Om det er folkeskolen, de fødende, psykiatrien, kontrol i SKAT, flere motorveje, flere elbiler, investeringer i grøn energi, forsvaret eller grænsekontrol, så kan man vide sig sikker på, at der står en politiker i kø for at ville tilføre flere penge.

Der er kort sagt rift om at bruge pengene, men ikke om at finde dem. Omvendt kan man også opleve, at nogle områder er fredede. At der findes steder i vores velfærdssamfund, hvor man ikke kan finde penge, også selvom der er brug for dem.

Vores folkevalgte politikere har ansvaret for fælleskassen – for de penge, vi alle sammen indbetaler i skat. Det forpligter. Pengene bør bruges på måder, der er meningsfulde, ikke på måder, der fastholder flest vælgere.

Derfor er det også frustrerende at opleve, hvordan ingen, når vi taler finansiering af nye politiske tiltag, ønsker at pege på den kæmpestore og utroligt dyre ronkedor, der står midt i rummet. Folkepensionen. En udgift på cirka 137 milliarder kroner, svarende til mere end syv minkerstatninger. Om året.

Mens folkepensionen for nogle ældre er det eneste, de har at leve af, er det for andre en månedlig dråbe i et meget stort hav af afdragsfrihed og friværdi. Velfærdssamfundet skal tage sig af de svageste, men det er ikke det, der foregår nu. Frem for at skyde med økonomiske spredehagl kunne vi med fordel nøjes med at bruge offentlige kroner på månedlige overførsler til de danskere, der har brug for det. Ikke til alle mulige andre.

Den nuværende folkepension er i værste fald en hovedløs brug af vores fælles midler og i bedste fald beskyttelsespenge til det grå gulds forenede tropper, som holder det største vælgersegment fra at klage over et for højt skattetryk og effektløse (og høje) offentlige udgifter. Et hold kæft-bolsje af den helt dyre slags.

Derfor skal vi afskaffe folkepensionen. Det at have haft et arbejde, bidraget til samfundet og betalt sin skat, bør hverken afføde medaljer, klapsalver eller folkepension. At man forsørger sig selv, er det absolutte minimum af forventninger, vi som samfund bør have til folk, og selvfølgelig betaler man sin skat.

Så lad os leve op til det ansvar, det er at stå for fælleskassen. Lad os udfase folkepensionen, stoppe brugen af de økonomiske spredehagl og bruge pengene på dem, der rent faktisk der har brug for det.

Vores velfærdssamfund bør ikke være kendetegnet ved, hvor meget vi stopper i foret på de, som ikke har brug for vores hjælp, men hvordan vi hjælper dem, der har.

Maria Ladegaard Slot, landsformand, Venstres Ungdom