Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
DSB bør ikke skyde skylden på andre, når de kommunikerer til kunderne
Uklædelig kommunikation
Som frekvent bruger af DSBs S-tog har jeg i de forgangne uger oplevet mange forsinkelser grundet fejl på sporskifter, signaler osv.
Den 19. februar var den gal igen i morgentrafikken, hvor DSB såvel med højttalerinformation som på deres hjemmeside kunne meddele, at S-togsdriften var uregelmæssig grundet fejl på Banedanmarks signalsystem.
Som kunde hos DSB er det mig uvedkommende, at én underleverandør er skyld i uregelmæssigheder, og jeg finder det uklædeligt, at DSB således fralægger sig ansvaret for forsinkelserne.
Det svarer til, at min bank meddeler mig, at jeg ikke kan tilgå netbanken grundet fejl i deres netværk, firewall, osv. og samtidig hænger leverandøren af disse ydelser ud til offentlig skue.
I DSBs tilfælde er det dem, jeg køber en ydelse af, og de er ansvarlige for den manglende leverance. Hvad de så måtte have af udeståender med en underleverandør, er underordnet – årsagen kan for nogle være »nice to know«, men er i princippet mig uvedkommende og bør alene benyttes i den interne kommunikation mellem DSB og deres underleverandør for at undgå lignende fremtidige fejl.
DSB bør genbesøge deres kommunikationsstrategi og stå ved, at de er primær leverandør af en ydelse, som jeg har købt af dem, og ikke skyde skylden på andre.
Thomas Bo Christensen, Allerød
Skatterumlerier
Politikerne har startet valgkampen med diverse planer om formueskat og ekstraskat på boliggevinster. Har politikerne da glemt, at der i forvejen er løbende skat på boliggevinster i kraft af prisregulerede vurderinger, grundskyld, ejendomsværdiskat og ekstraskat på dyre boliger? For ikke at tale om boafgiften på mindst 15 procent, når en solgt bolig går i arv.
Og hvad formueskat angår, så bør alle studere argumentationen for formueskattens afskaffelse i 1997. Det var Socialdemokratiets førende økonom Mogens Lykketoft, som var bannerfører i likvideringen af formueskatten, og hans argumentation for formueskattens skadelige virkning er fortsat gyldig.
Helle Bjørn, Højbjerg
Korkproppen
Lars Løkke er en overlever trods mange skandaler. En veritabel korkprop tæt på under spærregrænsen, slået i gulvet med Moderaterne, og så kom Trump og Grønland. Stor bevågenhed og så en smøg efter det udenrigspolitiske samleje.
Midterregeringen går i alle retninger, klovnebussen i femte gear. Løkke med dødsdømt boligskatforslag, kulturministeren med et universelt kriseråd med modstandskraft, med mere. Nu hvor proppen er røget af, forventes mere klovneri.
Stikningen til Venstre kan opfattes som venstredrejning, samt boligskat peger mod et mulig nyt regeringskoncept til venstre for midten. Naturligvis med Løkke som havkat i hyttefadet.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Boligskat
Løkkes nye forslag om skat på boliggevinst vil stavnsbinde folk i deres små lejligheder og huse.
De vil, når familien vokser, have vanskeligt ved at købe nyt og større, hvis fortjenesten beskattes. Den nye bolig vil typisk være dyrere, og så skal man bruge fortjenesten.
Hvis folk bliver boende i de små boliger, bliver der således ikke skabt plads til de nye førstegangskøbere.
Så kære Løkke, din idé er en dårlig idé.
Lad sælgerne beholde deres fortjeneste i fred, så de har penge nok til at flytte og give plads til førstegangskøberne.
Elisabeth Christensen, Holte
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens udgave af »Lyt til Berlingske« begynder vi med regeringens økonomiske plan frem til 2035. Politisk journalist Kasper Løvkvist har kigget bag linjerne og ser tre partier, der bevæger sig væk fra deres tidligere løfter om ansvarlig planlægning. Dernæst ser vi på Iran, og hvorfor præstestyret ikke bøjer sig for truslen om et amerikansk angreb. Til sidst tager featurejournalist Andreas Thorsen dig med ind i ai-verdenens paradoks: Topchefer og forskere både frygter og bygger videre på maskiner, som ifølge dem selv kan udgøre en eksistentiel risiko for menneskeheden.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
