Kære LGBT+ Danmark: Hvorfor fortæller I ikke transkønnede hele sandheden?

LGBT+ Danmark hævder at basere deres rådgivning på forskning, men sandheden er, at de misinformerer transkønnede for at fremme en ideologisk agenda.

»I min optik er det decideret uetisk, at LGBT+ Danmark rådgiver om kønsskifte til både børn og voksne uden at informere dem om, at der er en overflod af videnskabelig litteratur, der indikerer, at kønsskifte ikke altid er den rette vej,« skriver Tobias Pultz. Asger Ladefoged

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT+ Danmark) vil gøre det lettere for transpersoner at få både juridisk og medicinsk kønsskifte. Organisationen vil afskaffe det nuværende krav om en udredning på Sexologisk Klinik, før transpersoner kan påbegynde kønshormonbehandling, der er første skridt i medicinsk kønsskifte. De mener, at informeret samtykke må være tilstrækkeligt.