Hvis man hæver sig lidt op i helikopterperspektiv, er der en sammenhængende tankegang hos den amerikanske præsident, Donald Trump, når han optræder i udlandet.
Han er tro mod sine ganske få politikpunkter, som han har lovet sine vælgere. Han er trofast over for de personer, der har støttet ham i svære tider. Og han er ikke mindst tro mod tanken om, at store alliancer ofte skaber større forhindringer, end de løser.
Han mener, at disse alliancer låser en stormagt som USA fast og dermed gør det sværere for amerikanerne at fastholde landets førerpositionen i verden. Og NATO og EU er dybest set to af de institutioner, som Trump ikke rigtig tror på, fordi de i hans optik udnytter USAs svagheder til egen fordel.
Det er den vurdering, som en række tænketankspersoner og diplomater gennem det sidste halvandet år har fremlagt for Berlingske i forskellige interviews, når talen falder på den måske mest gådefulde præsident, USA nogensinde har haft.
Og i det perspektiv er det ikke underligt, at Trump til det britiske dagblad The Sun forud for sit besøg i Storbritannien slår to ting fast: Boris Johnson – Storbritanniens netop afgående udenrigsminister – vil blive en fremragende premierminister, og Storbritannien ødelægger handelsmæssigt sig selv, hvis ikke bruddet med EU bliver klinisk rent.
Problemet er selvfølgelig, at Trumps værtinde under besøget, premierminister Theresa May, ikke synes, at nogen af tingene er en god ide. Hun har fyret Johnson, fordi han trodsede hendes plan om en halv udmeldelse af EU. Og alene tanken om, at Johnson kunne udfordre hende som premierminister, er en intern sag, som en besøgende præsident ikke skal blande sig i. Og så hun tror på, at Storbritannien står sig bedst ved en tæt tilknytning til dele af EUs indre marked – den del hvor varer frit sendes ind over grænserne.
Men sådan er Donald Trump ikke indrettet. Man kan ikke bare sige til ham, hvad han må sige og ikke må sige. Jo, det kan man godt. Men det nytter ikke noget. Hans egne rådgivere fortæller ham, hvad han burde gøre, og i bedste fald nikker han - og gør alligevel, hvad han vil. I værste fald fyrer han vedkommende, der kommer med rådet.
Trump er netop ankommet til Storbritannien til et to dages uofficielt besøg. Uofficielt, fordi briterne ikke tør rulle den rigtige røde løber ud af frygt for folkelige opstande, fordi Trump af mange grunde ikke er populær i Storbritannien.
Det er blandt andet de mange udtalelser under valgkampen, som har fået briterne ud på gaderne, og 50.000 mennesker ventedes i løbet af fredag eftermiddag og aften at gå på gaderne i protest mod besøget, som finder sted lige uden for London for at undgå, at Trump kommer i kontakt med de vrede folkemasser inde i centrum.
Altså et besøg hos Dronningen på Windsor og et besøg hos May i Chequers, begge solidt uden for London.
»Vi tør simpelthen ikke tage chancen, men på et eller andet tidspunkt kommer Trump på et mere officielt besøg, når tingene er faldet lidt til ro,« som en britisk diplomat udtrykte det under det NATO-topmøde, Trump netop har forladt, hvor alliance-kollegerne var i chok over hans måde at udtrykke sig på.
Problemet er selvfølgelig, at Trump næppe ændrer sig, så med mindre Boris Johnson bliver premierminister, er chancen for, at Trump bliver modtaget på Buckingham Palace ikke stor.
Men det bekymrer heller ikke Trump. Til gengæld bekymrer det værterne, fordi det ofte skaber enorme problemer som f.eks. under NATO-topmødet, hvor NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, havde store vanskeligheder med at holde sammen på det hele, fordi Trump ustandselig angreb især Tyskland, men også andre for ikke at betale nok til den fælles sikkerhed.
Nu er det Theresa May, der skal rede trådene ud, og mandag drager Trump til Helsinki for at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Set ud fra et værtssynspunkt kan det møde blive det mindst problematiske. Finnerne har ikke så meget i klemme. Det har andre til gengæld – ikke mindst USAs alliancepartnere.
Men Trump selv er fortrøstningsfuld, både da han forlod NATO i det, andre vil betegne som kaos, og også ved ankomsten til Storbritannien, hvor han sagde, at han var glad for modtagelsen, fordi briterne elsker ham. Nu venter så Helsinki, og hvis man skal tro Trump selv, så bliver det møde det mindst problematiske af de tre på Europa-turneen.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent