I Berlingske 29. september forudser Ida Auken en glorværdig fremtid, hvor kødspisning er ugleset, og Danmark udgør forreste vogn på et eksprestog af grøn omstilling.

Spørgsmålet er dog, om Auken har gjort regning uden vært og har glemt, at hun skiftede fra Radikale Venstre til Socialdemokratiet for kort tid siden, for er regeringen virkelig enig i hendes betragtninger på området? Hvad siger fødevareminister Rasmus Prehn?

Aukens fremtidsvision indebærer nemlig en massiv nedskæring af den store, danske slagteribranche med fyring af medarbejdere til følge – ikke noget, som jeg troede var den socialdemokratiske regerings politik.

Analysen går på, at plantebaseret mad er i vækst, og at fornuftige mennesker snart vil forstå, at Auken og hendes følgere allerede har set lyset ved at eliminere kød fra kosten.

Samtidig kommer kineserne og andre industrialiserede lande dog buldrende med en hastigt voksende middelklasse, for hvem kød er et statussymbol.

Har vi i Danmark lyst til at sløjfe en af vores allerstærkeste eksportsektorer med dertilhørende arbejdspladser, når et så åbenlyst marked er i færd med at åbne sig for os?

I Dansk Folkeparti støtter vi den grønne omstilling, men den er nødt til at finde sted på en mere rationel baggrund end luftkasteller, der samtidig indebærer massiv lukning af danske arbejdspladser.

Hvis det ikke er ny socialdemokratisk politik at slagte slagterimedarbejderne, så ville Socialdemokratiet måske gøre klogt i at minde Auken om, at hun ikke længere repræsenterer Radikale Venstre, hvor hendes indlæg ville være blevet modtaget som gospel.

René Christensen, miljøordfører for Dansk Folkeparti

Afslørende shitstorm over alkometre ved gymnasiefester

I den ophedede debat om, hvorvidt vi i Danmark skal indføre en ensartet 18-årsgrænse for salg af alkohol i detailhandlen, har politikerne gang på gang forsøgt at knibe sig uden om at lovgive på området. De forsøger i stedet at tørre ansvaret for unges alkoholindtag af på ungdomsuddannelsernes ledelser.

På en konference i slutningen af august, som var arrangeret af en række elevorganisationer og ungdomspartier, fremførte Martin Geertsen (V) for eksempel et synspunkt, der desværre er udbredt på Christiansborg: Det er ikke politikernes bord at lovgive om nye og skrappere aldersgrænser for salg af alkohol. Skal eleverne være mindre fulde til gymnasiefesterne, må rektorerne tage ansvaret på sig og drive forandringen igennem.

Men de seneste uger har vist os, hvad der sker, når man fra politisk side skubber ansvaret over til den enkelte skole. Flere gymnasier har måttet en tur i mediemaskinen, fordi de havde besluttet at alkoholteste eleverne. På Gladsaxe Gymnasium indførte rektor alkoholtest af synligt berusede elever ved indgangen til gymnasiets første fest i halvandet år. Adgangskravet var en promille under 0,5.

Gymnasiets initiativ understøttes af undersøgelser, som viser, at over halvdelen af alle unge har følt sig presset til at drikke mere, end de har lyst til. Det kan vi som samfund ikke sidde overhørig, og på gymnasierne vil vi meget gerne bidrage til at få skabt en ansvarlig alkoholkultur.

Men gymnasiernes nye og skrappere alkoholregler bliver udstillet som et overgreb på eleverne, og det viser meget tydeligt, hvorfor der er brug for politiske retningslinjer og en fælles indsats.

Det er næppe realistisk at forvente, at rektorerne vil fortsætte med at kaste sig hovedkulds ud i shitstorm efter shitstorm for at rette op på danske unges kedelige europarekord i druk – og da slet ikke, når de undermineres af politikere, som i jagten på unge stemmer ved kommunalvalget undsiger gymnasiernes alkoholpolitik, sådan som det skete i Gladsaxe, hvor et lokalt byrådsmedlem undsagde tiltaget.

