Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danske virksomheder skal ikke have skatteklø

Den internationale trend med faldende selskabsskat fortsætter. Danmark er nødsaget til fortsat at følge den trend. Hvis vi ikke gør det, vil det have store skadevirkninger for beskæftigelse og realløn hos lønmodtagerne.

Der er stor idérigdom på venstrefløjen med hensyn til, hvilke skatter der kan hæves. De »rige« og virksomhederne er i kikkerten som kilder til større skatteindtægter. Det er en farlig tankegang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Valgresultatet truer med at medføre et paradigmeskifte i skattepolitikken. For første gang i 18 år er der lagt op til planlagte skattestigninger. Der er stor idérigdom på venstrefløjen med hensyn til, hvilke skatter der kan hæves. De »rige« og virksomhederne er i kikkerten som kilder til større skatteindtægter. Det er en farlig tankegang, Danmark har for længst ramt skattemuren. Det er svært at finde på skatteforhøjelser, der ikke vil medføre skadevirkninger for dansk økonomi, velstandsskabelse og beskæftigelse.

Selskabsskatten er en af de skatter, der er i fokus. Den internationale trend har i mange år været, at selskabsskatteprocenten er faldende. Danmark har fulgt den trend, skatteprocenten er faldet fra 50 i 1980erne til de nuværende 22, som blev besluttet af den Thorning-regering som Mette Frederiksen var et fremtrædende medlem af. Danmark har dermed klogeligt holdt sig omkring eller lidt under gennemsnittet i de mest relevante lande. Men den position er truet, fordi trenden med at sænke selskabsskatteprocenten fortsætter.

En række lande, inklusive Norge, Sverige og Finland, vil sænke selskabsskatteprocenten yderligere. Venstrefløjen og partiet Venstre har reageret med at foreslå, at EU indfører en bundgrænse for selskabsskatteprocenten. Det forslag er et uigennemtænkt brud med princippet om, at skattepolitik er et nationalt anliggende, det er ikke et EU-anliggende. Det er underligt inkonsistent, når partier, der ellers taler for decentralisering i EU, pludselig på et vigtigt område vil centralisere.

Uanset hvad, så kræver vedtagelse af forslaget enstemmighed i EU´s ministerråd, og enstemmighed er lige så sandsynligt som to mandage i ugen. I øvrigt vil en bundgrænse for selskabsskatteprocenten ikke forhindre konkurrence på selskabsskatten, fordi reglerne for opgørelse af virksomhedens skattepligtige overskud er ligeså vigtige som skattesatsen. En del lande tryller en nominelt høj skattesats om til nul eller næsten nul via lempelige regler for opgørelsen af det skattepligtige overskud.

Da selskabsskatten er en skat med store skadevirkninger, bør den faldende trend mere give anledning til glæde end til bekymring. Selskabsskattens skadevirkninger blev skarpt og præcist formuleret af Produktivitetskommissionen.

En af skadevirkningerne er, at skatten svækker produktiviteten, og at en stor del af skattebyrden dermed væltes over på lønmodtagerne via en lavere realløn, fordi reallønnen i den private sektor følger produktivitetsudviklingen. Tænketanken Cepos har beregnet, at en sænkning af selskabsskatten fra 22 til 17 procent øger lønnen for en LO-arbejder med 3.300 kr.

Det vil være katastrofalt for den danske økonomi, hvis vi ikke fortsat følger med den internationale tendens med faldende selskabsskatteprocent og endnu mere katastrofalt, hvis vi forhøjer selskabsskatten. Det vil ramme beskæftigelsen og det vil ramme lønmodtagernes realløn. Det ironiske er, at de store og internationale danske virksomheder ikke vil blive ramt. De flytter bare investeringer og beskæftigelse til mere skattevenlige lande.

Venstrefløjen må erkende, at vi har ramt skattemuren. Mere velfærd kan ikke finansieres af skatteforhøjelser. Finansieringen kan kun komme fra effektiviseringer i den offentlige sektor og fra økonomisk vækst, skabt af øget arbejdsudbud og vækst i produktiviteten. Ifølge produktivitetskommissionen er en sænkning af selskabsskatten og af skat på arbejdsindkomst en sikker vej til bedre produktivitet. Så vejen frem for mere velfærd er skattesænkninger, ikke skattestigninger.

OLE P. KRISTENSEN