Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Vi kender ikke detaljerne i regeringsforhandlingerne, hvor Mette Frederiksen forsøger at nå en aftale, der kan gøre hende til statsminister. Men vi ved, hvilke temaer, der er på bordet. Et af dem er udlændingepolitikken, og her vil ikke mindst de Radikale gøre alt, hvad de kan, for at udfordre det løfte om at videreføre den stramme udlændingepolitik »i bred forstand«, som Mette Frederiksen gav før valget.