Senfølger af smitte skal indtænkes i håndteringen af corona
Den nyeste forskning gør det klart, at senfølgerne efter smitte skal have langt større fokus i coronahåndteringen. Senfølger ses ikke kun efter svær sygdom, men også hos folk, der kun har haft milde symptomer – og endda hos unge, der ellers tidligere har været raske. Det betyder, at vi ikke længere kun skal beskytte de ældre og skrøbelige mod smitte, men at vi i det hele taget skal beskytte flest muligt. Og det bør ændre vores indsats mod smitten på samfundsplan.



