Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mueller-rapporten er godt nyt for USAs demokrati

Mueller-rapportens hovedkonklusion står klart: Trump har ikke samarbejdet med Rusland for at blive præsident i USA. Nu er der brug for, at hele rapporten bliver offentliggjort.

Det er ikke blot godt nyt for Donald Trump – men også for det amerikanske demokrati – at der ikke er fundet tegn på, at USAs præsident har indgået i en sammensværgelse med Rusland for at blive valgt. Foto: Ritzau / Scanpix / EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM LO SCALZO

Mistanken har hængt som en mørk sky over det amerikanske demokrati siden præsidentvalget i 2016: Donald Trump, siddende præsident og leder af den frie verden, skulle have indgået i et ulovligt samarbejde med et fjendtligt og autoritært regime for at vinde valget.

Derfor er det godt nyt for USA og landets alliancepartnere, herunder Danmark, at vi nu har fået konklusionen af FBIs efterforskning af sagen. Den særlige undersøger, Robert Mueller, slår fast i den rapport, som han har afleveret til USAs justitsminister, at han ikke har fundet tegn på en konspiration mellem Rusland og Donald Trump.

Tænk hvis Mueller var nået frem til den modsatte konklusion. Det ville have kastet USAs politiske system ud i en dyb legitimitetskrise og udfordret landets forfatningsmæssige fundament. Nu kan vi så at sige ånde lettet op – også fordi der hersker tillid til Muellers efterforskning på både venstrefløjen og højrefløjen i amerikansk politik.

Selve Muellers arbejde viser, at det amerikanske demokrati står stærkt. Da præsident Trump i maj 2017 fyrede den daværende FBI-direktør, James Comey, frygtede mange, at formålet var at lægge hindringer i vejen for en tilbundsgående undersøgelse af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg. Men FBI droppede ikke sagen.

Robert Mueller blev i stedet udnævnt til særlig anklager, og han har efter alt at dømme fået frie hænder til at efterforske. Ikke i form af en »heksejagt«, som Trump har påstået det, men i form af en grundig og fair efterforskning.

Efter afhøring af over 500 vidner og over 1.750 stævninger er Ruslands rolle ikke længere til diskussion. Tre russiske selskaber og 13 russere er tiltalt for at have blandet sig i den offentlige debat i USA ved at oprette falske profiler på sociale medier og dele såvel propaganda som fake news. 12 agenter fra Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, er blevet tiltalt for at stå bag hackingen af det Demokratiske Parti og de følgende læk, som havde til formål at skade Hillary Clinton.

»For USAs politiske system står især ét spørgsmål tilbage: Har Donald Trump undervejs forsøgt at forhindre opklaringen af sagen?«


Mueller har også tiltalt seks af Trumps tidligere rådgivere, bl.a. for at have løjet om deres forbindelser til Rusland. Flere undersøgelser pågår, men for USAs politiske system står især ét spørgsmål tilbage: Har Donald Trump undervejs forsøgt at forhindre opklaringen af sagen? Her klæber mistanken stadig til Trump. Præsidenten har selv koblet sin fyring af James Comey til, at han var utilfreds med undersøgelsen af russisk indblanding, og Robert Mueller når på dette vigtige anklagepunkt ikke frem til en klar konklusion.

Mueller skriver i sin rapport, at han hverken anklager eller frifinder præsidenten for at have gjort sig skyldig i »obstruktion af retfærdigheden«, og han lægger det dermed op til USAs justitsminister, William Barr, at tage stilling til spørgsmålet. Herfra har vi fået den meget hurtige afgørelse, at der ikke er noget at komme efter.

Det er forståeligt, at mange amerikanere ikke umiddelbart stoler på, at den afgørelse er den rigtige. Offentligheden kan heller ikke nøjes at læse det korte referat af Muellers undersøgelsesrapport, som foreløbig er lagt frem fra William Barr. Derfor er der brug for, at Barr snarest lægger hele rapporten frem, så politikerne i Kongressen selv kan vurdere, om de mener, at præsidenten har gjort sig skyldig i noget. Og så enhver amerikaner kan læse med og selv tage stilling.

PIERRE COLLIGNON