Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nedbring levealderen i Whiskybæltet - i udligningens hellige navn

»Som et nyt projekt i lighedsfascismens navn vil jeg foreslå, at Frederiksen og Krag udmønter tiltag for at nedbringe middellevealderen i whiskybælte-kommuner således, at borgerne ikke har en fordel ved at dyrke regelmæssig motion, spise sundt og ikke ryge så meget,« skriver peter Boje, der bor i Rudersdal Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Kommunal udligning

Hvor er det godt, at Mette Frederiksen og Astrid Krag tager fat og udligner kommunalt. Her i Rudersdal Kommune har vi i de sidste otte år oplevet følgende på vores børns skole: Salg af sportsbanerne til et privat plejehjem, lukning af svømmehallen, inklusion af en hel specialskole for adfærdsvanskelige elever i de eksisterende bygninger, lukning af den lokale skoletandlæge, så forældrene skal tage fri fra arbejde for at transportere børnene til og fra skoletandlægen, fem forskellige lærere i tysk på 1,5 år og afskaffelse af sløjd (beslutningen er heldigvis i tråd med regeringens politik om færre elever på erhvervsuddannelserne). Alt sammen for at spare penge.

Måske Frederiksen og Krag har forslag til yderligere besparelser?

Som et nyt projekt i lighedsfascismens navn vil jeg foreslå, at Frederiksen og Krag udmønter tiltag for at nedbringe middellevealderen i whiskybælte-kommuner således, at borgerne ikke har en fordel ved at dyrke regelmæssig motion, spise sundt og ikke ryge så meget.

Peter Boje, Holte

Ingen vanvittige løsninger på vanvidskørsel

Ja, det er da bestemt fornuftigt at vi - dvs vores lovgivere - endelig »gør noget ved« vanviddet på vores veje. Men skal det altid være straf og pisk, og aldrig belønning og gulerod?

Hvad med at give en sikkerhedsafgiftslempelse på biler som maks kan køre 130-150 km/t evt. baseret på GPS?  Og endnu langsommere på Langebro, f.eks. de tilladte 50 km/t. Det kunne lede til færre trafikdræbte - også halvstore besparelser både for forsikringsselskaber og vores sundhedssystem.

Så rammer det ikke de stakkels leasingselskaber eller de ditto stakkels delebilsordninger. Nåh ja, og så er retssikkerheden vist også nogenlunde intakt. Hvis man som lovgiver går op i den slags.

Peter Lykke Egelund, Espergærde

Nej tak til tyske byskilte

I forbindelse med Første Verdenskrig blev 30.000 dansksindede sønderjyder indkaldt til tysk militærtjeneste, og ca. 6.000 af disse faldt i krigen og vendte aldrig tilbage til deres familier.

Mange af os sønderjyder har haft bedsteforældre og andre familiemedlemmer, som ufrivilligt deltog i krigen, og mange vendte ikke hjem, mens andre vendte hjem med ar på sindet.

Mine bedsteforældre gik i tysk skole og dansk var ikke tilladt bortset fra et par timer i kristendom. Genforeningen i 1920 var derfor en stor glædesdag for dem, og forleden kunne vi så fejre 100-året for, at Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark.

Det er derfor uklogt og uigennemtænkt, at en sønderjysk borgmester nu igen appellerer til at opsætte nye byskilte i grænselandet på både tysk og dansk.

Følelsesmæssigt vil mange - især vi sønderjyder - ikke synes om dette. Besættelsen ligger endvidere blot 75 år tilbage i tiden

Jo, der er god grund til at fejre Genforeningen, og det skal diskussion om byskilte ikke ødelægge.

Ole Sørensen, Taastrup

Katrine Fischer

Jeg undrer mig over, at tante Berlinger holder megafon for en purung politiker, der i ytringsfrihedens navn bragte sin frustration over gruppearbejde i en gymnasieklasse ud af kontekst og proportion i et offensivt debatindlæg offentliggjort 2. juledag. Et nag blev åbenbart ikke dæmpet af højtiden.

Det der foruroliger mest, synes ingen at stejle over: En ærgerrig elev forlanger simpelthen visse klassekammerater fjernet. Gymnasiet bør udelukkende være for en bestemt slags elever, som hun ser sig selv som et lysende eksempel på. I kølvandet på sit indlæg citeres hun for at kalde ledelsen af sin skole, der på baggrund af det offentliggjorte, valgte at sanktionere hende i undervisningssammenhæng, for magtliderlig autoritet.

For mig at se starter mange af vores alvorligste problemer hos den, der opfatter den anden som væsensforskellig fra og mindre berettiget eller værd end sig selv. Hvem begærer egentlig magt over situationen? Belægget for debatten er ønsket om at borteliminere klassekammerater, der opfattes som hindring for egen udfoldelse snarere end endnu et vers i sangen om frihed.

Pigen gør sig nærmest umulig at hjælpe med at finde sig til rette under de givne vilkår, gruppearbejde i 2. g., en øvelse man må formode handler om samarbejde – for nogle om at vove at sparke ind, for andre at afstå fra rollen som toneangivende lokomotiv.

Debattens klareste kritik rettes mod gymnasiets ledelse, fordi årsagen til sanktion ikke tilkendegives tilstrækkeligt tydeligt. Eleven forstår ikke, hvori hendes brøde består. Ringene bredte sig vidt fra en ytring, der synes kastet i affekt, men gymnasiets opgave er at varetage elevernes uddannelse, ikke at stå skoleret for forargelsens til tider hovedløst medløbende journalistik.

Kristine Breinholm Johansen, Frederiksberg