Lars Larsen: Det er fantastisk at drive virksomhed i Danmark

Købmand Lars Larsen er en af landets største skatteydere. Alligevel storroser han den danske model. »Et af de bedste lande at drive virksomhed i overhovedet,« siger han. Læs interviewet med landets fjerderigeste mand og hør bl.a. om Lars Larsens syn på topcheflønninger.

Lars Larsen
40 år med Lars Larsen i Jysk. Billedet på væggen viser Lars Larsen og hans mangeårige direktør i Tyskland, Aage Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Købmand Lars Larsen er en erhvervsleder, der er pokkers svær at sætte på formel eller indkredse med moderne managementudtryk. Han er helt sin egen. Tro mod sin overbevisning – og derudover langtidsholdbar.

Købmand, iværksætter, direktør, mangemilliardær, marketingsøjle; folk kan kalde ham, hvad de vil. Men som han selv siger: »Hvis man køber og sælger, så er man købmand.«

Man behøver ikke ringe til Lars Larsen, hvis man vil samle et hylekor til at beklage sig over erhvervslivets vilkår i Danmark.

»Det er fantastisk at drive virksomhed i Danmark, et af de bedste steder overhovedet. Den danske model er uovertruffen. Danske virksomheder er samlet set blandt de lavest beskattede i Europa. Det er der ikke mange, der tænker over.«

»Jeg taler tit med udenlandske virksomheder om Danmark som erhvervsland. Mange tror, at fordi vi er blandt de højeste beskattede på personskatteområdet, jamen så gælder det også for virksomheder. Men sådan er det ikke,« lyder konklusionen fra en af landets absolut rigeste personer.

»Danske virksomheder er blandt de lavest beskattede i Europa.«


Lars Larsen er helt på det rene med, at der er partier i Folketinget, der arbejder for at hæve forskellige skatter og afgifter, som eksempelvis arveafgiften. Men den debat vil han ikke blande sig i.

Han kan se tilbage på sit foreløbig virke i Jysk i de seneste 40 år og konstatere, at det ikke har været så ringe endda – for nu at udtrykke det på jysk.

Larsen har solgt dyner i 40 år. Stort set med det samme enkle budskab om det gode tilbud til dig. Det virker, så hvorfor ændre på det, synes forretningsfilosofien at være. Den første butik – på Silkeborgvej i Århus – åbnede den 2. april 1979. Og ja, butikken ligger der stadig. Snart åbner han butik nummer 2.800, derude i den store verden.

Godt nok rundede han 70 år i 2018, og selv mener han, at han er begyndt at trappe ned, men set ude fra er Jysk som for 40 år siden i den grad hr. Larsen og vice versa. Set ude fra er Jysk fortsat så meget Lars Larsen, at man kan komme i tvivl om, Jysk vil kunne køre videre uanfægtet, hvis den gode Larsen fik den berømte tagsten i hovedet.

Når man sidder over for Mr. Jysk i hovedkontoret i Brabrand med Larsen selv i ternet skjorte, plyshår og på vej til trække endnu en grøn Cecil op af pakken, er det svært at forestille sig det erhvervseventyr, som knægten fra Thy har fået sat på verdenskortet.

23.000 medarbejdere i 52 lande verden over. En omsætning, der rundede 26 mia. kr. i 2018, en stærk og stigende indtjening, en dertil bugnende pengetank og alligevel en umættelig lyst til fortsat vækst.

»10 procent af overskuddet kan sendes på arbejde i andre områder end kerneforretningen Jysk.«


Profitten på bundlinjen skal ikke puttes i banken, men derimod investeres i ny vækst. Det er Jysks DNA, og det er med ånden i dette DNA, at de nære fortrolige, først og fremmest sønnen Jacob Brunsborg og den mangeårige direktør Jan Bøgh, skal føre Jysk videre.

Nuvel, Jysk har i første omgang fået en på lampen med mislykkede forsøg på indtrængen på verdens to største markeder, USA og Kina. Her lykkedes indtoget ikke – i første omgang. Men der bliver en næste gang, det garanterer Lars Larsen. I både USA og Kina, og når tid er, sandsynligvis med partnerskaber. Det er læren fra de første forsøg på disse to kæmpemarkeder.

Lars Larsen har ikke nogen enkel formel på at lykkes. Det handler om at stole på sig selv og klø på med det, man har succes med. »Jamen, hvis man finder ud af, at man gør noget rigtigt, er det bare om at fortsætte videre ad den vej, aldrig læne sig tilbage og tænke, nok er nok.«

Og hvis man så løber ind i en fiasko?

»Dem har jeg ikke haft nogen af, jeg kan i hvert fald ikke huske det. Og skulle der have været en enkelt, så lærer man af det,« lyder det underspillede svar på det spørgsmål. Fejlsatsninger har der været nogle af, bl.a. Larsen Rejser, som i sin tid måtte lukkes ned efter flere år med store underskud.

