af selveste Sally Rooney aka. Snapchat-generationens J.D. Salinger, som også officielt har »endorsed« bogen, og internationale medier synes at falde over hinanden for at bruge de mest efterstræbelsesværdige superlativer i deres anmeldelser.

»Tag hypen omkring Dolan for gode varer, men glæd Dem endnu mere til kommende værker, der meget vel kunne være mesterværker.«


Men hvad denne anmelder forsøger at sige, er, at Naoise Dolans debutroman er godt selskab, hvis man har et læsehul at udfylde, eller hvis man har behov for at spejle sin egen ungdoms afstumpethed i en irriterende, umoden hovedperson – Ava – der uden at løfte en finger får det, som hun ønsker det, i det trekantdrama, der gør det ud for romanens konflikt.

Ret ofte, skal det dog siges, er den vidunderligt kluklatterværdig, takket være 22-årige Avas asociale hang til underspillet, lakonisk sarkasme som copingstrategi i enhver situation, der kræver, at hun lever op til sin trods alt voksne alder.

Ava er på eventyr; nyklækket fra universitetet i Dublin, nu expat i Hongkong, hvor hun ernærer sig ved at undervise rige kineseres børn i engelsk på en skole, der kun ansætter hvide mennesker. Hun hader sit job på et både fagligt og pseudomarxistisk plan og er god til at brokke sig over det, men kan hverken undskylde sig med at være i nød eller med at være opsat på at ændre situationen.

Familien derhjemme er måske lidt anstrengende, men tilforladelig, erfarer læseren gennem hyppige telefonsamtaler mellem Ava og hendes mor.

Ava er efter eget udsagn dårlig til det meste, men mænd er hun god til. Og hendes »finansven«, bankmanden Julian på 28, er den rigeste mand, hun nogensinde har været god til. Deres egoer går godt i spænd; hun påskønner hans penge, og han påskønner, hvor imponeret hun er over dem.

»Naoise Dolans debutroman ’Godt selskab’ er godt selskab, hvis man har et læsehul at udfylde, eller hvis man har behov for at spejle sin egen ungdoms afstumpethed i en irriterende, umoden hovedperson,« skriver Kathrine Diez. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget Gutkind.

For både »subprime-gambleren« og hans »amourette«, hvis natur er at manipulere, er kærlighed som alt andet i livet et magt- og vekselspil; de har sex, og hun får lov til at residere på gæsteværelset i hans lækre lejlighed.

Man glemmer den sårbare nuance i Ava, indtil man bliver mindet om den i linjer som »Det var faktisk ret morsomt, at vi havde sex. Han var pæn og selvsikker, hvorimod jeg var villig til at basere mit følelsesliv på en, der behandlede mig som et værdsat møbel.«

Da Julian i en periode udstationeres til London, forelsker Ava sig i Edith – en jævnaldrende, lesbisk advokat, som er lige så skarp og elitær som Julian, bare sødere, og »marxistiske« Ava bilder sig ind, at hendes opmærksomhed bunder i en antropologisk interesse.

Imidlertid ved jeg ikke, hvad jeg bilder mig ind; historien mangler dybde, årsagerne mangler forklaringer, og personerne tangerer det stereotype. Men man kommer ikke uden om, at den er skrevet med et fandens intelligent og sjældent komisk overskud. Avas konstante betragtninger bliver virtuost flettet sammen med hendes faglighed, for eksempel:

»Der er noget shakespearsk over arrogante mænd, der slikker én: højt at flyve, dybt at falde« og »Jeg vidste, at Edith nu sad og skrev, så ord dannede sig på hendes skærm, men de var ikke her på min, hvilket gjorde dem konjunktiviske: ønsker eller følelser, ikke-fakta.«

Derfor: Tag hypen omkring Dolan for gode varer, men glæd dig endnu mere til kommende bøger, der meget vel kan gå hen og blive mesterværker.

»Godt selskab«
Forfatter:
Naoise Dolan. Oversætter: Signe Lyng. Sider: 304. Pris: 250 kroner. Forlag: Gutkind.