Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Franciska Rosenkilde: Kønsopdelt svømning er ikke at gå på kompromis med danskhed

V: Kønsopdelt svømmeundervisning er fejlslagen integration
Foto: Sara Gangsted

Forleden kunne jeg her i Berlingskes debatsider med stor interesse læse en kronik omhandlende integrationsdebatten og min rolle i denne. Et spændende indspark i en vigtig debat.

I kronikken fremhæves jeg som en person med kulturrelativistiske holdninger grundet min udtalelse om, at det er »i orden, at foreninger udfordrer [majoritetens] normer i foreningslivet, hvis det lokker borgere til, der ellers ikke kommer i nærheden af det«. En udtalelse, jeg står fuldt og fast bag – og som jeg meget gerne uddyber.

Sagen er den, at vi i København gennem en årrække har valgt at bakke op om kønsopdelt svømning. Et sprængfarligt emne på papiret. Og en indsats, der i praksis gør en stor, positiv forskel for unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, eftersom mange i denne gruppe har benyttet sig af initiativet og er kommet til svømning.

For mig er kønsopdelt svømning ikke at gå på kompromis med danskhed, ligesom jeg heller ikke ser det som et knæfald for islam. Derimod er det et levende bevis på, at når forenings-Danmark møder virkeligheden med åbenhed og hvor borgerne er, bliver forenings-Danmark kun endnu stærkere. Når vi inviterer mennesker ind i et fællesskab, de ikke nødvendigvis kender til, viser vi os som samfund som tolerant og stærkt på én og samme tid.

At tilbyde kønsopdelt svømning er for mig ikke at indsnævre de danske frihedsidealer. Det er at imødekomme forskellige borgeres præferencer. En håndsrækning, der gør en forskel. Vellykket integration er ikke nødvendigvis en udvikling uden bump på vejen. Det er netop i udviklingen af udfordringer og i ønsket om at finde løsninger, vi møder hinanden. Det er her, vi bliver klogere, fordi vi mødes i nysgerrighed og tolerance. Som samfund bliver vi hverken fattigere eller mindre af at åbne os mod verden. Danmark er så fuld af ressourcer, at vi sagtens kan rumme også at vende blikket udad. Og at vi helt i Kierkegaards ånd møder mennesker, hvor de er.

Jeg er stolt af forenings-Danmark, der inviterer en mangfoldig befolkning indenfor. Her viser vi, at integration er at nedbryde mure – ikke at bygge dem op. Franciska Rosenkilde (ALT), kultur- og fritidsborgmester i København

Venstres liberale rødder

Der har de sidste dage været uro i Venstres top. Mange har undret sig over, at Inger Støjberg ikke fik en plads i partiets ledelse. Og nogle har endda været forarget over dette – især hos et andet parti har denne forargelse været stor. Men er det nu så underligt, at Inger Støjberg ikke blev valgt til Venstres ledelse, når der var hemmelig afstemning? Er der ikke en ganske naturlig forklaring på, at valget til ledelsen gik helt udenom Inger Støjberg?

Efter min mening er svaret klart ja. Venstre har gennem mange år kaldt sig »Danmarks liberale parti«, og så skal man også føre liberal politik og stå for et liberalt værdigrundlag. Det gør Inger Støjberg ikke. Hun har på udlændingeområdet ført en uforsonlig linje, der var en klar kopi af Dansk Folkepartis holdning. Hun har ikke på nogen måde vist et liberalt sindelag, men har i stedet ført en politik, der ofte måtte karakteriseres som useriøs, når der blev bagt kager og holdt fest for gennemførelsen af stramninger, som ramte mange mennesker helt vilkårligt. Alt dette lå meget langt væk fra sand liberal politik med »højt til loftet«.

Derfor måtte det en dag briste, og det har det så gjort nu. Måske vil Venstre igen være Danmarks liberale parti? Noget kunne tyde på det, og det er der sikkert mange, som er glade for. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Panikslagen Thulesen Dahl

Kristian Thulesen Dahl var noget af det mest tonedøve op til folketingsvalget. På trods af mange advarsler fortsatte han sin flirt med Mette Frederiksen samt ubehagelige væremåde over for andre borgerlige partier. Det gav ved valget et fortjent dårligt resultat til DF, og nu forsøger Thulesen Dahl så at vende tilbage til de borgerlige, men hvem vil tro på ham?

Hvis der var valg i dag, ville jeg ikke turde at sætte kryds ved DF med ham som formand. Derfor: Gå af, Thulesen Dahl. Du havde en dygtig læremester i Pia Kjærsgaard, men du forstod og forstår åbenbart ikke at tage ved lære. Du har forspildt din troværdighed. Else Johannessen, Kgs. Lyngby

Genoplivning

Det er ikke længere kun lægen, der kan tage stilling til evt. forsøg på genoplivning, som Jette Hansen, Frederiksberg, skrev i et læserbrev 8. august.

Man kan tegne et såkaldt behandlingstestamente om, at man ikke ønsker genoplivning, som i modsætning til livstestamentet er lovpligtigt, altså skal følges af lægen. Desværre er det ikke sådan, at et livstestamente automatisk overføres til et behandlingstestamente. Man skal selv aktivt gå ind og tegne et behandlingstestamente. Desværre har denne nye mulighed næsten ikke været omtalt noget sted. Derfor er den så lidt kendt. Merete Carlsen, Holbæk