Efter næsten to års efterforskning, afhøring af cirka 500 vidner og over 1.750 stævninger er USAs præsident, Donald Trump, blevet frifundet for den alvorligste anklage af alle anklager: Aftalt spil i forhold til Rusland under præsidentvalgkampen i 2016.
Frifindelsen er en kæmpe politisk sejr for USAs 45. præsident. Ikke blot fordi mistanken har indhyllet og skadet hans præsidentskab fra første dag, men også fordi den kommer, netop som valgkampen op mod præsidentvalget i 2020 tager fart med en stribe demokrater, der har meldt sig som deres partis mulige udfordrer til Donald Trump.
Med frifindelsen står Donald Trump med ét stærkere i den kamp og i forhold til et genvalg. For Demokraterne er det umuligt at betvivle den særlige undersøger Robert Muellers konklusion i forhold til Rusland, uden at dette vil ramme dem selv som en boomerang, idet den tidligere FBI-direktør bredt anses som en af USAs skarpeste efterforskere –måske endda nationens bedste.
Under efterforskningen har Trump anklaget Mueller for at bedrive »heksejagt«, og alene på Twitter har han ifølge The New York Times anvendt dette udtryk 183 gange.
Den særlige undersøgers konklusion viser dog det modsatte: At Robert Mueller ikke bedrev heksejagt, men blot efterforskede mistanken om aftalt spil i forhold til Rusland grundigt, hvorefter han til sidst – og til Donald Trumps fordel – konkluderede, at der ikke var beviser for dette.
Ironisk nok kan Donald Trump med Robert Muellers rapport i ryggen nu på ganske anden overbevisende vis benytte sig af sin flittigt benyttede anklage og bebrejde politiske modstandere for at bedrive heksejagt, såfremt de fremadrettet anklager præsidenten eller andre fra hans kampagnestab for aftalt spil i forhold til Rusland.
Analysen fortsætter under billedet.
Mistanken kom dog ikke ud af det blå.
I august 2016 fik FBI et tip fra de australske myndigheder om, at Donald Trumps udenrigspolitiske rådgiver, George Papadopoulos, under en våd aften på en vinbar i London havde talt over sig over for en australsk diplomater og havde forklaret, at den russiske regering havde hacket og stjålet e-mail og andet fra Demokraterne.
Tippet kom umiddelbart efter, at Ruslands efterretningstjeneste via Wikileaks havde offentliggjort den første store mængde e-mail til stor skade for Hillary Clintons kampagne, og umiddelbart efter at Donald Trump var kommet med en åben invitation til Rusland om at finde 30.000 e-mail fra Hillary Clintons private server.
Desuden vakte det opsigt i FBI, at uforholdsvis mange personer fra Donald Trumps kampagne syntes at være i kontakt med russere.
I alt har russiske borgere været i kontakt med mindst 14 af Donald Trumps folk under præsidentvalgkampen i 2016 og frem til Donald Trumps indsættelse 20. januar 2017.
Ifølge det fire sider lange referat af Muellers rapport, som justitsminister William Barr og vicejustitsminister Rod Rosenstein søndag afleverede til Kongressen, så fastslår Robert Mueller, at hverken Donald Trump eller andre i hans kampagne indgik i en sammensværgelse med Rusland »trods en række tilbud fra individer med russisk tilknytning om at hjælpe Trumps kampagne«.
Muellers afvisning af aftalt spil med Rusland bliver et trumfkort for Trump hele vejen frem til præsidentvalget.
Det politiske slagsmål om Trumps opførsel stopper dog langtfra her.
For det første forlanger Demokraterne at få hele rapporten udleveret, så de selv kan granske bevismaterialet. De vil ikke lade sig nøje med fire siders resumé fra Trumps egen »håndplukkede« justitsminister.
For det andet er Demokraterne oprørte over, at Barr og Rosenstein egenhændigt har konkluderet, at der ikke er grund til at rejse en sag imod Donald Trump for ulovligt at have lagt hindringer i vejen for efterforskningen – såkaldt »obstruktion af retfærdighed«.
For Robert Mueller afviser slet ikke, at dette er sket.
I sin undersøgelsesrapport hverken anklager eller frifinder Mueller præsidenten for at have gjort sig skyldig i obstruktion af retfærdigheden.
I stedet har han i rapporten fremlagt, hvad han har fundet frem til, og på dette punkt ganske ekstraordinært overladt det til Barr og Rosenstein at træffe beslutningen om at tiltale – eller undlade at tiltale – præsidenten.
Mueller har »i sidste ende besluttet ikke at træffe en traditionel retsafgørelse«, som Barr og Rosenstein skriver i deres resumé til Kongressen.
Justitsministeren og vicejustitsministeren forklarer, at deres vurdering er, at der ikke er »tilstrækkeligt« bevis for, at deres politiske overordnede i Det Hvide Hus har gjort sig skyldig i at lægge hindringer i vejen for efterforskningen.
Demokraterne vil naturligvis ikke godkende denne afgørelse, men forlanger at få lov til at læse, hvad Mueller præcist har fundet frem til, så de selv kan tage stilling.
I forvejen tvivler Demokraterne ikke på, at præsident Trump har gjort sig skyldig i »obstruktion af retfærdigheden« i forbindelse med fyringen af FBI-direktør James Comey i foråret 2017. De mener, at Donald Trump fyrede ham i et forsøg på at stoppe efterforskningen af muligt samarbejde med Rusland.
Justitsminister indkaldes til høring
Demokraterne gjorde det allerede søndag aften klart, at Barr vil blive indkaldt til en høring i Kongressen – den vil med garanti ikke komme til at gå stille af.
Selv om Demokraterne risikerer at tabe på at være alt for aggressive over for Donald Trump og gøre ham til martyr, nu da han er blevet frikendt for aftalt spil i forhold til Rusland, så vil de ikke strække våben.
Demokraterne vil med deres flertal i Repræsentanternes Hus benytte sig af alle redskaber, de har – lige fra stævninger til høringer – for at komme til bunds i, hvad der er foregået bag kulisserne i Trumps verden.
Muligvis ikke for at rejse en rigsretssag, som vil være tabt på forhånd, idet Senatet her agerer dommer. Det kræver to tredjedeles flertal i det republikansk dominerede senat at fjerne præsidenten.
Nancy Pelosi, Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, har allerede i forrige uge sagt, at Trump »ikke er værd« at føre en rigsretssag imod.
I stedet ønsker hun at udstille præsidenten med det formål at lade vælgerne vælte Donald Trump ved præsidentvalget.
Meget andet kan dog vælte ned over præsidenten inden valget.
Men efter de afviste anklager om aftalt spil i forhold til Rusland ligner også disse undersøgelser for Trumps vælgere en heksejagt.
Derfor har præsidenten ikke blot nu og her vundet overhånd. Hans markante politiske sejr i form af Muellers afvisning af aftalt spil i forbindelse med Rusland bliver et trumfkort for Donald Trump hele vejen frem til præsidentvalget i 2020. Måske endda hans vægtigste trumf.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
