Russisk ekspert: Det eneste, Trump og Putin er enige om, er, at EU skal ned med nakken

Trumps bombastiske kritik af de NATO-allierede er ren forhandlingstaktik, lyder vurderingen i Moskva før topmødet med Putin. Den amerikanske præsident er nærmere en højtråbende »finke«.

Foto: NATALIA KOLESNIKOVA, NICHOLAS KA. »Jeg vil spørge til indblanding (i valg),« sagde Donald Trump, da han blev spurgt, hvilke emner han vil tage op med Vladimir Putin under topmødet i Helsinki. Der bliver dog næppe nogen fælles udtalelse om emnet, mener russiske eksperter.
Læs mere
Fold sammen

Donald Trump stemplede Tyskland som en »fange af Rusland«, og han chokerede mange af sine allierede med gentagne krav om »øjeblikkelige« stigninger i forsvarsbudgetterne.

De hårde ord på det netop overståede NATO-topmøde har fremkaldt nervøse trækninger hos europæiske ledere, og USAs tidligere ambassadør i Moskva, Michael McFaul, beskyldte Trump for at have gjort »mere skade på NATO på 18 måneder, end Sovjetunionen gjorde på syv årtier«.

Alt sammen kort før det planlagte topmøde med Vladimir Putin på mandag.

Men sådan ser russiske kommentatorer ikke på sagen. De nedtoner forventningerne til Trumps møde med Putin. Og de ser ingen reel krise i NATO-samarbejdet.

»Denne transatlantiske krise opfattes ikke som noget langvarigt og vedholdende i Moskva. Det er ingen illusioner om, at NATO slår revner,« siger Fjodor Lukjanov, der er bestyrelsesmedlem i Ruslands udenrigs- og forsvarspolitiske råd.

Russiske hardlinere havde ganske vist håbet, at Trumps krav kunne føre til splittelse hos ærkefjenden NATO.

»Det gælder mest af alt spørgsmålet om sanktioner. At denne krise kunne svække viljen til at opretholde sanktionerne. Men det er ikke sket,« siger Fjodor Lukjanov til Berlingske.

USA har tværtimod strammet sanktionerne mod Rusland tidligere i år, og Trump kan som præsident ikke pille ved dem uden kongressens godkendelse.

En højtråbende finke

Heller ikke Aleksandr Golts, chefredaktør ved oppositionsavisen Jesjodnjevnyj Sjurnal, ser nogen dyb krise over Atlanten. Topmødet endte i det hele taget ikke, som Kreml havde håbet.

»De håbede, at bossen i Det Hvide Hus ville ødelægge den nordatlantiske alliance, men han viste sig blot at være en lille finke,« skriver Aleksandr Golts i en analyse.

De europæiske ledere har ifølge ham »lært at berolige Trump«. Han henviser til slutteksten fra topmødet, der både lægger op til øgede forsvarsudgifter i NATO – dårligt nyt for Rusland – og oprettelsen af en ny mobil indsatsstyrke.

»Det vil helt sikkert ikke glæde Kreml,« skriver Aleksandr Golts.

Forventningerne til topmødet med Putin i Helsinki er ligeledes overdrevne, mener Fjodor Lukjanov. Det annekterede Krim er ikke på dagsordenen, og der er end ikke udsigt til en fælles udtalelse fra de to præsidenter, mener han.

Fællesmængden mellem de to ledere er lille, selv om Trumps optræden viser, at de begge ønsker sig et svagt EU.

»Det er en af de positioner, som Putin og Trump deler,« siger Fjodor Lukjanov.

»Det positive er, at de mødes. Lederne af verdens to største atommagter bør mødes og forsøge at forstå hinanden,« siger han.

Det kan blive begyndelsen på drøftelser om en ny regulering af atomstyrkerne. Men fælles erklæringer om hacking-skandalen under det amerikanske valg er udelukket.

»Hvad kan han (Putin, red.) sige om indblanding i valg? Trump vil selvfølgelig sige efter mødet, at han har været barsk over for Putin og krævet stop for indblanding. Og Putin vil sige, at vi ikke har blandet os, og det vil vi heller ikke gøre fremover,« siger Fjodor Lukjanov.

Trump og Putin mødes mandag i den finske hovedstad Helsinki.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland