Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Politikerne gambler med vores retsfølelse

Den nedre grænse for borgernært politi er overskredet. Hvis politiet mister danskernes tillid, står vi med større problemer end indbrud.

valg2019bm
Justitsminister Søren Pape Poulsen og Mette Abildgaard besøger Adam Nissen Feldt, der bor i Hørsholm og flere gange har været udsat for indbrud, ligesom næsten alle hans naboer på vejen har. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Den private ejendomsret er ukrænkelig, lyder det i Grundloven. Men retsfølelsen må åbenbart gerne krænkes. I dag gambler politikerne i disse år voldsomt med borgernes retsfølelse i takt med, at det nære politi forsvinder.

Som borger kan man let få fornemmelsen af, at forbrydere kan vade ind i vores private hjem, uden det har konsekvenser. Kun hver 20. indbrud herhjemme bliver opklaret af politiet. Og flere borgere og erhvervsdrivende allierer sig med private vagtværn frem for at regne med hurtig respons fra politiet. Og det på trods af, at antallet af indbrud faktisk er faldende.

Politikerne har gang på gang forsikret om, at borgerne skal kunne føle sig trygge. I regeringens eget udspil fra oktober sidste år lyder det, at borgerne »har krav på, at politiet er tæt på deres hverdag, og politiet skal være bedre til at komme til borgerne – ikke omvendt«.

Men en opgørelse, som Berlingske har fået indsigt i, viser, at denne regering har skåret ned i antallet af politistationer fra 147 til 108 siden 2015. Ifølge professor i Statskundskab Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet, er det sandsynligvis den største nedskæring, siden den omfattende politireform i 2007.

Den konservative justitsminister, Søren Pape, forsvarer sig med, at politiet har fået andre opgaver, og at denne regering har sørget for 600 flere betjente.

Det er godt med flere betjente. Men det er åbenbart ikke nok, når man ikke er i stand til at løse basale opgaver tæt på borgerne. For hvad er konsekvensen, hvis vi føler, at politiet svigter? Vi ser allerede en række kommuner og borgere tage initiativ til private vagtværn i villakvarterer, fordi de føler sig utrygge. Det er forståeligt, men det er principielt en forkert vej at gå.

Længere nede af vejen ligger variationer af selvtægt. Vores samfund står sig ikke godt ved, at hver mand tager loven i egen hånd. Politiet har voldsmonopolet i Danmark. Sådan må det blive ved med at være. Deri adskiller vores kultur og historie sig væsentligt fra f.eks. USA, hvor de fleste borgere ikke anerkender staten som den bedste til at varetage borgernes sikkerhed. De ser det som individets ret at gribe til selvtægt. Med en alt for farlig våbenlovgivning til følge. Den vej ønsker vi ikke at gå. Men hvis vi skal blive ved med at have opbakning til vores nuværende model, kræver det, at politiet har legitimitet.

Skal man så bevare alle nærpolitistationer og betale for dyre mursten? Nej, ikke nødvendigvis. For det er vigtigt at understrege, at politiet skal følge med samfundets udvikling. Det er centralt, at politiet bruger ressourcer på at bekæmpe terror, grænseoverskridende kriminalitet, bandekrig og forbrydelser begået i cyberspace. Derfor skal der bruges ressourcer på specialenheder. Men der må samtidig findes løsninger, der betyder, at politiet kan løse de opgaver OG have et fleksibelt beredskab, der bringer dem tættere på borgerne. Den nedre grænse for borgernært politi er overskredet.

Man kan sagtens argumentere for, at det er vigtigere at fange hårde kriminelle, der tjener millioner på grænseoverskridende kriminalitet frem for små fisk, der begår indbrud. Men for det første er indbrudstyvene ofte en del af større netværk, og for det andet handler det grundlæggende om at bevare den retsfølelse og den tillid til politiet, som gør, at vi bakker op om vores fælles regler.

METTE ØSTERGAARD