Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Nybyggeri er ikke et svar på urbaniseringens udfordringer
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie argumenterer i avisen 18. juli for, at løsningen på Københavns boligproblemer er at bygge mere. Men den analyse overser den mest grundlæggende begrænsning: København kan ikke vokse uendeligt.
Enhver, der følger arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation og Teknik- og Miljøudvalget, ved, at antallet af ubebyggede byggegrunde efterhånden er stærkt begrænset. Samtidig bliver presset på de få tilbageværende arealer stadig større.
Alternativet har ofte været at bygge på tidligere industriområder, inddrage grønne arealer eller give dispensation til nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Men heller ikke disse muligheder er ubegrænsede. Byens grønne områder og historiske miljøer er en del af det, der gør København attraktiv, og de kan kun ofres én gang.
Samtidig oplever københavnerne allerede konsekvenserne af den fortsatte befolkningstilvækst: mere trængsel på vejene, større pres på parkeringspladserne og et stigende pres på byens infrastruktur.
Den tidligere borgmester i Gentofte, Hans Toft, sagde engang, at Gentofte var fuldt udbygget. Det var en erkendelse af, at en kommune har en fysisk grænse, og at hensynet til grønne områder, kulturarv og livskvalitet også har en værdi.
Måske er tiden kommet til at sige det samme om København.
Derfor bør spørgsmålet ikke kun være, hvor mange flere boliger vi kan bygge. Vi bør også spørge, hvor de konkret skal placeres uden, at vi samtidig forringer de kvaliteter, der gør byen værd at bo i.
København – ligesom Danmarks øvrige større byer – er anlagt på et afgrænset geografisk areal. Når befolkningen fortsætter med at vokse, uden at byens fysiske rammer følger med, opstår der uundgåeligt konflikter om pladsen. Mere byggeri kan afhjælpe noget af presset, men det kan ikke ophæve de fysiske begrænsninger.
Derfor savner jeg, at debatten om boligmarkedet også handler om urbaniseringens bagsider. Hvis løsningen hver gang er at bygge mere, risikerer vi at overse det centrale spørgsmål: Skal al fremtidig befolkningstilvækst fortsat koncentreres i de største byer?
Først når vi tør diskutere både fordelene og ulemperne ved den fortsatte urbanisering, kan vi finde løsninger, der ikke alene skaffer flere boliger, men også bevarer den by, som så mange ønsker at flytte til.
Og hvis løsningen er mere nybyggeri, skylder vi også et svar på det helt enkle spørgsmål: Hvor skal der bygges, når København allerede er tæt på fuldt udbygget?
Lars Theilade, København
De små film
De fleste journalister på Berlingske er ikke ansat efter om de har skærmtække. Jeg gider normalt ikke alle de her digitale løsninger, højtlæsninger og kedelige podcast. Jeg vil have en analog avis eller bog foran mig. Til nød den digitale avis.
Alt andet er som gå på en dårlig fastfood restaurant, hvor kokken ikke passer til menukortet. Det kan kun blive en dårlig aflevering.
Men Berlingske har med sine små film brudt min uvilje. Det er selvfølgelig helt afhængigt af, hvilke stofområde man i forvejen er interesseret i, men jeres madeksperter laver film fra øverste hylde. Tilpas humor, tilpas oplysende og med et glimt i øjet.
Filmen om den kommende temperaturstigning med Henrik Aagaard holdt mig også fanget til slutfløjtet. Det er utroligt, at journalisterne ud over at passe deres opsøgende arbejde, nu også skal lave film. Jeg kan ikke se nogle reklamer, men de må jo være et sted, så det ikke bliver ren økonomisk tilsætning. Men tak for at holde det rent.
Jytte Kjærgaard, Charlottenlund
Poesi vedrørende tomme kirker
20. juli bragte Berlingske et digt af Emil Salzer, hvor han fremfører sit syn på kirkelige handlinger og kirkegængere.
Når Emil Salzer fra sin Pegasus skuer ned på kirkegængere med stok og gebis, der søger indhold i deres tilværelse ved at gå i kirke, udtrykker han dyb foragt for en gruppe af sine medmennesker.
Når man er en ung mand, der er fast forankret i sine meninger og fordomme, kan det være svært at sætte sig ind i andre menneskers opfattelse af et liv, der er gennemlevet i medgang og modgang.
Man kan ikke se på de personer, der kommer ud efter gudstjenesten, om de har tjent deres brød med en lægtehammer eller ved at arbejde i et køkken.
Ulrik Kragh, Skovlunde
Hallo, Bjarne Corydon, er du der?
Vi har ikke rigtig hørt noget fra dig, siden du tiltrådte som ny topchef i vores alle sammens Danmarks Radio.
Nu skulle der andre boller på suppen! Vi kender jo dig som et nøgternt, rationelt tænkende, standhaftigt fornuftsmenneske, og store var derfor vores forventninger.
Nu skulle støvet børstes af statsradiofonien, organisationen skulle trimmes for overflødige chefer, de utallige platte lavkvalitets-reality-tv-programmer skulle bortluges, hjemmesiden skulle gøres tidssvarende og velfungerende (se f.eks. hvor velfungerende Netflix er), nye serier i topkvalitet ville fylde sendefladen, og vi ville få en ny markant og toneangivende mand i toppen af den danske medieverden, som markerede sig offentligt med stærke og vigtige meninger.
Lad mig straks springe til konklusionen: desværre er ingen af disse forventninger indfriet.
Vi ved stadig ikke, hvad dine holdninger er til DRTVs fremtidige sendeflade. Vil strømmen af frastødende kaloriefattigt reality tv stoppe, og får vi nogle nye kvalitetsserier (de må godt være svenske).
Et enkelt eksempel på skuffende indhold: med nostalgisk nyfigenhed så min kone og jeg første afsnit af DRs nye Robin Hood-serie: puha for en lavkvalitets-plastik-trivialitets-serie. Den kan du og DRTV da ikke stå inde for.
På med handsken, Bjarne, vi glæder os til at høre fra dig og se noget godt dansk tv.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
på Berlingske har vi portrætteret den rigeste ene procent af danskerne. I dag er turen kommet til iværksætter og erhvervsmanden, Martin Thorborg. Han langer ud efter Skat, han mener truer sammenhængskraften i vores velfærdsstat. Det er blevet et vaskeægte sommerfænomen i hele verden. Nu også i Danmark. Christopher Nolans filmatisering af »Odysseen« har pustet nyt liv i det flere tusind år gamle epos. Boghandlere landet over melder om markant stigende salg. Vi slutter i dag af i Tisvilde i et sommerhus lidt ud over det sædvanlige. Nemlig stjernearkitekten Jørn Utzons barnebarns sommerhus. Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen, har udvalgt dagens historier. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
