Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Formand for Konservative Studerende: Jeg har et par spørgsmål til de navlepillende curlingbørn-dimittender

Det er problematisk, at nogle akademikere hellere vil være lang tid på dagpenge end at tage eksempelvis et rengøringsjob, mener Mads Strange Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

22. september kunne man i Dagbladet Information støde på en arrogant og gennemført navlepillende curlingbarns-attitude fra Mette Pugflod Madsen, som var faret i blækhuset for at proklamere, at Liberal Alliances Alex Vanopslagh dyrker hende som skurk. Madsen har nemlig udtalt til JydskeVestkysten, at hendes liv ville blive dårligere med en reduktion af dimittendsatsen, fordi hun som arbejdsløs dermed ville være nødsaget til for eksempel at tage et rengøringsjob.

Det affødte kritik fra den liberale partileder, men i stedet for at forholde sig til substansen i Vanopslaghs saglige pointering af hendes privilegieblinde jobsnobberi, besluttede Madsen sig for at skrive en selvmedlidende klynke-kommentar om, hvor synd det er for hende, at en politiker refererer til hendes offentlige udtalelser. Det er ærgerligt, for vi er faktisk nogle læsere, der sidder tilbage med et par ubesvarede spørgsmål fra dig, Madsen.

Det fremgår af interviewet fra JydskeVestkysten, at du (foruden din kandidatgrad i pædagogisk filosofi) er uddannet folkeskolelærer, men at du ikke gider søge det job, fordi det ville være imod din »personlige og faglige integritet«. Hvad skal dét betyde, og hvorfor i alverden har du så valgt at tage denne (skattefinansierede) uddannelse? Og hvad med et svar på, om det er retfærdigt, at landets rengøringsassistenter og folkeskolelærere skal gå på arbejde og betale for, at du ikke vil tage disse job, fordi du går derhjemme og håber på at få tilbudt et ph.d.-stipendiat?

Måske er det ikke så mærkeligt, at du tilsyneladende ikke har skænket spørgsmål som disse en tanke? For curlingbørn har det nemlig med ikke at se længere end til egen næsetip. Det er et problem, for når raske, veluddannede personer som dig hellere vil være på dagpenge i to år end at bidrage til samfundet, er der færre ressourcer til alle andre. Alle de danskere, som for eksempel reelt ikke kan arbejde (og som vi bestemt bør hjælpe), kommer derfor til at få ringere eller sågar ingen hjælp, fordi I akademiker-snobber føler jer for vigtige til at have almindelige job. Hvad med at skænke det en tanke, næste gang du – på andre menneskers regning – lige tager et par år ud af kalenderen for at vente på, at et ph.d.-stipendiat dukker op i indbakken?

Mads Strange, statskundskabsstuderende og formand for Konservative Studerende ved Københavns Universitet