Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Ingen lærere skal straffes for at bruge deres ytringsfrihed
Folketingets Ombudsmand har for nylig rettet en ekstrem hård kritik af Københavns Kommunes håndtering i sagen om en lærer, der åbent fortalte om den vold, hun blev udsat for i en af Københavns folkeskoler.
I stedet for støtte blev læreren mødt af mistillid og administrative indgreb. Det er fuldstændig uacceptabelt. Og vi har et kæmpe politisk ansvar for at sikre, at det aldrig sker igen.
For ytringsfriheden for offentligt ansatte er fundamental. Hvis vi skal tage hånd om folkeskolens problemer, er det afgørende, at ingen lærere frygter at italesætte dem.
Men jeg forstår desværre godt, hvis der i dag sider ansatte, som ikke tør, når en folkeskolelærer i København har oplevet at blive indkaldt til en tjenstlig samtale, fået gransket sine bilag og forsøgt miskrediteret i pressen af kommunens forvaltning, fordi hun har udtalt sig om vold i folkeskolen.
Derfor er det også så hamrende vigtigt, at vi fra politisk side slår fuldstændig fast, at en lignende situation aldrig må gentage sig, og at alle lærere i København har ytringsfrihed.
Sidste år tog Venstre initiativ til, at der blev sendt et hyrdebrev ud til alle ansatte på de københavnske skoler, som understreger netop det. Men et brev er bestemt ikke nok.
Derfor tager jeg sagen op i Børne- og ungdomsudvalget. For vi skal sørge for, at der er klare procedurer i forvaltningen, som sikrer, at lignende sager aldrig igen håndteres på samme måde. Vi skal sikre, at der ude på skolerne bliver taget hånd om lærere, der udsættes for vold.
Og så har vi brug for langt flere indsatser for at imødekomme den vold, som desværre opleves nogle steder.
Det er et politisk ansvar at sikre, at ingen lærere igen mødes af mistillid og ansættelsesretlige sanktioner, hvis de udtaler sig om problemer i folkeskolen.
Louise Theilade Thomsen, næstformand i Børne- og ungdomsudvalget for Venstre i København
Hvem må stemme?
Signe Fenger Olesen udtrykker 23. februar sin frustration over ikke at kunne stemme til danske folketingsvalg, selvom hun er dansk statsborger, og hun advokerer for, at bopælskravet ophæves.
Det vil imidlertid kræve en ændring af Grundloven, idet Grundlovens paragraf 29 kræver, at borgere med stemmeret (»valgret«) skal have »fast bopæl i riget«, altså det danske rige. Bopælskravet skal sikre et faktisk interessefællesskab i vælgerkorpset.
Det er jo næsten lige så svært at ændre Grundloven som at ændre tyngdeloven, så paragraf 29 bliver nok ikke ændret lige med det første …
Jens Dam, Vedbæk
Nej, Martin Thorborg, det er ikke fordi vi ikke har fattet det
Martin Buch Thorborg siger, at folk »ikke fatter en skid«, og at massearbejdsløsheden kan ramme om et par år.
Det er en effektiv måde at starte en samtale på. Men det er ikke nødvendigvis en analyse.
Mange af os arbejder med kunstig intelligens (ai) hver eneste dag. Vi tester den. Implementerer den. Oplever, hvor den er stærk – og hvor den stadig falder totalt igennem. At være uenig i en toårsprognose er ikke det samme som at være naiv.
Ja, ai presser juniorfunktioner.
Enig, opgaver forsvinder.
Yes, tempoet er højt.
Men hvis man løfter blikket fra Thorborgs maleriske metaforer og kigger på data, er billedet mere rodet – og noget mindre dramatisk.
OECD finder ikke tegn på et generelt kollaps i beskæftigelsen i ai-eksponerede job. World Economic Forum taler om forskydninger: millioner af job væk, millioner af nye til. McKinsey ser massiv påvirkning – men ikke et arbejdsmarked i frit fald.
Det kan selvfølgelig være, at de alle sammen mangler at tale med Martin Thorborg. Eller også har de – trods alt – brugt lidt tid på at regne på sagerne. Det, vi ser, ligner ikke udslettelse – det ligner ombygning.
Og så er der noget helt centralt, der mangler i fortællingen om, at alt forsvinder: Mennesker køber ikke kun effektivitet. De køber ansvar. De køber relationer. De handler med nogen, der møder op, når det bliver svært.
En ai kan skrive en tekst, men den kan ikke tage skylden, hvis den er forkert. Den kan analysere et regnskab, men du kan ikke få din ai-agent til at stå foran en bestyrelse og forklare beslutningen. Den kan ikke erstatte kemien i det fysiske møde.
Den menneskelige dimension er ikke et sentimentalt restprodukt. Den er en afgørende del af værdien.
Martin har selvfølgelig ret i, at kompetencekravene flytter sig hurtigt. Og at nogle jobtyper vil skrumpe. Men massearbejdsløshed i glas- og stålbygningerne inden for to år er ikke en konstateret realitet. Det er ét muligt scenario blandt mange.
Vi skal tage ai alvorligt.
Vi skal omstille os.
Vi skal diskutere fordeling og adgang. Bekymringer og perspektiver.
Men vi behøver ikke tale, som om vandet allerede står os til halsen.
Jeppe Lyhne Veddinge, Gentofte
Ved landsbyens gadekær
80 års fødselaren Keld Heick har skrevet tekster til flere end 2.000 sange. Men »Ved landsbyens gadekær« er ikke en af dem.
