Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kina er et diktatur i krise

Protesterne i Hongkong blotlægger Kinas sande ansigt som et undertrykkende og uretfærdigt regime. Det er på tide, at udenrigsminister Jeppe Kofod bryder tavsheden og bakker fuldtonet op om Hongkongs demokratibevægelse.

Tusinder af demonstranter har de seneste dage været samlet i Hongkongs internationale lufthavn for at protestere mod politivold. Mandag var der så mange demonstranter, at lufthavnen måtte aflyse alle fly. Foto: Ritzau/Scanpix/AFP/Manan Vatsyayana Fold sammen
Læs mere
Foto: MANAN VATSYAYANA

De seneste år er der talt meget om de frie samfunds krise. Demokratierne har mistet legitimitet og kraft, lyder det, og populistiske ledere lokker med, at de bedre kan forsvare »folket«, hvis de får lov at indføre autoritære ledelsesformer, som vi kender dem fra Rusland og Kina.

De seneste måneders politiske protester i Rusland og Hongkong viser dog, at det er for tidligt at erklære demokratiernes død. I Moskva og Hongkong går almindelige mennesker på gaden for at kræve frie valg og respekt for basale demokratiske rettigheder. Det samme er sket i Sudan og Algeriet, og vi har set borgerne i Istanbul vende sig mod Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan.

Historien slutter altså heller ikke for diktaturer. De autoritære regimer vil være skrøbelige, så længe de baserer sig på at knægte rettigheder, som mennesket helt naturligt stræber mod at opnå.

»De autoritære regimer vil være skrøbelige, så længe de baserer sig på at knægte rettigheder, som mennesket helt naturligt stræber mod at opnå.«


Det ser vi tydeligt i Hongkong, hvor millioner har protesteret mod et lovforslag, der skulle gøre det muligt at udlevere byens borgere til Kina. Forslaget blev med rette set som endnu et kinesisk forsøg på at presse den såkaldte »et land, to systemer«-aftale, der sikrer Hongkong en del friheder og autonomi, selv om byen i 1997 blev overdraget fra britisk til kinesisk kontrol.

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, har trukket det omstridte lovforslag tilbage, men demonstranterne vil ikke nøjes med det. De vil have mulighed for, at alle kan stille op til valg i Hongkong, uanset om de vil sværge troskab til Beijing, og de mener minsandten også, at hver borger skal have lov til at stemme.

I dag vælges Hongkongs politiske ledelse gennem et sindrigt system af valgmænd, som i sidste ende er kontrolleret af Kinas kommunistiske parti. Det er et klart udemokratisk system, som udstilles, fordi der stadig er ret frie forhold for pressen i Hongkong. Derfor kunne man i 2017 slå fast, at Beijings foretrukne kandidat til posten som leder i Hongkong var langt bagud i meningsmålingerne i forhold til sin modkandidat, John Tsang. Alligevel blev Carrie Lam valgt.

De seneste uger er urolighederne i Hongkong optrappet med voldelige aktioner fra både demonstranter og politi. Over weekenden er politistyrker i Hongkong sat ind med en voldsomhed så åbenlys, at strategien synes klar: Demonstranter skal skræmmes fra at udøve deres demokratiske rettigheder.

Tidligere er mystiske hvidklædte bøller blevet sat ind for at gennembanke aktivister, og mens det står på, lader Kina forstå, at hårdere midler kan blive sat i brug. Kinas ambassadør i København antydede i sidste uge i et debatindlæg i Politiken, at der kunne blive tale om militær indgriben.

Vi må ikke svigte de Hongkong-borgere, som kæmper for demokrati, og vi må ikke på forhånd opgive at påvirke Kina, bare fordi landet har udviklet sig til en økonomisk kæmpe. Hongkong nyder i regi af verdenshandelsorganisationen WTO særlige rettigheder, som Kina ikke har. De aftaler kan vestlige lande gribe fat i, hvis Kina vil behandle Hongkong som enhver anden kinesisk storby under total politisk kontrol.

Der er brug for, at både EU og USA meget klart markerer over for Kina, at en brutal undertrykkelse af protesterne i Hongkong ikke kan accepteres. Også fra dansk side burde vi markere en grænse. Hidtil har Danmarks nye udenrigsminister, Jeppe Kofod, reageret med et enkelt forsigtigt tweet. Han må gerne lade sin stemme høre nu.

PIERRE COLLIGNON