I EU har vi det godt. En fælles overstatslig union sikrer liberale, lykkelige, fredelige og frie samfund, hvor EU-borgere kan nyde stor glæde af udbredt frihed og realiserede menneskerettigheder.
Men det smuldrer, når stærkt konservative, nationalistiske og religiøse kræfter gennem de senere år har vokset sig store og nu er i gang med at infiltrere de demokratiske processer. Selvom vi ikke mærker synderligt til dem herhjemme, er de magtfulde lobbyister godt i gang med at nedbryde det arbejde, der i årtier har sikret lige rettigheder til millioner af europæere.