Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Evner vi at skrue samfundet tilbage til før corona?

»Mange af foranstaltningerne strider mod foregående årtiers økonomiske reformpolitik, og det bliver nu interessant at følge, om de midlertidige forandringer bliver skruet tilbage, når vi har lagt coronakrisen bag os,« skriver Lennart Jønsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Evner vi at skrue samfundet tilbage til før corona?

Som led i de seneste måneders mange corona-indgreb for at mindske de negative virkninger af sundhedskrisen er der truffet beslutninger om et utal af såkaldt midlertidige foranstaltninger. Det gælder diverse former for tilskud til udsatte virksomheder og dermed arbejdspladser; ekstra SU og forlængelse af støtteperioden, lempelse af en række regler så som suspendering af rådighedsforpligtelse, 225-timers reglen, centralisering af magtbeføjelser, ikke mindst fundmentale ændringer af epidemiloven og meget, meget mere.

Mange af foranstaltningerne strider mod foregående årtiers økonomiske reformpolitik, og det bliver nu interessant at følge, om de midlertidige forandringer bliver skruet tilbage, når vi har lagt coronakrisen bag os - eller om den socialdemokratiske regering supporteret af venstrefløjen vil modarbejde en venden tilbage til tilstanden før coronakrisen; en tilstand som i realiteten var den, som muliggjorde, at vi som nation selv kunne skærme samfundet af for de værste skader – ikke blot sundhedsmæssigt, men også på det økonomiske område.

Ser man nærmere efter i historiebøgerne kan man godt få nogle bange anelser – indkomstskatten blev således i 1903 indført som en provisorisk, dvs. midlertidig, lov. Lennart Jønsson, Hellerup

Udskiftning af olie- og gasfyr?

Joachim Brix-Hansen siger i søndagens Berlingske nej tak til obligatorisk udskiftning af olie- og gasfyr hos landets husejere. Jeg er enig heri. Samtidig savnes også en fornuftig forklaring fra klimaeksperters side hvad forskellen i forurening er ved udledning fra et oliefyr og fra et gasfyr. En søgning på nettet fortæller, at et gasfyr udleder 25-30 pct. mindre forurening end et oliefyr og 40-50 pct. mindre end kul. Derfor kan et oliefyr med fordel udskiftes med et gasfyr.

Siden omkring 1984 er der investeret store summer i naturgasledninger fra Nordsøen til dækning af hele landet. Samtidig udvikles og forbedres gasfyret, så den forurenende udledning reduceres. I mit almindelige parcelhus blev oliefyret i 1996 udskiftet med gasfyr, hvilket var en klar forbedring. I 2016 blev et nyt og bedre gasfyr installeret. Det betød et mindre gasforbrug på ca. 30 pct. årligt.

Spørgsmålet er så, om naturgas i virkeligheden er særlig faretruende for klimaet, når det anvendes fornuftigt. Her er et råstof af stor mængde under jordoverfladen, hvilket skal sammenlignes med alt andet fra jordens overflade, som skal spoleres for at erstatte naturgassen. Holger Hjort Nielsen, Kirke Hyllinge

Flere kameraer i trafikken

Greve Kommune vil opsætte kameraer til overvågning af lyskryds for at forhindre, at folk kører for hurtigt og over for rødt.

I Singapore og flere steder i Californien er der kameraer i alle større lysregulerede vejkryds, så man bliver knipset og efterfølgende automatisk  modtager et bødeforlæg i sin postkasse og får et klip i kørekortet, hvis man kører over for rødt.

Denne omsiggribende uvane bør stoppes, og det kunne da være en god ide at opsætte kameraer med automatisk bødeudskrivning i København og andre større og mindre danske byer. Helle Marckmann, Dragør

Bella Ciao

Berlingske 29. juni har skrevet om en episode i den tyrkiske storby Izmir på vestkysten, hvor højtalersystemet blev hacket, og i stedet for »ezan« (kalden til bøn)
spillede nogle moskeer den tyrkiske version af en italiensk sang, »Bella Ciao«. Berlingske har kaldt denne sang henholdvis en børnesang, en folkesang og en protestvise, men den er rettere sagt ingen af delene.

Den tyrkiske version er en oversættelse af den italienske sang, der blev sunget af italienske partisaner under Anden Verdenskrig, og som kalder til modstand mod den fascistiske besættelse.

Sangen blev gjort populær i Tyrkiet af Grup Yorum (»yorum« betyder »kommentar«), et venstreorienteret band, som siden 1985 har spillet protestsange og holdt koncerter ikke bare i Tyrkiet, men også i udlandet. »Bella Ciao« blev også sunget nærmest som et anthem i Grup Yorums koncert i Istanbul i 2010 med 55.000 fans.

Efter kupforsøget i 2016 blev gruppens koncerter bandlyst og flere medlemmer arresteret. I april og maj i år døde to medlemmer efter en sultestrejke, og politiet angreb den enes begravelse med tåregas. Yderligtgående nationalister har endda truet med at grave hans lig op og brænde det.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at en oppositionspolitiker er retsforfulgt for at have delt videoen af bønnekaldet på Facebook, da Tyrkiets økonomi er
tæt på kollaps, og støtten til regeringspartiet AKP er faldet til 30 pct. Robert Ellis, Birkerød