Lad os nu få en lovgivning, der forbyder salg af alle former for alkohol til unge under 18 år i detailhandlen. Vi kan ikke skabe den nødvendige kulturændring uden.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier

Unfair og forkert kritik

Af en mediekommentar på b.dk (23. september) og i Berlingske (27. september) fremgår, at Aminata Amanda Corr ikke bryder sig om TV 2- og TV 2 PLAY-programmet »Tabu«, hvori Rune Klan laver sjov med eksempelvis blinde og personer med Tourettes syndrom. Fred være med det.

Det er til gengæld både unfair og forkert, når b.dk kalder »Tabu« en forkølet kopi af DR2-programmet »Det er ik’ sjovt, Simon!«, og når Berlingske antyder, at TV 2 har plagieret DR.

Som det fremgår af rulleteksterne, er »Tabu« baseret på et belgisk format. I Belgien blev programmet første gang vist i januar 2018, og TV 2 og produktionsselskabet Monday har arbejdet med formatet siden januar 2019, hvor vi var på besøg i Belgien. De første TV 2-programmer blev optaget i foråret 2020, så det var en simpel umulighed at kopiere »Det er ik’ sjovt, Simon!«, der blev vist i april 2021.

Hvor DR har fået sin programidé fra, ved vi ikke. Men hvis man vil skrive om dét og andre medieforhold, kan research være en stilfærdig anbefaling herfra.

Jes Schrøder, redaktør, TV 2, og Nicolai Bo Hjeds, producent, Monday

Hurra for prins Felix

Vi taler så meget om, at mange unge mennesker uddanner sig, præcis som deres forældre gjorde. Men det passer nu ikke helt. Se nu bare på dagens 'revolutionerende' begivenhed: Prins Felix har fundet ud af, at militæret alligevel ikke passede til hans gemyt, så han vil hellere noget andet, og han har derfor droppet sin militære løbebane.

Straks skal vi så høre 'de kongelige eksperter' udtale sig om denne begivenhed. Lars Hovbakke Sørensen har fundet ud af, at prinsens valg deler befolkningen i to disjunkte mængder: Dem, der synes godt om prinsens valg, og dem, der ikke synes om hans valg. Imponerende logik må jeg sige. Enten er himlen blå, eller også er den ikke blå. Videre hedder det, at kongehuset ændrer sig. Også imponerende. Tænk, at der er sket en udvikling, siden Christian IV stod i røg og damp ved højen mast og mistede sit ene øje. Det var dengang.

Der er ingen grund til, at 'eksperter' med stor alvor udtaler almindeligheder, som enhver kan regne ud, men der er grund til at råbe »Hurra for prins Felix«. Han har taget et modent valg – ligesom så mange andre unge mennesker gør i vore dage. Og det er dejligt forfriskende.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Afskaf ikke folkepensionsbidrag

Formand for Venstres ungdom Maria Ladegaard Slot skriver 28. september et indlæg med overskriften »Afskaf folkepensionen«. Hvis hun havde undersøgt de historiske forhold om folkepensionen, ville Maria Ladegaard Slot have vidst, at i 1956 indgik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Konservative et forlig om folkepension.

Siden 1957 fik vi alle på den årlige skattebillet en specifikation af den årlige skat – indbetalingen til den store Fælleskasse, som Maria Ladegaard Slot benævner den. Specifikationen bestod at betaling til: Statsskat, Kommuneskat, Amtsskat, Folkepensionsbidrag og evt. Kirkeskat.

Jeg og mange andre har således betalt et bidrag til folkepensionen i lighed med et senere vedtaget ATP-bidrag. Vi kan altså med rette betragte dette bidrag som indbetaling til en ’forsikring’.

Hvis Maria Ladegaard Slot gerne vil have flere penge til »Fælleskassen«, vil jeg foreslå, at hun overvejer at fjerne SU-udbetalinger, og fastholder mulige studielån. Så vil mange unge opleve en antagelig større livsglæde ved at have et studie- og feriejob med mulighed for at se ting udvikle sig og glædes derover.

Jeg vil opfordre Maria Ladegaard Slot til at tænke over et Kennedy-citat med en let omskrivning: Spørg ikke, hvad Danmark kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for Danmark.

Torben Nielsen, Brøndby