Vi har lige valgt endnu fire år i ørkenen

800.000 borgere er 800.000 valgstemmer, så man skal nok ikke røre den hund, der sover, tænker politikerne. Den dybe stat har vundet igen, og sejrsgangen vil fortsætte i de kommende mange år.

Asger Aamund SH

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I gamle dage, hvor flertallet af vælgerne havde fast arbejde, handlede folketingsvalg i Danmark om, hvilke partier der bedst kunne skabe vækst og arbejdspladser. I 2019, hvor flertallet af vælgerne står uden for arbejdsmarkedet, drejer den politiske kamp sig om at sprede det størst mulige antal skattekroner ud over det størst mulige antal vælgere.