Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kommunerne snyder på vægten, når de konkurrerer med private

Kommunerne snyder på vægten og beregner for lave omkostninger, når de konkurrerer med private. Hvis den nye regering vil sikre mere og bedre velfærd, må den sætte sig i spidsen for at skabe åbenhed om pris og kvalitet i stedet for at beskytte kommunerne mod konkurrence.

»Det er et gammelt problem, at kommuner og andre offentlige myndigheder ikke kan eller vil beregne de sande omkostninger forbundet med deres tilbud.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Mere og bedre offentligt betalt velfærd var et hovedtema i valgkampen. Et af midlerne til at skaffe mere og bedre velfærd er frit valg for borgere og kommunerne mellem kommunale og private udbydere af de kommunale servicetilbud. Så kan udbyderne konkurrere på pris og kvalitet.

Hvis det skal fungere, skal det ske på et oplyst og velinformeret grundlag. Pålidelig information om kvalitet og pris hos leverandørerne i og uden for det kommunale system skal være let tilgængelig for borgere og kommuner. Her kniber det gevaldigt.

Den kommunale verden holder information om kommunale institutioners kvalitet tæt ind til kroppen. Da TV2 afslørede rystende forhold i københavnske daginstitutioner, viste det sig, at kommunen i årevis havde vidst, at det stod skralt til i de pågældende institutioner. Det var der bare ingen, heller ikke forældrene, der havde fået noget at vide om. Kommunen havde heller ikke taget effektive skridt til at rette op på miseren.

Berlingske kunne i fredags afsløre, at det også kniber med kommunernes åbenhed om omkostningerne forbundet med at levere de kommunale serviceydelser. Siden 2007 har der eksisteret en portal, hvor private og offentlige udbydere på socialområdet kan oplyse om pris og kvalitet. Hvad koster det, og hvad får man for pengene? Ifølge Dansk Erhverv og Selveje Danmark, er de priser, kommunerne opgiver på deres tilbud, alt for lave. Kommunerne har bevidst eller ubevidst snydt på vægten ved at beregne omkostninger, der ligger under de virkelige omkostninger. Det forvrider naturligvis konkurrencen. Det er umuligt at konkurrere med falske lave priser.

»Tunge kræfter, omfattende kommunerne og de ansattes personaleorganisationer, stritter imod at skabe gennemsigtighed og fair konkurrence.«


Det er et gammelt problem, at kommuner og andre offentlige myndigheder ikke kan eller vil beregne de sande omkostninger forbundet med deres tilbud. Tilbage i 1990erne kæmpede det daværende Udliciteringsråd en, har det vist sig, forgæves kamp for at få kommunerne til at beregne korrekte omkostninger. Fejlene går kun i én retning, omkostningerne beregnes altid for lavt. Man »glemmer« typisk poster som afskrivning og forrentning af bygninger og andre investeringer eller udgifter til lønadministration, ledelse og andre overheadomkostninger.

De forkert beregnede omkostninger er ikke kun skidt for konkurrencen med private udbydere, det er også skidt for de politiske prioriteringer. Det er umuligt at træffe fornuftige politiske beslutninger, hvis man ikke kender de sande omkostninger forbundet med de aktiviteter, man træffer beslutninger om.

Selveje Danmark og Dansk Erhverv har fremsat en række forslag, der skal rette op på miseren. Der skal udvikles en standard for budgetter og regnskaber på institutionsniveau, der sikrer retvisende og sammenlignelige omkostninger, og som indeholder alle direkte og indirekte omkostninger. Det burde være en selvfølge, men erfaringen viser, at det er besværligt at realisere i praksis.

Tunge kræfter, omfattende kommunerne og de ansattes personaleorganisationer, stritter imod at skabe gennemsigtighed og fair konkurrence. Her spiller ideologi ind. Partierne på venstrefløjen er modstander af at lade private komme ind på markedet for offentlige velfærdsydelser, selv når de kan gøre det bedre og billigere.

Det bliver lidt af en test for den nye røde regering. Er første prioritet at sikre mere og bedre velfærd for borgerne, eller er første prioritet at beskytte kommunerne og deres ansatte mod konkurrence? Hvis det er borgernes velfærd, der er første prioritet, skal regeringen sætte sig i spidsen for at skabe åbenhed og pålidelig viden om de forskellige leverandørers pris og kvalitet.

OLE P. KRISTENSEN