Det har dog ikke afholdt Lars Larsen fra at sætte andre og nye skibe i søen. Filosofien er, at ti procent af overskuddet kan sendes på arbejde i andre områder end kerneforretningen Jysk. På et tidspunkt, hvor overskuddet har rundet tre mia. kr., jamen så er der altså flere hundrede millioner at skubbe over i andre forretningsområder – om året.

For et par måneder siden købte han en tidligere medejer ud af virksomheden Scancom, der producerer havemøbler. En nebengeschæft som omsætter for lige knap en mia. kr. og har 3.600 ansatte. Nu er han selv herre i det hus, og et godt gæt er, at Scancom som international virksomhed i de kommende år bliver løftet op på et markant højere niveau.

»10 procent af overskuddet kan sendes på arbejde i andre områder end kerneforretningen Jysk.«


Successen som iværksætter gør vel, at du får mange henvendelser om at investere?

»Ja, ufatteligt mange henvendelser. Jeg læser dem igennem, men det bliver som regel et nej tak. Jeg synes, at jeg har gang i nok og har ikke behov for yderligere.«

Løvens Hule og andre iværksætterinitiativer er ikke dig?

»Nej, det er det ikke. Jeg skal kende virksomheden indgående, vide hvad den står for, og hvad personerne bag virksomheden står for. Og så foretrækker jeg at have aktiemajoriteten, det gør det hele lidt nemmere.«

Du har været igennem din egen virksomhedsoverdragelse internt i Jysk. Overdragelsen til næste generation. Er den fuldt og helt på plads?

»Ja, der er etableret en fond, som efterhånden får kapital tilført. En fond som først og fremmest er etableret og skal virke, når jeg ikke er her længere. Mine to børn og fire børnebørn arver det meste, så beslutningskraften kommer ikke til at ligge i fonden.

Fonden skal alene gå ind, hvis der måtte komme uoverensstemmelser i familien, når jeg er død og borte. Jeg har set nok af sager, hvor det er gået galt, så fonden får det afgørende ord, hvis familien ikke selv kan finde ud af det.

Vi har arbejdet med den konstruktion i de seneste ti år og haft både danske og udenlandske eksperter ind over. Det føler jeg mig meget tryg ved.«

Ser du gerne en Larsen-efterkommer i direktørstolen?

»Nej, ikke nødvendigvis, det skal være den bedste, der sidder i den stol. Men ejermæssigt ligger det i familien, det er det vigtigste, og sådan skal det forblive langt frem i tiden.«

Fra USA er der opstået en Giving Pledge-tanke om, at rige mennesker skal give noget tilbage til samfundet. Gælder det også for Jysk?

»Nu er det amerikanske og danske system meget forskellig. Jeg er en af de største skatteydere i Danmark, det er min form for at give tilbage til samfundet. Jeg skal bruge en masse økonomi til fortsat udvikling af virksomheden, jeg er langt fra færdig med det. Det står i alle papirer, at overskuddet skal forblive i virksomheden til fortsat vækst.

I USA betaler de store virksomheder næsten ingen skat. Så får de pludselig dårlig samvittighed, og så er det, at man ind i mellem giver nogle milliarder til forskellige formål.«

Så du foretrækker den nordiske model frem for den amerikanske?

»Ja, så absolut.«

Lars Larsen, købmand

»At der så sidder nogle fjumrehoveder i bestyrelserne er en anden sag.«


Når vi nu er ved nogle af helt store emner i erhvervsdebatter, hvad er dit forhold til de markant stigende direktørlønninger? Er niveauet kommet for højt op?

»Næh, det synes jeg egentlig ikke. De, der gør et godt stykke arbejde, skal belønnes. Der, hvor kæden springer af, er ved fratrædelserne. Hvis en bankdirektør eller en direktør i en anden virksomhed har ødelagt firmaet og kommer afsted med aftrædelsesgodtgørelser på tocifrede millionbeløb, så er det galt. Det er noget, Fanden har skabt.

Det er dårligt arbejde i bestyrelserne, da kontrakterne i sin tid blev indgået. Det er der, problemet ligger.«

Skal politikerne så ind og regulere på dette område?

»Nej, det skal styres af de frie markedskræfter. At der så ind imellem sidder nogle fjumrehoveder i bestyrelserne, er en anden sag. I Jysk har vi gode lønninger, både fast løn og bonus – altså i den tid direktørerne er i virksomheden. Men ingen særlige aftrædelsesgodtgørelser.«

Som ung iværksætter i 1970erne satte du alt på et bræt og pantsatte endog huset. Dog først efter at have rådført dig med dine kone, Kristine Brunsborg. Efter sigende skulle hun have sagt: Lars, det er jo kun penge.

»Ja, det er helt korrekt. Var det ikke et fantastisk godt råd?«

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator