Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Børnene har ikke selv valgt at bo på Sjælsmark

Det er rigtigt og vigtigt, at Danmark fører en konsekvent kurs over for afviste asylansøgere, men vi skylder børnene et særligt hensyn.

Folketingets Ombudsmand offentliggjorde kort før jul en kritisk redegørelse om børnenes forhold på Sjælsmark, hvor konklusionen var, at »uro, ensomhed og uoverskuelighed« præger børnenes hverdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Lad det være sagt med det samme: Hvis børn mistrives på Udrejsecenter Sjælsmark, er de ansvarlige først og fremmest deres forældre.

De mennesker, som opholder sig på Sjælsmark, er afviste asylansøgere. De danske asylmyndigheder har efter en grundig prøvelse af deres sag konkluderet, at de ikke har ret til beskyttelse i Danmark, og at det er sikkert for dem at rejse tilbage til det land, de kommer fra. Grunden til, at de stadig befinder sig i Danmark, er alene, at de ikke vil medvirke til udsendelse.

Børnene er altså blevet bragt i denne situation af deres forældre, men vi må alligevel forholde os til deres vilkår. Børnene er ikke ansvarlige for de valg, deres forældre har truffet. Børnene er uskyldige, og i dag kan vi desværre også slå fast, at mange af dem faktisk mistrives.

Folketingets Ombudsmand offentliggjorde kort før jul en kritisk redegørelse om børnenes forhold på Sjælsmark, hvor konklusionen var, at »uro, ensomhed og uoverskuelighed« præger børnenes hverdag. Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen tog forbehold for, at børnenes generelle livssituation er svær – men han vurderede også, at selve forholdene på Sjælsmark er »egnede til væsentligt at vanskeliggøre børnenes opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse«.

Sjælsmark er en tidligere kaserne i Nordsjælland, som i dag er indrettet til at huse afviste asylfamilier. Der bliver gjort meget for børnene. Røde Kors driver en børnehave og organiserer fritidsaktiviteter på stedet. Frivillige hjælper også til, men man kommer ikke uden om, at forholdene på Sjælsmark bevidst er gjort hårde i forhold til et liv uden for asylsystemet eller sågar på andre asylcentre i Danmark. Hele meningen med et center som Sjælsmark er jo at motivere folk til frivillig hjemsendelse.

Familierne må ikke indrette sig med egne møbler. De bor typisk på to værelser med køjesenge. De må ikke selv lave mad. Måltiderne skal indtages i en kantine, hvor beboerne absolut kan regne med en sund og alsidig kost, men hvor de også er underlagt regler, som kan forekomme både umyndiggørende og unødvendige. Senest har en far delt en video af en scene i kantinen, hvor en dreng ikke må få kogte kartofler og broccoli, da de er reserveret mindre børn. Man skal ikke at overfortolke sådan en video, men det er oplagt, at mange af hverdagsreglerne på Sjælsmark i længden kan føre til frustrationer.

»Børnene er uskyldige, og i dag kan vi desværre også slå fast, at mange af dem faktisk mistrives.«


Der opholder sig omkring 90 børn på Sjælsmark. I hele Hørsholms Kommune bor over 5.000 børn, men i 2018 handlede knap halvdelen af underretningerne om børn med bekymrende adfærd om asylbørn fra Sjælsmark. Nogle af børnene reagerer med voldelig adfærd, andre isolerer sig, mange af dem har et højt skolefravær.

De mange underretninger har fået Hørsholm Kommunes konservative borgmester, Morten Slotved, til at opfordre regeringen til at lukke Udrejsecenter Sjælsmark.

Der er stadig behov for udrejsecentre for afviste asylansøgere. Når en sag er afgjort af de danske asylmyndigheder, må det medføre konsekvenser, men vi har som samfund en særlig forpligtelse over for børnene.

Derfor bør politikerne diskutere, hvordan vi kan gøre forholdene på Sjælsmark eller et andet center mere tålelige, mens vi arbejder på at hjemsende familierne. I sidste ende skal vi også tage stilling til, om vi ikke burde sætte en grænse for, hvor længe børn kan opholde sig på et center som Sjælsmark. Jo længere tid de opholder sig sådan et sted, jo større skade kan det gøre dem.

PIERRE COLLIGNON