Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Carlsberg bør gøre op med egen dobbeltmoral

Carlsberg siger ét og gør noget andet i sagen om bestikkelse af indiske embedsmænd.

En virksomhed som Carlsberg kan ikke undskylde sig med, at korruptionen i forvejen findes i Indien. Der er ingen moralsk fribillet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Monis Naqvi

Man siger om stærke virksomheder, at de er i stand til at walk the talk. At de gør, som de siger. Også når det er svært.

I det hæderkronede tilfælde Carlsberg har der desværre vist sig et stykke fra ord til handling.

Det viser sagen om bestikkelse af lokale embedsmænd i Indien.

For Carlsberg har en meget klar anti-bestikkelsespolitik. »Vi accepterer ikke smørelse eller bestikkelse i nogen form,« skriver Carlsberg selv.

Men Berlingske har gennem den seneste uge kunnet afdække, at det desværre alligevel har fundet sted.

Som beskrevet har medarbejdere i Carlsberg Indien systematisk udbetalt penge til indiske embedsmænd for at sikre lettere arbejdsgange og særlige tilladelser. Berlingske har adgang til dokumenter, der omtaler over 200 konkrete udbetalinger i 2015 og 2016, der er sket under bordet til lokale embedsmænd.

Man kan selvfølgelig indvende, at det er helt normalt i lande som Indien og nærmest et grundvilkår for at kunne drive en forretning. Og sådan kan det givetvis være.

Problemet er bare, at bestikkelse er ulovligt i både dansk og indisk lovgivning, og at Carlsberg selv har sat en høj barre for, at ingen former for bestikkelse accepteres. Det er simpelthen ikke i tråd med den gamle virksomheds DNA, der også i mange tilfælde har slået sig op som en virksomhed, der tager sit samfundsansvar alvorligt. Der ser det som en naturlig del af sin identitet at give tilbage til samfundet. En virksomhed som Carlsberg kan ikke undskylde sig med, at korruptionen i forvejen findes i Indien. Der er ingen moralsk fribillet. Hvis en virksomhed udbetaler bestikkelse, er den med til at befæste en korrupt kultur, som skader det lokale samfund.

Der kan være stor forskel på at drive forretning i forskellige lande. For år tilbage kom Carlsberg i stormvejr fordi de brugte letpåklædte såkaldte Beer Girls til at sælge deres øl på restauranter i Cambodia. Her tøvede Carlsberg længe med at give pigerne bedre vilkår.

Over dobbeltporten til det gamle Carlsberg-bryggeri ved Valby Bakke står »De Gyldne Ord« af grundlægger J.C. Jacobsen:

»Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt«.

Brygger Jacobsen ville næppe have været tilfreds med at se den verserende sag udspille sig omkring Carlsberg Indien.

Det er på tide, at Carlsberg får ryddet op i sin dobbeltmoralske indstilling og reelt begynder at gøre, som de siger.

Da en whistleblower henvendte sig til Carlsbergs topledelse, herunder topchef Cees ’t Hart, i 2017, gik Carlsberg f.eks. ikke til myndighederne for at få opklaret problemerne.

I stedet foretog man en intern undersøgelse af problemet, som blandt andet et indisk advokatfirma stod bag. Undersøgelsen konkluderede, at den påståede bestikkelse ikke kunne bevises.  Men Berlingske har kunnet fremlægge materiale, som viser, at problemet var mere omfattende end Carlsberg selv havde gravet sig frem til i første omgang. En ny undersøgelse er nu på vej.

Flere eksperter har kritiseret det faktum, at Carlsberg ikke gik til myndighederne, da man i den absolutte topledelse i Danmark blev gjort opmærksom på problemerne i Carlsberg Indien. Det burde man have gjort, hvis man havde taget sin egen nultolerance alvorligt, siger blandt andre professor i strafferet, Thomas Elholm fra Københavns Universitet og Anders Koustrup Kærgaard, næstformand i whistleblower-organisationen Veron.

Ét er flotte ord. Noget andet er handling. Carlsberg mangler stadig at vise, at de tager egne ord helt alvorligt.

METTE ØSTERGAARD