Som magtkonstruktion er Mette Frederiksens og Lars Løkkes SVM-regering genial (med eller uden V som pynt). Hvad enten man nu kan lide den eller ej. 

Tidligere skulle enten blå eller rød blok kunne samle mindst 90 mandater for at danne regering. Det behøver en midtregering ikke. For med Danmarks system med negativ parlamentarisme skal der 90 mandater til for at vælte SVM-regeringen. Og hvem kan samle de mandater, som skal til for det? De røde, uden S, har kun 40-45 mandater og er derfor langt fra at kunne gøre det. De blå har lidt flere, men er også impotente.

Og hvem kan i givet fald samle nok mandater til at kunne danne regering? De røde måske, hvis S så vil. Men vil Mette Frederiksen virkelig endnu en gang udsætte sig for at regere både på Alternativets, Enhedslistens og De Radikales lunefulde nåde? 

De blå uden M er langt fra det magiske tal 90. Og at Lars Løkke, med sine traumatiske erfaringer, skulle kunne lokkes tilbage til blå blok, må siges at være meget lidt sandsynligt. Så inden for overskuelig fremtid skal vi nok indstille os på, at S og M har sat sig på magten med sin midterregering, muligvis lettere modificeret med R eller et andet parti, som er villigt til at indtage pynterollen.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Hold ud, Hasse Greiner! Der er (muligvis) hjælp på vej

Forleden gav Hasse Greiner her i avisen udtryk for sin frustration over komplicerede it-løsninger, der gør danskernes liv besværligt, skolebørn passive, og som gør livet let for it-kriminelle. Generelt mener han, at digitaliseringen er et onde, der burde afskaffes: »Min påstand er, at hvis digitaliseringen havde været et lægemiddel, var det for længst trukket af markedet pga. mængden og alvorligheden af bivirkningerne,« skriver han.

Min påstand er derimod, at der er langt flere fordele end ulemper ved digitalisering. Man kan vist roligt sige, at muligheden for at »trække digitalisering af markedet« er forpasset. Vi skal i stedet gøre alt for at følge med den teknologiske udvikling.

Men det udelukker ikke, at vi stiller krav til de digitale løsninger, så de passer til os snarere end, at vi tilpasser os dem. Og ja, offentlige løsninger er ikke altid så brugervenlige, som de burde være.

I det private erhvervsliv ved man, at man ikke kan tillade sig at stille krav til brugerne, som her kaldes for kunder. Det handler her om at tiltrække og holde på kunderne. Men omvendt burde man i det offentlige have fokus på at undgå at skabe et digitalt B-hold, der giver op som Hasse Greiners kone.

En Djøf-undersøgelse viser, at digitalisering er årsagen til, at mange danskere tabes i systemet. Det er ikke kun de ældre. Vi har også andre grupper i samfundet, der ikke er dus med de digitale løsninger. I undersøgelsen nævnes desuden ordblinde og personer med dansk som andetsprog.

Indfør derfor krav om brugervenlighed i alle offentlige, digitale løsninger. Det kunne for eksempel være et krav om, at der puttes en designer ind mellem alle it-folkene allerede fra begyndelsen af projektfasen.

Julie Ravn-Nielsen, høvding for /et al.dk

Har vores straffelov overhovedet nogen effekt?

Når jeg ser sagen med den 26-årige influencer, der er tiltalt for billigelse af terror, bliver jeg virkelig forarget. Ikke kun på grund af alvoren af sådan en forbrydelse, men især på grund af den måde, han selv vælger at håndtere det på. Når han til sine over 60.000 følgere på sociale medier omtaler det som en »sponsoreret ferie«, så viser det hvilket syn, der er på vores straffesystem.

Åbenbart føles det ikke alvorligt nok at blive tiltalt for en forbrydelse. Åbenbart føles det ikke alvorligt nok at have udsigt til op til tre år i fængsel. Åbenbart er det bare at betragte som et betalt ferieophold, som man kan glæde sig til og more sig over.

Har vores straffelov overhovedet nogen effekt, når kriminelle morer sig over og glæder sig til at skulle i fængsel?

Det er på høje tid med en strafreform, hvor strafferammerne for særligt personfarlig kriminalitet, bandekriminalitet og terror øges markant. Desuden skal det gøres langt lettere at udvise, og udvisning skal i langt højere grad anvendes. Vi bør også i langt højere grad koble økonomiske sanktioner på straffe. Så kan respekten for vores straffelov og retssystem vende tilbage igen.

Lucas Zukunft, medlem af Konservativ Ungdom, København