Næste stormflod må ikke blive dødsstødet for vores lystbådehavne

Vi skal sikre vores lystbådehavne
Lige nu summer de danske lystbådehavne af liv. De er samlingssteder for sejlere, turister og lokale. De 350 lystbådehavne er også en vigtig del af vores kulturarv. De er en vigtig motor for erhvervsliv, turisme og bosætning i hele Kystdanmark. Men bag sommeridyllen gemmer sig en alvorlig udfordring.
Vores lystbådehavne er ikke rustet til fremtiden. Efter stormfloden for snart tre år siden blev 49 havne ramt af skader for over 90 millioner kroner. Siden da er de blevet mødt af bureaukrati og politisk passivitet.
For det første står lystbådehavnene uden reel stormflodsdækning. Mens boligejere kan få hjælp gennem Naturskaderådet, må havnene selv betale for ødelagte moler og broer. Det er en urimelig forskelsbehandling, som kan få store konsekvenser, når næste stormflod rammer.
For det andet tager det alt for lang tid at få tilladelse til at oprense rent sand, der blæser ind i sejlrenderne. Når renderne sander til, kan gæstesejlere ikke komme ind, og havnene mister liv og indtægter.
Lystbådehavne er langt mere end parkeringspladser til både. De er levende kulturmiljøer og offentlige mødesteder med næsten to millioner overnatninger om året. Hvis havnene svækkes, rammer det hele lokalsamfundet.
Derfor bør den nye regering prioritere to konkrete tiltag fra første dag: en kollektiv stormflodsordning, der også omfatter lystbådehavne, og en hurtigere sagsbehandling ved oprensning af sejlrender.
Vi har ikke brug for flere udredninger. Vi har brug for handling, inden den næste storm rammer.
Birgitte Bergman, kultur- og turismeordfører for Det Konservative Folkeparti
At værne om det danske sprog
Jarl Cordua skriver 24. juni, at public service-medier bør forpligtes. Enig. Det er en pine at høre ord som »præmiæreminister«, »18 en halv grader«, »syv komma en millioner« og lignende tudser. Som en forfatter skrev i 1641, bør den, der ikke ærer sit modersmål, jages ud af sit fædreland med rådne æg.
Hans Knudsen, København
Logik og følelser
Personer på yderste venstrefløj ønsker komplet lighed – nærmende sig kloner med kun én tandbørste. Alligevel hylder de det mangeartede, multikulturelle segment af mennesker og stemning.
Modstridende – forstå det, hvem der kan. Logik og følelser er ubalancerede størrelser på den side af hegnet.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Billeder på kød, som på cigaretter
Kød, der sælges i detailhandlen, bør påføres billeder på emballagen, der viser dyrenes opvækstvilkår i overensstemmelse med den relevante dyrevelfærdsmærkning (fra nul til tre hjerter), så køberen (forbrugeren) også visuelt kan få et ordentligt indtryk af det konkrete produkts karakter og oprindelse.
Per Ludvigsen, Frederiksberg
Samtykke gælder også for teenagere
Tristessen greb os i Joan-Søstrene – en kvindepolitisk organisation, som i snart 50 år har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel chikane – da vi 25. juni 2026 læste Amalie Lyhnes indlæg om straffelovens samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Det er ikke loven, der rammer forkert, men i høj grad en del af dens kritikere.
I modsætning til Amalie Lyhne lytter en domstol ikke kun til den tiltalte og dennes forsvarsadvokat, men også til offeret i sagen og til anklagemyndigheden. Hvis en person er blevet dømt, har et flertal i retten vurderet, at den tiltalte var skyldig.
Det er ikke et onde, at der har været en stigning i antallet af voldtægtsanmeldelser. Det er tværtimod et sundhedstegn i et demokratisk samfund, at den debat, der er fulgt med lovgivningen, har givet nogle af ofrene mod til at politianmelde overgreb. At kalde det en »gråzonesag« at en forurettet, der sover, bliver udsat for et »samleje«, er mildest talt besynderligt, for det var også før lovændringen ulovligt at forgribe sig på personer, der sov. At udtrykke så stor en medlidenhed med »famlende teenagedrenge«, der er i færd med at gøre deres første seksuelle erfaringer, at de jævnaldrende piger ikke skal ydes beskyttelse fra lovgivers side, forekommer ikke at være et retssamfund værdigt.
Når det nu ifølge Amalie Lyhne er så svært for unge mænd at forstå seksuelle grænser, er det vel en god idé at få emnet på skoleskemaet. Uanset om forslaget måtte komme fra venstrefløjen, og uanset om en forsvarsadvokat mener, at »samtykkeloven« skulle have givet unge kvinder et »hardcore kort« på hånden.
Med snart 50 års rådgivningserfaring kan vi garantere for, at ingen kvinder ønsker at skulle gennemgå hverken en voldtægt, en politianmeldelse eller en efterfølgende retssag, hvis de kunne blive fri.
Og mens mange sikkert vil fortsætte diskussioner om samtykke eller frivillighed, sidder vi som Joan-Søstre tilbage med et andet spørgsmål: Hvorfor er vi langt mere interesserede i at diskutere det, end vi er i at forebygge vold og seksuelle overgreb?
Seksualoplysning er desværre ikke tilstrækkelig, hvis man virkelig ønsker at forebygge seksualiseret vold. Vi skal have en national strategi, som skal sikre et vedvarende fokus på primær forebyggelse imod seksualiseret vold. Den har vi alle, også teenagere, stærkt brug for.
Dorte Rasmussen Frankel, Foreningen Joan-Søstrene
VM i fodbold
For os, der ikke vil spolere vores nattesøvn, er det en nydelse at stå op om morgenen for at se udsendelsen »FIFA VM 2026 mens du sov« på DR 1. Super professionelt og en god måde at starte dagen på.
Jørgen Stevad, Birkerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



