Dagligt læser man om svindel og svindelforsøg over nettet; der spilles og spildes enorme summer gennem onlinespil, og mange ældre medborgere er prisgivet og helt afhængig af hjælp fra folk, som man »under ingen omstændigheder må dele sine koder med«, hvordan det så end skal gå til.
Skolebørnene bliver nærsynede, passive og lærer ikke det de skal. Enorme summer er og vil blive smidt ud på ambitiøse it-systemer, der i bedste fald aldrig ser dagens lys, og i værste fald bidrager til at genere folk – sommetider ganske væsentligt, som vi ser det med skattevæsenets gældssystem og nu det nye ejendomsvurderingssystem.
Min egen kone opgav sin i øvrigt velkørende psykologpraksis, fordi hun ikke orkede it-bøvlet: elektronisk journalføring, betalingssystemer, MitID, NemID, gdpr og evige opdateringer af system- og applikationsprogrammer. Trods visse fordele af digitaliseringen, indrømmet, er eksemplerne på nedslående indvirkning på folks liv utallige. Min påstand er, at hvis digitaliseringen havde været et lægemiddel, var det for længst trukket af markedet pga. mængden og alvorligheden af bivirkningerne.
Hasse Greiner, Bjæverskov
De Miljøøkonomiske Råds snæversyn
De Miljøøkonomiske Råd konkluderer nu – men på et forfejlet grundlag – at en klimaafgift på kød virker.
De Miljøøkonomiske Råd har kigget på data fra 2021 og 2022, hvor kødpriserne steg meget. I den periode faldt danskernes kødforbrug.
De Miljøøkonomiske Råd skriver så i deres rapport: De store og hurtige prisstigninger gav mange danskere ondt i økonomien, men åbnede samtidig en unik mulighed for vismændene for at undersøge, hvordan det påvirker danskernes indkøb, når prisen pludselig stiger. De vise mænd fandt ud af:
At danskere køber mindre af en given kødtype, når prisen på denne stiger.
At det så at sige er selve kongstanken bag en klimaafgift.
Rapporten viser også, at danskerne ikke bare griber ud efter udenlandsk kød, hvis dansk kød stiger i pris.
Men i årene 2021 og 2022 steg priserne jo ensartet på udenlandsk og dansk kød. Det var så at sige ikke sparet noget ved at vælge udenlandsk kød. Det bliver anderledes, når kun det danske kød pålægges en afgift. Så bliver det danske kød dyrere, mens udenlandsk kød holder prisen.
Den situation ser vismændene ikke på. Og her er deres forfejlede grundlag. De konkluderer, at danskerne reagerer på prisstigninger og vælger det dyre fra. Når det så fremover kun er det danske kød, der bliver dyrere, må den logiske konsekvens af deres vise analyse jo være, at så vælger danskerne dansk kød fra. Og ikke nødvendigvis det udenlandske kød, der ikke får prisstigninger i samme omfang. Og hvordan er det så lige en klimaafgift virker?
Det fremgik tidligere af dette læserbrev, at det var Klimarådet, der stod for den omtalte rapport. Det er imidlertid De Miljøøkonomiske Råd. Brevet er derfor blevet rettet 13. december 2023. Berlingske beklager fejlen.
Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug
En tryg opvækst
Artiklen »Drømmen om forstadslivet brast: Familie overvejer at vende tilbage mod byen« i Berlingske 7. december fik mig til at tænke.
Mine børn er voksne, men jeg husker udfordringerne med at få passet småbørn og børnehavebørn. Udfordringer og bekymringer i forbindelse med skolestart og SFO. Bekymringer ved valg af gymnasium og valg af uddannelse efterfølgende.
Livet som forælder er brolagt med bekymringer og endnu flere glæder, og vi vil alle vores børn det bedste. Og som forældre skal vi på et tidspunkt erkende, at vi ikke kan kontrollere alt, og at det heller ikke er nødvendigt at kunne.
Når man er så heldig at kunne give sine børn en tryg opvækst, så skal det nok gå godt i livet, også selvom børnene ikke kan gå i den børnehave, man som forældrene har som sit højeste ønske.
Hvis børn mistrives, skal der handles, hvis børn har særlige behov, skal de hjælpes – men hvis børn ikke kan komme i forældrenes ønskebørnehave, må forældrene bide tænderne sammen, sende børnene afsted, og lære, at man ikke kan styre alting.
Så vil man opleve det fantastiske, at tingene går godt alligevel. Og samtidig være forberedt til at tackle den næste situation, hvor man ikke selv kan styre alting – men hvor man kan beslutte sig for at få det bedste ud af situationen.
Marianne Simonsen, Lyngby
Rejs nemt
Rejsekortet kommer på mobilen i løbet af 2024, og man fremhæver, hvor meget nemmere det nu bliver. Hele ordningen er usmart og besværlig. Alene at skulle oprette det på en umulig hjemmeside og aktiveringen er helt gak. Man mener nu, at det bliver lettere for turister! Vælger man ikke at bruge Rejsekortet, kan man købe en billet. Her er det for mange uoverskueligt med zoner, der skal regnes og vælges.
Jeg har lige været i London. Her bruger man mobilen. Ikke noget med oprettelse eller andet. Man logger ind med sit betalingskort og ud igen når rejsen er slut. Nemt uden problemer og beløbene er trukket dagen efter. Omkostningerne ved dette system må også være minimale. Rejsekortet bliver aldrig smart.
Bjarne Rofelt, Skovlunde
