Christian Egander Skov: For os blev krigen aldrig vigtigere end Vild med dans

Ukraine forbløder på slagmarken, men det er i Vesten, at vi har tabt modet. Krigen blev ikke en opvågnen, men en fortsættelse af vores dekadence.

I Europa opruster vi så langsomt, at det afslører, at vi faktisk håber, at krigen i Ukraine er overstået, inden regningen skal betales, mener Christian Egander Skov. Mathias Svold

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Tror man, eller håber man, så skuffes man,« hedder det i en kendt Kai Normann Andersen vise. At dette gælder bredt, behøver man ikke krænge sig ind i sit eget liv for at begribe, man kan også lade sit vintertrætte blik glide ud over en verden, vi overalt finder i opbrud – og vi kan lade det hvile ved en front, vi overalt finder vigende.