Ja, politiet skal beskytte Rasmus Paludan – også trolde har ytringsfrihed

Den linje, som lederen af Stram Kurs lægger for dagen, opfattes af de fleste danskere som frastødende, men politibeskyttelse af ham er nødvendig, når hans meninger mødes med trusler af vold i stedet for hån, spot og latterliggørelse.

Tænketanken Justitias direktør, Jacob Mchangama mener, at det er rimeligt, at politiet bruger ressourcer på at beskytte Stram Kurs' leder, Rasmus Paludan. Paludan har gjort det til en levevej at provokere ved at holde konfrontatoriske taler og demonstrationer med budskaber rettet mod muslimer og indvandrere. Linda Kastrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Både politikere og meningsdannere har stillet spørgsmålstegn ved det rimelige i, at politiet bruger (mange) ressourcer på at beskytte Stram Kurs' leder Rasmus Paludan. Paludan har gjort det til en levevej at provokere ved at holde konfrontatoriske taler og demonstrationer i ghettoer med budskaber rettet mod muslimer og indvandrere. Er det så rimeligt, at politiet beskytter Rasmus Paludan? Det korte svar må være et klart ja. Rasmus Paludans stil opfattes heldigvis som frastødende af det overvældende flertal af danskere, som hverken har sympati for afbrænding af bøger eller grove tilsvininger af befolkningsgrupper. Men Paludan har et politisk sigte med sine budskaber og happenings, hvorfor han og hans forkølede skare af tilhængere benytter sig af deres politiske ytrings- og forsamlingsfrihed. Disse rettigheder skal netop stå deres test, når de anvendes af de uglesete og udstødte, hvis holdninger flertallet finder modbydelige. Rent faktisk fremgår det direkte af Politilovens §7, at »Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig«. Det bør aldrig udvikle sig derhen, at politiet prioriterer borgernes sikkerhed ud fra borgernes holdninger og populariteten deraf.