Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor mange ulykker kunne ikke være undgået, hvis folk tog blikket fra telefonen i trafikken?

Man kan bare stille sig op ved en tilfældig gade i byen og iagttage, hvor mange trafikanter, der er opslugt af deres smartphone i stedet for at være mentalt til stede i trafikken, skriver Susanne B. Kock. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Flere trafikulykker

Øget trængsel og tør sommer er sikkert to vigtige årsager, men der mangler en væsentlig faktor for det øgede antal trafikuheld i 2018: Telefonen.

Man kan bare stille sig op ved en tilfældig gade i byen og iagttage, hvor mange trafikanter, der er opslugt af deres smartphone i stedet for at være mentalt til stede i trafikken. Der er moren, der skubber barnevognen ud i fodgængerfeltet med blikket stift rettet mod skærmen, bilisten, der tager krydset på lyserødt med en hånd på rattet og telefonen mod øret. Cyklisten, der bare lige SKAL tekste, mens han overhaler uden at sanse, at han er faretruende tæt på sidemanden. Bytrafik kræver gensidigt hensyn og udelt opmærksomhed for ikke at blive til fare for sig selv og andre.

Og nej, den menneskelige hjerne er ikke beregnet til multitaskning. Lad telefonen blive i lommen og koncentrer dig om opgaven. Tænk, hvis du mistede din førlighed, fordi nogen lige skulle dele en kattevideo.

Susanne B. Kock, Frederiksberg

Bedre held næste gang, Cordua!

Jarl Cordua bruger selv den mindste anledning til at udtrykke sin tydelige foragt for DF. Her er indlægget »bedre held næste år« ingen undtagelse. Man kan nærmest fornemme, hvordan Cordua skadefro er gået til tasterne. Så meget desto mere må det pine ham at erkende, at han tog fejl. At hele substansen for hans kritik hvilede på en fejlagtig udmelding fra politiet. Da en studentervogn i Ålsgårde i weekenden blev angrebet med kasteskyts, var der således tale om endnu et tilfælde af kriminelle araberdrenges udanske og respektløse adfærd. Min forudsigelse var med andre ord ganske korrekt.

Pia Kjærsgaard, MF, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti

Statsministeren har brug for al mulig støtte

Hr. Lars Løkke Rasmussen kritiserer fru Mette Frederiksens personlige råd-, spin- og vejledningsprætorianergarde i Statsministeriet hårdt. Det er både urimeligt og ufølsomt. Fru Mette Frederiksen har da så åbenbart brug for al den støtte og vejledning, hun kan få. Det kan vel ikke komme som nogen overraskelse. Den eneste forskel mellem hr. Lars Løkke Rasmussen og fru Mette Frederiksen er, at han aldrig opdagede, at han havde mindst lige så hårdt brug for råd og vejledning, for ikke at sige retledning, som hun.

Bille Thøgersen, Allerød

Kvinder der bryder igennem glasloftet

Diskussionen mellem EUs stats- og regeringschefer om fordelingen af de fem topposter havde nærmest karakter af et hundeslagsmål, som oven i købet blev talt rigeligt op i pressen. Der var to altoverskyggende temaer, som blev refereret flittigere end alt andet: Kampen mellem øst og vest (det gamle EU mod det nye EU) og kønskampen (kvinder mod mænd).

Efter kampens afslutning fortæller Berlingske med begejstring om de tre kvinder, som "hamrede gennem glasloftet". En af de tre kvinder var en i allersidste øjeblik til lejligheden nyopfundet kandidat, nemlig den tyske forsvarsminister.

Selv om det ikke blev refereret så tydeligt, må man dog håbe at faglige kvalifikationer også spillede ind. Men med baggrund i kampens indhold kan man stille sig selv det spørgsmål, hvor mange af de tre valgte kvindelige kandidater der ville have fået jobbet, hvis de ikke var kvinder?

Kresten Lundegaard, Humlebæk

Bæredygtig industri

Hurra for Gentofte Kommune og for 3F. Endelig en konstellation, der tænker bæredygtighed ind i danskernes dagligdag - for vores egne skattekroner.

Hans Toft, borgmester i Gentofte Kommune, og Per Christensen, 3F, har nytænkt bæredygtighed. Det går i sin enkelhed ud på, at firmaer, der ønsker at opnå ordrer inden for det kommunale, skal kunne dokumentere, at man inden for det forløbne år har ydet sit for at skaffe elevpladser til de unge, der står og mangler praktikpladser.

Dette kommer samtidig med, at man kan læse, at store firmaer med mere end 4.500 overenskomstansatte inden for bygge- og anlægsarbejdsområdet tilsammen kun har 290 lærlinge.

Agnes Jørgensen, Lyngby