Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Politikere bør bruge kræfterne på rigtige problemer - ikke børns juridiske kønsskifte

Siden 2014 har det været lovligt for personer over 18 år at få et juridisk kønsskifte. Men nu ønsker et politisk flertal i Folketinget at indføre en model, der også omfatter ikke-myndige personer. (Arkivfoto) Josep Lago/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Politisk flertal: Transkønnede børn skal have ret til juridisk kønsskifte« - således lød en stor del af DRs sendeflade 30. juli. Ingen tvivl om, at det er godt og positivt at leve i et land, hvor det er muligt at have en respektfuld og omsorgsfuld samtale om de udfordringer, der kan følge med at være anderledes end flertallet. Specielt i forhold til unge er det vigtigt at være åben og rummelig og give plads til, at det enkelte menneske kan finde sig selv.

Når det er sagt, må jeg sige, at jeg finder det bekymrende at debatten om transkønnede børns kønsskifte får så meget plads i debatten - hvor er proportionerne? Jeg får tanken, at det fylder, fordi det er en problemstilling, som politikerne kan finde ud af at løse, som ikke kan genere nogen, og dermed er risikofrit for politikerne at beskæftige sig med.

De egentlige problemer som fx, at vi overvejer at deltage i konflikten i Hormuzstrædet er der meget stille om. Jeg ønsker mig folkevalgte politikere, der beskæftiger sig med de egentlige problemer, fremfor at bruge tid og ressourcer på problemstillinger, som kun er relevant for en forsvindende lille del af befolkningen. Det er løsninger til fællesskabets bedste, politikerne får løn for at finde ansvarlige løsninger for. Fillippa Gottlieb, Allerød

Politikere og elefanter

Det forlyder, at vores nyudnævnte fødevareminister vil rydde op efter sin forgænger ved at sørge for, at Cirkus Arenas elefanter får et lovbestemt forbud mod at optræde for publikum i cirkus.

Jeg foreslår, at ministeren sørger for at få lavet en genetisk undersøgelse af elefanterne. Man kan da ikke på forhånd udelukke, at elefanterne har et politikergen, der medfører, at de elsker at optræde for et publikum. I givet fald bør der laves to love, en for elefanter og en for politikere. Det er svært at tro på, at en elefant ikke vil protestere med sin store krop, hvis man tvang den til noget, den ikke havde lyst til. Det samme gælder helt givet politikere. Søren Vesterhauge, København K

»Kulturradikale« mod foie gras

I mandags blandede Anastasia Løvgreen sig i debatten om foie gras, men det virker som om, at Løvgreen har taget munden for fuld ved sin indblanding. Hvor man kunne nuancere debatten i forhold til komplikationer ved EUs indre marked, er Løvgreens indlæg kun et blindt forsvar af en industri, hvis eneste formål er at ødelægge fuglenes lever. Og det er ikke kun mig som »kulturradikal«, der mener, at det er under lavmålet, også lederen af Dansk And, Martin Daasbjerg, kalder foie gras industrien for dyremishandling.

Den eneste stilling, Løvgreen tager til dyremishandlingen i sit romantiserende indlæg, er ved at nævne, at fuglene ikke har en gagrefleks. Men på belejlig vis fylder Løvgreen derudover sit indlæg med intetsigende floskler om foie gras-modstandere og glemmer alle de andre ting, der stadig piner de arme kræ. Som langt større risiko for sygdom og død, rifter og skader som følge af tvangsfodringen, stress, brækkede knogler, samt reduceret evne til at bevæge sig pga. overvægt. Jeg er hverken “københavneraktivist” eller veganer, og en af mine livretter er en god sprødstegt fritgående juleand, men beklager, Løvgreen, vi »kulturradikale« kommer fortsat til at kæmpe med næb og kløer mod foie gras. Marius Aggerholm, medl. af Radikal Ungdom, Hornbæk

Spis til du kløjs i det

Det falder tilsyneladende ikke yndere af foie gras ind, at modstanderne af spisen bare synes, at dyremishandling ikke længere er i orden. Senest gør Anastasia Løvgreen sig umage for at bevise, at gæssene skam har det godt. De ikke bliver kvalt af behandlingen. Nej, de skulle jo nødig dø inden leveren har den rigtige størrelse. Løvgreen glemmer dog at fortælle, hvor meget foder, der ryger ned i røret på 6-8 sekunder og mener i øvrigt ikke, at tvangsfodringen er barbarisk. Gæssene har gået frit på et stort areal, inden de kom indendørs og blev fikseret. Jamen, så er alt jo godt. Eller er det?

I øvrigt er fremstilling af foie gras fransk kulturarv, som endelig må bevares. Hvis kulturarv preller af på modstanderne, eller de ikke er helt overbevist om, at gæssene har haft det godt, kan man altid ty til lidt udskamning. AL mener at vide, at modstanderne tror, det er velhavere, der spiser foie gras. De er altså bare misundelige? Fy da.

Jeg ønsker Anastasia Løvgreen al den foie gras, hun kan spise. Spis til du kløjs i det. Men i stedet for alle disse bortforklaringer, så indrøm dog, at du er fløjtende ligeglad med, hvordan den er blevet fremstillet. Eller er der alligevel et gran af dårlig samvittighed? Kirsten Fich, Brønshøj