Frygten for, at topmødet mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident, Donald Trump, kan gå galt, er stor.
Der er bekymring at spore i den konservative tænketank Heritage Foundation. Det er ikke normalt.
Republikanerne i Kongressen bider negle af frygt for, hvad Donald Trump kan finde på. Det er heller ikke normalt.
Og heller ikke de europæiske stats- og regeringschefer, der onsdag og torsdag mødtes med Donald Trump i forbindelse med NATO-topmødet, nærer den store tillid til, at den amerikanske præsident kan stå distancen. Hver en sætning, der bliver sagt efter mødet i Helsinki, vil blive gransket i detaljen.
På en lang række parametre vil man kunne aflæse, om Putin ønsker forhandlinger om de forhold, der er årsag til konfrontationen mellem Vesten og Moskva. På andre parametre vil man kunne aflæse, hvor langt Trump vil gå i forhold til Putin og give køb på fundamentale uløste konflikter for at kunne knytte personlige relationer til den russiske præsident.
Den frygt er til stede.
»Og den er velbegrundet efter mødet i NATO,« vurderer en amerikansk forsker med tilknytning til en af de konservative tænketanke i USA.
Jokeren er med andre ord Donald Trump. Efter topmødet i NATO, hvor alliancen var tæt på at blive splittet ad, er man rent ud sagt bange for, hvad den amerikanske præsident kan finde på bag de lukkede døre. For han vil sidde der alene med en rutineret Putin.
Kun tolke er med, ingen embedsmænd. Så man er bekymret for, at Trump kan finde på at sælge ud af det, de vestlige lande står fast på.
Punkterne
En række diplomater og iagttagere i amerikanske tænketanke trækker over for Berlingske situtionen skarpt op forud for topmødet. Vil Donald Trump endnu engang hylde en »diktator« fra et fremmed land, som han gjorde det med Nordkoreas leder, Kim Jong-un?
»Dette var relativt ufarligt at gøre i forhold til Kim Jong-un. Noget helt andet er at omfavne Putin på samme måde. Det kan give alvorlige problemer,« vurderer en kilde fra en tænketank.
Alt står på spil: Sanktioner, Krim-halvøen, Mellemøsten, Ukraine for blot at nævne nogle af de mere åbenlyse konflikter, som Trump skal tale med Putin om.
Vil Trump anerkende Ruslands overhøjhed over Krim? Næppe, lyder vurderingerne.
Vil Trump opnå, at Rusland trækker sig fra den østlige del af Ukraine? Nej, lyder vurderingerne.
Vil Trump kunne indgå en aftale med Rusland om Syrien, således at USA trækker styrker ud af den sydlige del af landet, mod, at de iranske enheder bliver fjernet fra grænsen til Israel? Næppe, men Rusland kan tilbyde at være mellemmand i forsøget på at få iranerne ud. Det med Iran er et krav, Trump har fået med i tasken af Israel.
Vil Trump kunne opnå en aftale om nedrustningsforhandlinger? Ja, det er sandsynligt, at de to præsidenter kan blive enige om at indlede nye forhandlinger.
Vil Trump få indrømmelser fra Rusland om, at Rusland stod bag hackningen af det amerikanske præsidentvalg? Nej.
Vil Trump få et bedre forhold til Putin? Ja, uden tvivl. Begge er stærkt interesseret i dette.
Der bliver holdt nøje øje med Donald Trumps gøren og laden i Helsinki - også på hjemmefronten, hvor konservative tænketanke og personer fra hans eget republikanske parti har sendt klare advarsler om ikke at forivre sig og give efter på en række punkter.
Republikansk bekymring
Denne vagtsomhed er blevet skærpet efter NATO-topmødet, hvor Trump var tæt på at melde USA ud af den vestlige forsvarsalliance. Dette har vakt uro i både partiet og i The Heritage Foundation, som normalt støtter Donald Trump.
The Heritage Foundation, som er republikansk, har sendt præsidenten et resumé, der fortæller, hvem, der er venner, og hvem, der er fjender. Så meget frygt er der lige nu, fordi Donald Trump reagerer impulsivt og uden for normen. Han er dog bedre »klædt på«, end han var op til topmødet med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.
»Dette er ikke ukendt territorium. Vi kender Rusland, vi kender Putin. Vi har døgnet rundt forhandlingspapirer opdaterede, så en amerikansk præsident kan få det, han behøver. Det havde vi ikke i samme grad med hensyn til Nordkorea. Forskellen er blot, at Trump er en amatør, når det kommer til internationale forhandlinger. Det er Putin ikke,« vurderer en amerikansk diplomat i Bruxelles over for Berlingske.
De svage punkter
Den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger ikke selv skjul på det. Han ser med skepsis på store alliancer, fordi »de udnytter USA«. Og derfor er Donald Trumps gøren på det netop afsluttede topmøde blevet fulgt tæt af russerne.
»Og man kan være sikker på, at der er føjet endnu en dimension til Kremls indtryk af Donald Trump efter dette topmøde. Putin vil gå efter Trumps svage punkter, og det er, at han dybest set ikke ønsker store alliancer, men personligt venskab med enkelte lande og personer,« siger tænketankskilden.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder