Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Grundskolen skal forme fremtidens håndværkere

»Vi er i årevis blevet advaret om konsekvenserne af den alt for lave søgning til erhvervsuddannelserne. Og det er noget af et paradoks, at vi har masser af ubesatte lærepladser samtidig med, at 30 procent af de netop udklækkede studenter aldrig kommer til at gøre brug af deres studentereksamen,« skriver Johnny Nim. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannah McKay / Reuters / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har i flere år været mangel på håndværkere inden for flere fag, og i denne sommer oplever vi i stigende grad, at restaurationer må lukke ned for spisende gæster som følge af mangel på medarbejdere – faglærte som ufaglærte.

Det bør ikke komme som en overraskelse, for vi er i årevis blevet advaret om konsekvenserne af den alt for lave søgning til erhvervsuddannelserne. Og det er noget af et paradoks, at vi har masser af ubesatte lærepladser samtidig med, at 30 procent af de netop udklækkede studenter aldrig kommer til at gøre brug af deres studentereksamen.

Nogle af dem søger ind på en erhvervsuddannelse i erkendelse af, at det boglige alligevel ikke fanger dem, men det ændrer ikke på spildet: De unge har spildt tre år af deres liv, og samfundet har spildt over 200.000 kroner på en studenterhue, der kun er til pynt.

Det skal naturligvis være lysten, der får den unge til at vælge. Jeg vil dog vove den påstand, at mange unge på 14-15 år ikke træffer et selvstændigt studievalg, men i mange tilfælde lader sig styre af forældrene, klasselæreren og ikke mindst klassekammeraterne. Men hvordan skulle de også vide, hvad de vælger fra?

Lad og begynde med kokke- og tjenerfaget, der i folkeskolen kun introduceres til eleverne i løbet af 60 lektioner i madkundskab i 5. klasse – dog med mulighed for yderligere to år som valgfag.

Det står lige så slemt til med tidligere tiders undervisning i sløjd og metalsløjd. Først røg metalsløjd, og for et par år siden blev træsløjd en del af et nyt fag, Håndværk og Design, der også rummer det »gamle« fag håndgerning. I vejledningen for faget fremgår det, at eleverne under både den obligatoriske undervisning og et toårigt forløb med valgfag skal udvikle håndværksmæssige færdigheder, og med den tilegnede viden skal eleverne opnå kompetence til at designe. Elever, der vælger Madkundskab og Håndværk og Design afgør selv, om de vil til eksamen i fagene.

Johnny Nim, landsformand, Det Faglige Hus, en organisation bestående af tre fagforeninger og en a-kasse med tilsammen over 190.000 medlemmer.

Hjemsendelser

De fleste danskere kan udmærket se, at det er fuldkommen tåbeligt at sende velintegrerede udlændinge hjem, når de har taget en uddannelse, er i arbejde og til gavn for samfundet.

Det kniber mere med vores politikere.

Der var mere fornuft i, at man sendte de mange dybt kriminelle hjem.

Dorrit Wejen, København

Omsorg på plejehjem

I forbindelse med debatten om omsorgsniveauet på vores plejehjem er der vist ikke mange, der helt kan fortrænge tanken om, hvordan det vil gå os med de kommende års stærkt stigende antal ældre. Kan udbygningen følge med? Eller kommer vi i samme situation som med manglen på læger de næste 15 år?

Med hensyn til omsorgsniveauet er det min erfaring fra det seniorcenter, hvor jeg bor, at ledelsen og de ansatte kan opdeles i to grupper: Dem, der har jobbet, fordi de har generne eller har opdaget glæden ved at glæde og hjælpe andre, og dem, hvor det hovedsageligt er lønnen, der tæller.

Konklusionen bør derfor være, at man kun bør ansætte dem med glæden og efter en veloverstået prøvetid give dem den løn, de fortjener.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Faget Økonomi

Normstormernes behov for hemmelighedskræmmeri er vist selv i skolesystemet uhørt og uset.

Navnet alene peger på hvilke rødder, de er vokset ud af. Langt vigtigere er en undervisning i simpel økonomi, der bør være på skoleskemaet med mindst ti timer hvert år med pensum og eksamen. Gerne i 5. og 6. klasse, hvor man kunne begynde med simpel regnskabslære med udgangspunkt i indtægter og udgifter.

Resultatet af disse to skal endvidere belyse, hvor meget staten i form af Skat reducerer beløbet.

Den gavnlige effekt vil kunne måles mærkbart i reducerede tvangsauktioner og formuetab, antal på offentlig forsørgelse samt skabe flere vækstvirksomheder.

Frynsegoden vil være at slippe for det dybt pinagtige program »Luksusfælden«. Muligheden for at forstå dubiøst blankpoleret, spindoktoreret vælgerflæsk lettes betydeligt, og et mere seriøst politikermiljø kan forventes. Alt til glæde for vort demokrati.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk