Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Det vil være synd at sige, at der er en bremseklods på den amerikanske præsident, Donald Trump. Når han optræder på internationale konferencer eller i USA, så er det mig, mig, mig, der er på programmet.
Donald Trump alene redder hele verden, og alle præsidenter, der var før ham, var idioter.
Der er en grund til, at hans kolleger rundt om i verden efterhånden er begyndt at trække på smilebåndet, når han træder ind på scenen. De indgår rent faktisk væddemål om, hvornår han næste gang tager æren for et eller andet.
Nu har han taget æren for, at NATOs europæiske lande som mål skal afsætte to procent af bruttonationalproduktet til deres forsvar, på trods af at den beslutning reelt blev truffet på NATO-topmødet i Wales i 2014 under Trumps forgænger, Barack Obama. Men Trumps meget lange pressekonference i NATO i torsdags kunne give det indtryk, at han alene havde fundet på det.
Men selv en meget selvcentreret præsident som Trump kan have ret. For han har om nogen været ihærdig med at kritisere europæerne, fordi de ikke når op på de to procent i 2024. Især er han efter tyskerne og rejser også berettigede spørgsmål om, hvordan man på den ene side ønsker, at USA er med til at forsvare Tyskland mod russerne og på den anden side handler naturgas med de samme mennesker.
Men måden, Trump gør det på, giver anledning til bekymring. For man ved ikke ret meget om, hvad den amerikanske præsident egentlig er ude på. Der er meget lidt sammenhæng og konstruktiv politik i det, han fortager sig, når han ikke skaber kaos og tvivl. Det synes nogle af hans tilhængere er godt, for alle disse internationale alliancer trænger ifølge dem til en rusketur, uden de egentlig gør sig klart, hvad det så skal føre til.
Trump har vitterligt truet med at trække USA ud af NATO. Ikke direkte. Men ingen i lokalet var i tvivl om, at det var det, han mente, hvis ikke han fik sin vilje.
På live-TV kritiserede han desuden i grove vendinger Tysland og gik direkte efter den tyske kansler, Angela Merkel. Han veg ikke tilbage for at forfølge det, han har sagt under valgkampen: At NATO er en overflødig organisation i sine handlinger. Og hans kolleger fik nok af ham og satte ham en for en på plads i efterfølgende pressekonferencer. Og alene det er uset i NATOs historie. Aldrig tidligere har man både foran og bagved TV-kameraerne oplevet europæiske ledere, der både var rasende på en amerikansk præsident og samtidig trak på skuldrene af hans opførsel.
Det er selvfølgelig alvorligere end som så. For selv om vi flere gange har gjort opmærksom på, at Trump har en pointe sikkerhedspolitisk både i forhold til Tyskland og i forhold til de europæiske allierede, så er der opstået et utroligt misforhold i tilliden til en amerikansk præsident. Man stoler simpelthen ikke på, at han er i stand til at samle alliancen. Han splitter, og det har kun ét land gavn af – Rusland.
Mandag mødes Trump så med Putin. Det bliver et afgørende møde. Hvis Trump giver efter for Putins ønsker, vil de europæiske NATO-lande miste den sidste rest af tillid til Trump. Og det vil være historisk uset.