Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kathrine Lilleør: Vi er alle homoseksuelle

Den franske bevægelse »De Gule Veste« ønsker homo-ægteskaberne til afstemning, men hvordan kan et kærlighedsliv komme ind på linje med skat og dødsstraf? Hvordan kan to menneskers kærlighedsliv blive et punkt i revolutionære planer? De Gule Vestes selvforståelse er, at de er de svages talerør. Men værdipolitikken afslører dem.

Kathrine Lilleør. Tegning: Kate Copeland Fold sammen
Læs mere
Foto: Kate Copeland

De Gule Veste er ikke et pariserfænomen. De står ved vejsider overalt i Frankrig og vinker bilister ind til kammeratlige samtaler om 25 pct. i skat, nyvalg, og folkeafstemninger om dødsstraf og ophævelse af homoseksuelles ret til at indgå ægteskab. De Gule Veste har andet på hjertet end økonomi.

I november nød de opbakning hos 70 pct. af franskmændene og 55 pct. holder stadig ved. Selvom deres metoder nu ikke længere alene er demonstrationer, men også angreb på offentlige bygninger samt dødstrusler og vold mod politikere og journalister.

Mens man tænker over, hvordan over halvdelen af franskmændene kan sympatisere med det, så lad os et øjeblik dvæle ved, at De Gule Veste ønsker homo-ægteskaberne til afstemning. Hvordan kan homoseksuelles kærlighedsliv komme ind på linje med skat og dødsstraf? Hvordan kan to menneskers kærlighedsliv, der ikke generer andre, være så afgørende, at man ligefrem har det som et punkt i sine revolutionære planer? Er De Gule Veste fromme katolikker, der som paven mener, at homoseksualitet er en psykisk sygdom? Næppe. Deres modstand mod homovielser kommer fra et andet og mere uhyggeligt sted i vores fælles urbevidsthed.

Frankrig er som bekendt ikke langt væk. En spritny undersøgelse af hadforbrydelser i Danmark viser, at i 2015 var der 31 anmeldelser, i 2016 var tallet 45, men i 2017 var vi oppe på 81 anmeldelser. Langt de fleste gik ud over homoseksuelle. 81 er tæt på en tredobling på to år.

Urovækkende

Både justitsminister Søren Pape og den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen, finder tallene urovækkende. Trine Bramsen bemærkede forleden: »Der er rigtig meget på spil her i forhold til de værdier, vi står for som samfund«. Det er nemlig det, der er. Meget på spil.

På De Gule Veste, man ser hvordan. Alvoren er til at få øje på, når biler brændes, politifolk slås ned og parlamentarikere får tæsk. Men, hvad der i det frie samfund for alvor trues, afsløres med De Gule Vestes opmærksomhed på homoseksuel kærlighed.

Det er derfor, at De Gule Vestes syn på homoseksuelles ægteskaber og tredoblingen af anmeldte hadforbrydelser herhjemme skal tages voldsomt alvorligt. For begge dele er symptomer på noget om muligt endnu mere grumt end nogle brændende biler og knuste butiksruder.

»Tegnet på civilisation er, at vi i stedet for at fordømme dem, der helt uskadeligt ikke ligner os andre, fordømmer modstanden mod dem i os selv.«


Modstanden mod homoseksuelle, den anderledeshed, de får at føle i det offentlige rum, udtrykker grundfrygten hos os alle for dem, der afviger fra normen. Det er der mange andre end homoseksuelle, der gør. De, der ikke ligner eller handler som de fleste, har altid været udsat. I fare for at blive lagt for had og udsat for forfølgelser. Tænk på de kristne i Mellemøsten i dag. Og tænk på jøderne førhen herhjemme.

Det er en drift lige så gammel som bue og pil, at vi reagerer mod dem, der ikke tilhører flertallet. Et junglelovs-instinkt, hvor de mange og dermed stærkeste går efter de få og dermed svage. Sådan var det, og sådan er det. Tegnet på civilisation er derfor helt simpelt dette, at det lykkes at undertrykke frygten for de anderledes. Især, når man vitterlig intet har at frygte. Tegnet på civilisation er, at vi i stedet for at fordømme dem, der helt uskadeligt ikke ligner os andre, fordømmer modstanden mod dem i os selv.

Frygtens talerør

De Gule Vestes selvforståelse er, at de er de svages talerør. Men deres synspunkter, så snart de bliver værdipolitiske, afslører dem. Opfordringen til tilbagerulningen af homoseksuelles rettigheder er et rystende tegn på det. De Gule Veste er derfor uhyggeligere i en vildere forstand end det næsten er til at holde ud at tænke på.  Med løfter om bedre økonomi og en gylden fremtid for de fattigste, har de vundet folkelig opbakning samtidig med, at de værdipolitisk taler til frygten for dem, der er anderledes, alene fordi de er anderledes. Også selvom de ikke gør nogen fortræd.

Der var en tid forud for De Gule Veste i Frankrig. Der var en tid før, for ganske nylig. Hvis vi ligner Frankrig bare lidt, er vi selv i den tid nu. Tiden før De Gule Veste herhjemme. Det kan derfor kun gå for langsomt med at modvirke de strømninger, som De Gule Veste løftes af.

Ved at lægge øre til dem blandt os, der presses af høje skatter, arbejdsløshed, mangel på uddannelse og dermed fremtid. Derfor skal vi vælge lydhøre politikere ved det kommende valg. Ja. Men dertil lægger sig den helt nødvendige daglige opgave for enhver: at skærme dem, der uden at genere nogen, ikke er som alle andre. Når homoseksuelle skammes ud, da udskammes vi alle. Da findes kun ét civiliseret modsvar fra dig og mig: Vi er alle homoseksuelle.