Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lars Larsen, en ener i dansk erhvervsliv

Lars Larsen var en hel usædvanligt, succesfuld erhvervsmand. Han var også en mand med en bred forståelse af samfundet og den danske model, som ikke forhindrer erhvervsudøvelse.

»En helt enestående personlighed er gået bort. Der er grund til at mindes og ære Lars Larsen og hans livsværk.« Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Lars Larsen er død. Han efterlader et helt enestående værk. Lars Larsen har ud af ingenting skabt en stor global virksomhed og har som konsekvens opnået betydelig personlig velstand. Lars Larsens velstand udløste ikke den misundelse og smålighed, der ofte præger den danske debat, når emnet er velhavende mennesker. Folk flest syntes simpelthen, at Lars Larsens velstand var velfortjent, og derfor ikke berettiger til smålig misundelse.

Det har de helt ret i. Nok blev Lars Larsen velhavende, men det meste af den værdiskabelse, hans virksomhed gav anledning til, tilfaldt medarbejdere, kunder og den allestedsnærværende stat, der via skattebetaling altid sikrer sig en bid af kagen. Sådan er det i et velfungerende kapitalistisk system, erhvervsfolk bliver kun velhavende, hvis deres virksomhed skaber store værdier for medarbejdere, kunder og indirekte staten. Det sidste havde Lars Larsen ikke noget imod. »Jeg elsker at betale skat« udtalte han i forbindelse med, at han modtog Den Berlingske Fonds hæderspris i 2018.

Lars Larsens virksomhed blev opbygget helt fra bunden, den første butik blev åbnet i Aarhus i foråret 1979. Der er megen lærdom at hente i Lars Larsens eksempel. Starten var ikke let. Lars Larsen berettede i sin selvbiografi fra 2004, hvordan en bank på et kritisk tidspunkt viste ham tillid og gav den fornødne kredit, selv om sikkerheden ikke var for god. Lars Larsens eksempel udgør også en advarsel mod at tænke for snævert på, hvad danskerne skal leve af i en globaliseret verden med hastig, teknologisk udvikling.

»Han var en folkelig milliardær. «


Lars Larsen revolutionerede det marked, han agerede på. Revolutionen var ikke teknologidrevet – selv om teknologi har spillet en rolle – den har været idédrevet. Succesen blev skabt i detailhandel, en branche som ikke er særlig glamourøs. Så forestillingen om, at fremtiden alene kan findes inden for højteknologiske brancher befolket af ph.d.’ere, er for snæver og begrænser unødvendigt de erhvervsmæssige muligheder, der er i alle sektorer og brancher. Vigtige ingredienser i Lars Larsens succes har været evnen til at reducere omkostninger og evnen til at motivere medarbejderne. Det er evner, som er nyttige i enhver virksomhed og enhver branche.

Lars Larsen var som erhvervsmand enestående, ikke kun i kraft af den erhvervsmæssige succes han havde, men også fordi benene forblev solidt plantet i den danske muld. Han var en folkelig milliardær. Det blev understøttet af, at han satte sig selv i spil i markedsføringen af virksomheden, da reklamer i TV blev tilladt i 1988. Hvem husker ikke »Godaw, jeg hedder Lars Larsen, jeg har et godt tilbud til dig«. Det folkelige blev også styrket af hans tilslutning til den danske model med udtalelser som »det er fantastisk at drive virksomhed i Danmark.« Han havde ikke noget imod, at topchefer får en god løn, men brød sig ikke om, at topchefer, der har kørt en virksomhed i sænk, kan rejse med et gyldent håndtryk.

Generationsskiftet er sikret. Lars Larsens børn og børnebørn arver hovedparten af virksomheden. Der er udviklet en fondskonstruktion, der træder til, hvis der opstår uoverensstemmelser i familien, »så fonden får det afgørende ord, hvis familien ikke selv kan finde ud af det,« lød det i et interview med Lars Larsen tidligere i år.

En helt enestående personlighed er gået bort. Der er grund til at mindes og ære Lars Larsen og hans livsværk.

OLE P. KRISTENSEN