Sangens oprindelse og alder er uvis. Men den blev indspillet af Valdemar Davids med Teddy Petersens Orkester fire år før Keld Heicks fødsel. Keld & The Donkeys har alene fundet på at ændre sangen fra 3/4 takt til 4/4.
Ove Steen Smidt, Rødovre
Banedanmark og DSB arbejder sammen om togdriften
Det er uklædeligt, at DSB oplyser, at togene er forsinkede på grund af en signalfejl og på den måde skyder skylden på Banedanmark. Det skriver Thomas Bo Christensen i et debatindlæg i Berlingske.
Når DSB informerer om forsinkelser på grund af signalfejl, handler det ikke om at fralægge sig ansvar eller pege fingre ad Banedanmark. Det handler om at give kunderne en ærlig forklaring på, hvorfor deres tog er forsinket, og hvem der arbejder på at løse problemet.
Banedanmark har ansvaret for at holde banen køreklar, og DSB for at få kunderne frem. Når der opstår problemer – hvad enten det skyldes fejl på et signal eller en tilkaldt ambulance til en passager – er det vigtigt at kommunikere klart og åbent. Det er ikke en ansvarsfralæggelse, men en del af den transparens, som både DSB og Banedanmark arbejder for.
Et aktuelt eksempel er vintervejret. Store snemængder forhindrer sporskifterne og dermed togene i at dreje fra, og så sender Banedanmark medarbejdere ud for at feje dem fri for sne. Imens kører, der færre S-tog. Det er en fælles indsats, og det skal kunderne vide.
Fakta er, at S-togene generelt kører med en høj punktlighed. I 2025 nåede 94,1 procent af S-togene deres destation med mindre end tre minutters forsinkelse, hvilket er blandt de bedste resultater i Europa.
Når der opstår forsinkelser, er det afgørende at forklare hvorfor – ikke for at pege fingre, men for at give kunderne indsigt i en kompleks drift, hvor mange aktører arbejder sammen for at sikre en stabil togtrafik.
Tony Bispeskov, informationschef, DSB
Fødevarecheck
Jeg har været i Filippinerne flere gange, hvor min svigerdatter kommer fra. Hun oplyste mig, at kandidaterne op til et valg gik fra dør til dør, og betalte et beløb, hvis man stemte på dem. Dengang fandt jeg det usmageligt, tænk at betale sig til sine stemmer.
Dette har dog ændret sig totalt, de betaler i det mindste selv, men her i Danmark bliver vælgerne betalt med andre folks penge, ja værre end som så, med penge fra mange vælgere som ikke vil stemme på bestikkerne.
Kjeld Hansen, Hørsholm
Boligskat
Lars Løkke Rasmussen har foreslået skat på boligejernes friværdi. Visse boliger i de større byer og omegn er også steget enormt i pris i de sidste 16-18 år.
Men der sidder også tusindvis parcelhusejere, som har anskaffet sig huset, da de var i 35-40 års alderen, da de havde opsparet nok til at kunne betale 20 procent af parcelhusets pris, og som derefter har brugt mange år på at betale gæld og renter, for at kunne sidde som pensionister med en gældfri bolig, som de kunne sælge og derved opnå et tilskud til folkepensionen.
I de mange år har de betalt ejendomsværdiskat og grundskyld. I modsætning til lejere har de også måttet betale for vedligehold. Det vil derfor være rimeligt, at familier, som har haft fast bolig i deres parcelhus i en periode, der ikke kan sammenlignes med en spekulation, for eksempel 20 år eller mere, ikke straffes med en skat på det, de gennem et langt arbejdsliv har betalt til for at kunne forsøde deres alderdom.
Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk
Udskiftning
I det private erhvervsliv har man evnen og viljen til at rette ind med tilpasninger, når økonomien strammer. Det gælder også sportsklubber, hvor en træner ikke får lov at sidde i lang tid, hvis tingene udvikler sig i den forkerte retning.
I statens regi ser det anderledes ud. Her kan embedsværket fortsætte, selvom tingene slet ikke fungerer. Og politikerne som vi har valgt til at træffe fornuftige beslutninger, er naturligt nok vanskelige at fyre, blot fordi tingene ikke går i den rigtige retning.
Og så har jeg endnu ikke nævnt et ord om DSB.
Erik Tang, Klampenborg
Lad os få fakta på bordet
I valgkampen skal vi vælgere lægge øre til mange usandheder fra politikerne.
1. Boligejerne i hovedstaden bliver rigere og burde betale mere i Skat.
Finansøkonom Klaus Folmann redegjorde glimrende for, at boligejerne i Københavns området ikke bare bliver rigere ved at bo det rigtige sted, som Mette Frederiksen hævdede i sin nytårstale. Boligejerne i hovedstadsområdet betaler mange penge i stempelafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld.
2. Skattelettelser er ikke godt og går ud over velfærden
Et godt eksempel på at dette udsagn ikke passer, er skattelettelserne for pensionister, hvilket har medført en markant stigning i arbejdende pensionister. De øgede skatteindtægter som dette medfører øger bidraget til velfærden.
Det er mit (måske naive) håb, at vælgerne denne gang belønner de få seriøse politikere.
Jens Heide, Dragør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Donald Trump holdt i nat sin “State of the Union”-tale, og Berlingskes korrespondent analyserer den punkt for punkt. I Danmark nærmer et valg sig, og Enhedslistens Pelle Dragsted foreslår både formueskat og nye boligskatter, samtidig med at han stiller ultimative krav til en kommende regering. Til sidst får du Berlingskes kritiske leder om SVM-regeringens økonomiske plan.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
