Socialdemokratiet vil endnu en gang sende regningen til bilisterne. Denne gang kalder man det »trængselsafgift« – men i virkeligheden er det bare en betalingsring i forklædning.

Og formålet er klart: bilisterne skal betale for kommunens egne projekter. Først var det Socialdemokratiet i Region Hovedstaden som stemte for det, og nu melder Københavns overborgmester Lars Weiss sig også ind i kampen for at gøre livet endnu mere surt for bilisterne.

Danmark er allerede et af de dyreste lande i verden at være bilist i. Alligevel vil Socialdemokratiet nu lægge endnu en afgift oveni.

Det er skævt og uretfærdigt. Hvorfor skal almindelige danskere betale prisen for, at politikerne har skabt en kollektiv trafik, som ikke er attraktiv nok?
Vi er selv varme tilhængere af metroen. Men metroen skal ikke finansieres ved at gøre det endnu dyrere at få hverdagen til at hænge sammen for børnefamilier og pendlere.

Socialdemokratiet forsøger at sælge forslaget som et klimainitiativ. Men i praksis betyder det bare, at trafikken flytter ud i forstæderne, hvor der ikke følger metro med. Resultatet bliver mere trængsel dér, hvor folk bor – og en dyrere hverdag for dem, der ikke kan undvære bilen.

Vi burde i stedet skabe løsninger, der gør hverdagen lettere. Investér i bedre sammenhæng mellem kollektiv transport og biler. Sørg for at Kystbanen rent faktisk kører til tiden, invester i nye batteritog til lokalbanerne i Nordsjælland og lad os få metro til steder som Hvidovre og Herlev Hospital. Brug byudvikling og midler fra kommende trafikforlig til at finansiere ny infrastruktur. Og hav respekt for, at mange danskere ikke kan cykle børnene i institution, købe ind og pendle langt på én gang.

Med Socialdemokratiets plan bliver hverdagen dyrere, mere besværlig og mere uretfærdig. Derfor siger vi klart nej til endnu en afgift på bilisterne.

Christoffer Buster Reinhardt, 1. næstformand i Region Hovedstaden og regionsrådsformandskandidat til Region Østdanmark, kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal, og Magnus Von Dreiager, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og 2. viceborgmester i Lyngby-Taarbæk

Kvinders taljemål og unødig bekymring

Jeg er kvinde, 179 høj, slank og bruger størrelse 38 i tøj.

Selv når jeg folder mig sammen, er der ikke en centimeter fedt rundt om taljen at få fat i.

Alligevel skal jeg, ifølge Henning Beck-Nielsen her i avisen, nu bekymre mig for allehånde sygdomme, fordi mit taljemål pænt overstiger 80 cm.

Hvis det var under 80 cm, ville jeg være undervægtig.

Der er forskel på, om man er 165 eller 180 cm høj, og taljemålet følger med højden.

Jeg vil opfordre d’herrer forskere til at få tilpasset deres måleenheder til kvinders højde og dermed undgå at skabe unødig bekymring.

Nina Bjørnson, Dragør

Krænkelse af luftrum

NATO bør imødegå de russiske krænkelser af luftrum meget hårdere. Man bør tvinge de russiske fly til landing og sende piloterne uden deres fly hjem, eller man bør nedskyde et af flyene. 

Rusland forstår kun magtdemonstrationer.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Boligkrisen kræver politisk mod

I Berlingske kunne man for nylig læse Ursula von der Leyens udtalelse om, at boligkrisen nu er blevet en social krise. Hun har ret i diagnosen – men hendes forslag risikerer at forværre problemet. 

Når der skal bygges hurtigere, og når det primært er private investorer, der står for byggeriet, så er det ikke nødvendigvis de boliger, som almindelige mennesker har råd til, der kommer ud af det. 

Boliger er i dag et af de mest attraktive investeringsobjekter for kapitalfonde og pensionskasser, boliger købes og sælges som aktier og obligationer og betragtes som et finansielt investeringsobjekt på lige linje med disse.

Det betyder, at markedet producerer boliger, hvor huslejen ligger langt over, hvad sygeplejersker, pædagoger og især de såkaldte working poor kan betale.

Von der Leyens forslag handler i høj grad om at sikre, at Europas arbejdskraft – lavtlønnede, migrantarbejdere og de unge, der skal ind på arbejdsmarkedet – fortsat kan bo i byerne, så de kan møde ind hver dag. Men det er et system, hvor billige boliger først og fremmest er et middel til at holde hjulene i gang – ikke en ret til trygge rammer for alle.

Hvis boligkrisen skal løses som en social krise, kræver det politisk mod til at gå længere: stop for spekulation og en reel satsning på almene boliger, hvor mennesker går forud for investorernes afkast.

Per Møller Jacobsen, kontaktperson for Rødt Venstre, Herning

Vi er trygge ved Mette-mor

Kære Nils Sjoegren,

Du spørger i Berlingske 22. september, hvad man skal gøre, hvis man ser Mette Frederiksen som eneste realistiske statsministerkandidat, men ikke kan få sig selv til at stemme S.

Svaret er simpelt: Brug din stemme til at sikre en ny midterregering med så stærkt et borgerligt islæt som muligt – og helst uden »de ny radikale« også kaldet Moderaterne.

Og ja, der er mange borgerlige, der ligesom dig, er ganske trygge ved Mette-mor og ser hende, som den bedste formand V eller K aldrig fik.

Men sig det endelig ikke til en gammel socialdemokrat, så ender han bare ovre hos Pia eller Pelle, og det går jo slet ikke.

Peter I. Hinstrup, Nærum

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk