Helt nye data publiceret i The Lancet viser, at der er flere umiddelbare bivirkninger som feber o.l. ved at give forskellige vacciner (AstraZeneca og herefter Pfizer-BioNTec) end ved at give to AstraZeneca-vacciner. Med andre ord har Sundhedsstyrelsen og regeringen åbenbart besluttet denne strategi absolut uden data, og det må vel derfor betragtes som et eksperiment. Det er en farlig vej, som vi begiver os nedad her. Umiddelbart kan det se ud til, at det vil være mere fornuftigt at genstarte vaccinationer med AstraZeneca og også igangsætte Johnson & Johnson (som har færre bivirkninger end AstraZeneca-vaccinen).
Ingen ved, om vores nuværende kombination af vacciner giver flere alvorlige bivirkninger (blodpropperne) sammenlignet med, hvis vi bare havde fortsat og færdigvaccineret med AstraZeneca til dem, der allerede har fået første stik.
Blodpropperne er jo udløst af et immunologisk respons, og de foreløbige data fra det helt nye studie antyder ret tydeligt, at immunresponset kan være rimelig voldsomt ved at kombinere de to vacciner. Man må derfor fornuftigvis stille spørgsmålstegn ved den valgte strategi i Danmark.
Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med., medlem af Regionsrådet i Region H (K)
Lærerjobbet er for de bedst egnede
I to debatindlæg bragt i Berlingske 15. april og 11. maj konstaterer lektor på DPU, Jørn Bjerre, at universitetsuddannede lærere fra non-profit-organisationen Teach First Danmark er dygtige lærere i folkeskolen uden at have en læreruddannelse, hvorfor man ifølge Jørn Bjerre måske slet ikke behøver en læreruddannelse som akademiker for at undervise i folkeskolen.
Vi ønsker i den sammenhæng at præcisere, hvordan man faktisk bliver lærer gennem Teach First Danmark. For det inkluderer netop både lærerfaglig teori og træning, inden man starter i lærerjobbet – samt en sideløbende meritlæreruddannelse og lærerfaglig sparring med en mentor ude på skolerne.
På den måde bidrager vi til at engagere og uddanne flere dygtige lærere til skoler, som har brug for dem.
Hvert år optager vi 30-50 kandidater i et toårigt program for universitetsuddannede, der har et målrettet ønske om at blive folkeskolelærere i socialt udsatte boligområder. Det er nemlig her, at manglen på lærere i Danmark er størst. Mere end 3.000 har søgt om optagelse, og godt 300 er blevet optaget, siden vi lancerede programmet i 2015.
Vi afviser altså mange flere, end vi optager, netop fordi en universitetsuddannelse ikke automatisk kvalificerer til at undervise i folkeskolen. For det kræver noget særligt.
Således er Teach First ikke bare et grundigt optagelsesforløb med praktiske optagelsesprøver. Det er også et praksisnært uddannelsesforløb, der kombinerer en fuldtidsansættelse som lærer med lærerfaglig sparring ude på skolerne og en sideløbende meritlæreruddannelse i samarbejde med professionshøjskolerne KP og Absalon. Og inden man sætter sin fod i skolen, har man været på sommerskole i seks uger fra morgen til aften med teori og praktisk undervisning af børn.
Vi er ikke i tvivl om, at et tilsvarende forløb ville være attraktivt, hvis det blev tilbudt som en generel overbygningsuddannelse for universitetsbachelorer, der brænder for at lære deres fag fra sig, og som ser folkeskolen som en spændende karrieremulighed.
Tilbage står i alle tilfælde, at vi har brug for endnu flere dygtige lærere i folkeskolen, uanset hvordan de finder vej til den.
Thomas Alexander Hoelgaard, ansvarlig for rekruttering og kommunikation, Teach First Danmark
Mødrenes skyld
Nadia, som opholder sig i en fangelejr i Syrien med sine to børn, udtaler, at hun ikke vil give sine børn fra sig, så de kan komme til Danmark til en bedre og tryggere tilværelse. Det samme har de andre mødre udtalt.
Nadia og de andre mødre må dog nok se i øjnene, at de under alle omstændigheder vil komme til at give børnene fra sig, da de jo vil blive tvangsfjernet, når de kommer til Danmark.
