Danske unge drikker både mere og tidligere end deres jævnaldrende i resten af Europa. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed drikker 16- og 17-årige i gennemsnit 11 genstande om ugen. Over halvdelen af de unge mener selv, at det er for meget.
Mange unge oplever samtidig, at det er svært at være en del af fællesskabet, hvis de ikke drikker. Det har skabt en kultur, hvor forældre bekymrer sig mere for de sociale konsekvenser ved at sætte grænser for deres børn end for bingedrinking og blackouts. Det betyder, at de første uger på gymnasiet, hvor nye venskaber og fællesskaber dannes, alt for ofte drukner i alkohol.
Som alkoholproducent, politiker og forældre repræsenterer vi to aktører, der både kan og skal handle. Derfor foreslår vi en ensartet 18-årsgrænse for alt salg af alkohol.
I Holland blev aldersgrænsen hævet fra 16 til 18 år i 2014. Det betød, at langt flere butikker overholdt aldersgrænsen, hvilket fik debutalderen til at stige.
Diageo har netop lanceret kampagnen: »Hvem peger flaskehalsen på?«, som spørger, hvilket ansvar vi hver især har, og hvad vi konkret kan gøre for at ændre unges usunde alkoholkultur. Som producent og politiker er vi enige om, at et af de mest effektive greb er regulering, hvor salg af alle typer alkohol til unge under 18 forbydes. Lovgivning kan ikke løse alt, men her kan vi gøre en reel forskel.
Det er uansvarligt blot at se til, når vi ved, at alkohol kan skade unges helbred og trivsel. En ensartet 18-årsgrænse sender et tydeligt signal: Det er de voksnes ansvar at sætte grænser for alkoholforbruget, ikke de unges.
Samtidig giver en ensartet aldersgrænse forældre og skoler bedre mulighed for at lave aftaler, som faktisk bliver overholdt, når adgangen til alkohol i supermarkeder og kiosker fjernes. Det gør det lettere at sige nej og lettere at skabe ungdomsfællesskaber, der ikke defineres af alkohol.
Det er på tide, at vi tager et fælles ansvar. Vi har taget ét skridt – nu håber vi, at flere vil følge med.
Thea Hammerskov, Nordic Head Corporate Relations, Diageo, og Stinus Lindgren, sundhedsordfører, Radikale Venstre
Det bliver fortsat let at komme ud og se med DSB
Når Elisabeth Christensen i sidste fredags avis er bekymret for en fremtid uden de blå Rejsekort-standere, så vil jeg gerne skynde mig at berolige hende – og andre – samt forklare, hvad der sker.
For det er rigtigt, at parterne bag Rejsekort A/S, hvilket er samtlige offentlige transportselskaber og togoperatører i Danmark, har besluttet, at de blå check-ind-standere forsvinder. Det sker blandt andet, fordi det er en forældet teknologi, som er meget bekostelig at opdatere.
Desuden oplever vi en stor efterspørgsel fra de rejsende på elektroniske løsninger. Vi kan da også konstatere, at langt de fleste rejsende køber deres billetter elektronisk. Derfor er fremtidens primære løsning for eksempel at benytte den nye Rejsekort-app eller for togrejsende at benytte DSBs app. Her kan man – udover at købe sin pladsbillet og sin Orange-billet til togrejsen – også tjekke ind og ud fra ens øvrige rejser på tværs af den offentlige transport.
Slutteligt kommer der et Basiskort fra Rejsekort A/S. Det er en løsning til de kunder, som Elisabeth Christensen bekymrer sig om, så de ikke bliver forhindret i at rejse med. For der er plads til alle i DSBs tog.
Charlotte Kjærulff, kundechef, DSB
Momsfritagelse af afgifter
Kære stemmefiskere,
Jeg har netop modtaget kvartalsregningen fra min gasdistributør på cirka 6.000 kroner. Afgifter og moms udgør tilsammen 89 procent af regningen, og selve momsen på afgifterne er godt 1.000 kroner.
Når det drejer sig om at nedsætte afgifter, kunne det så være en oplagt idé at fjerne momsen på afgifter.
De 4.000 kroner om året kunne jeg som pensionist godt bruge på andet, og så kommer en del af pengene alligevel i statskassen i form af moms.
Hvis ordningen kun omfattede private kunder, som ikke kan fradrage afgifter, ville virkningen være størst for husstande med de mindste indkomster. Det var vel ikke så galt?
Jørgen Rasch, Strib
Parkeringsregler er vigtige
I sit indlæg 20. august skriver Niels Ole Pedersen, at København ikke kan køre på ladcykler alene.
Jeg er helt enig, men ladcykler er en vigtig del af den grønne omstilling af trafikken, som er helt nødvendig. Både for at modvirke klimaforandringer og for at modvirke trængsel, så København kan blive ved med at være en effektiv storby og erhvervsby.
Mange børnefamilier vælger en ladcykel i stedet for en bil. Ladcykler bruges til varelevering af mindre varer. Ladcykler bruges af erhvervsdrivende, som for eksempel vinduespudsere og malere, hvis en opgave ikke kræver for meget udstyr. Ladcykler bruges også af Dansk Autohjælp, når de skal hjælpe bilister.
Selvfølgelig er det ikke alt, der kan fragtes i en ladcykel, og særligt håndværkere og de, som leverer varer, kan have brug for bilen. Derfor går vores indsats på parkeringsområdet også i høj grad ud på at skabe bedre fremkommelighed for netop erhvervskørsel.
Vi skal have folk, der kommer udefra, til at bruge offentlig transport – og måske tage cyklen det sidste stykke. Vi arbejder på, at flere københavnere skal parkere i de mange p-anlæg, hvor kommunen har lejet pladser, i stedet for at parkere på gaden, så håndværkere mfl. ikke kan komme til.
Samtidig arbejder vi også med at dedikere p-pladser til erhvervskørsel i dagtimerne og sikre gode muligheder for af- og pålæsning. Og vi har indført en app, så håndværkere kan se, hvor der er ledige erhvervsparkeringspladser.
I dag holder langt de fleste biler i København stille størstedelen af tiden, og vores tal viser, at i fremtiden bliver op mod 70 procent af ture i bil i hovedstaden fritidsture, altså ture til sommerhus, fodbold, osv.
Niels Ole Pedersen efterspørger praktiske løsninger, og det allermest praktiske er at lave parkeringsregler, der sikrer, at byen også i fremtiden bliver fremkommelig for de mennesker, som rent faktisk har brug for bilen i deres hverdag eller arbejde.
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune (EL)
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