De hjemvendte mødre vil blive stillet for en domstol og dømt for deres deltagelse i IS-terrorgruppen, og de burde også tiltales for børnemishandling efter at have udsat deres børn for det rædselsfulde ophold i en syrisk fangelejr. Et ophold, der kunne være undgået, hvis de havde tilladt, at børnene blev sendt til Danmark.
Helle Marckmann, Dragør
Udrejsecenter på Langeland
Udviklingen er endelig vendt på Langeland efter rigtig mange år med affolkning. Vi har nu flere tilflyttere end fraflyttere, masser af glade familier som feriegæster, det er et af de steder, der er solgt flest ejendomme, ja, jeg kunne blive ved.
At flytte kriminelle, udviste asylansøgere hertil vil skræmme rigtig mange væk. Vi er vant til tryghed og sammenhold, nu kan vi søge om at få midler til at beskytte os selv! Det er vanvittigt.
Man taler så meget om, at der skal gøres noget for Udkantsdanmark – her har vi faktisk selv vendt udviklingen, og belønningen kan nu blive 130 kriminelle, der i dagtimerne kan bevæge sig frit rundt. Det er utilstedeligt!
Helle Aleth, Tranekær
Hykleri
Magen til hykleri har man sjældent hørt. Statsminister Mette Frederksen forklarer i TV 2 News, at begrundelsen for regeringens ændrede holdning over for børnene og mødrene i al-Hol- og al-Roj-lejrene i Syrien er den forværrede sikkerhedssituation. Men PET har ikke ændret sin vurdering af situationen siden marts, hvor justitsminister Nick Hækkerup udtalte, at »PET har lavet deres vurdering, og det er jo fair nok. Den stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er ikke forpligtet til at indordne os efter, hvad en styrelse måtte mene.«
Det, der har ændret sig, er den politiske situation, hvor støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale truer med at vælte Jeppe Kofod og Nick Hækkerup på grund af regeringens udlændingepolitik. Desuden truer en ny konfrontation vedrørende syrerne, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har til hensigt at sende tilbage til Damaskus-området. Her er det Mette Frederiksen, der spænder ben for planen. Dengang hun var justitsminister, skrev hun 1. december 2014 til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen vedrørende udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus: »Der skal således ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende på grund af blandt andet udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvensernefor herboende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.«
Som det fremgår af dagspressen, er der ikke taget hensyn til disse forhold for eksempel angående Aya Abu-Daher, Faeza Satouf og Mohamed Alatas familie. Hvis det er tilfældet, skylder statsministeren offentligheden endnu en forklaring.
Robert Ellis, Birkerød
Som en forkælet teenager
Hr. eks-MF Magni Arge fra Færøerne er ikke tilfreds med Rigsfællesskabets behandling af Færøerne. De fleste danskere skænker nok ikke Færøerne mange tanker i det daglige – heller ikke jeg.
Magni Arge, du mener, at fællesskabet bygger på en »hierarkisk struktur«, som jo må betyde, at Riget ikke har respekt for Færøernes selvbestemmelse. I er da ellers ikke medlemmer af EU, men har egen fiskeriaftale. I har fuld suverænitet over egne indre anliggender. I har ikke noget militær, men Danmark (og NATO) passer på jer, så ingen fremmede magter krænker jeres suverænitet. I nyder en kæmpe stor frihed til at agere og handle i hele verden – for eksempel med salg af fiskeprodukter til Rusland, som delvis boykotter tilsvarende produkter fra EU-lande.
Færøerne er et meget lille land. Island løsrev sig for cirka 100 år siden og har heldigvis klaret sig godt. Det er da muligt, at Færøerne også kunne det, men skulle I så ikke starte med at være enige om det indbyrdes? Mig bekendt nyder Sambandspartiet og tilknytningen til Rigsfællesskabet fortsat stor opbakning på øerne. Dit indlæg lyder for mig lidt som en forkælet teenager, der synes, at forældrene bestemmer alt for meget, uanset af disse står som garanter for udsigten til en god og tryg tilværelse.
Peter Christensen, Odense
