Måske Uffe Ellemann allerede i 1998 så det, vi andre først nu har indset

Det var rigtig at tage udlændingepolitikken alvorligt. Men grænsen for ordentlige partier går ved retsstaten og frihedsrettighederne. Det er forskellen på borgerlige og såkaldt nye borgerlige.

»Det fremgår af min bog Frie Ord, at en af fire grunde til, jeg fik nok af politik, var den blindgyde, udlændingepolitikken på borgerlige side var havnet i, efter Socialdemokratiet havde gjort sig den erkendelse, at antallet betyder noget og kultur er en vigtig faktor,« skriver Søren Pind. Søren Pind Kate Copeland

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I borgerlig historieskrivning er det en velkendt del af urmyten om valget i 1998, at Uffe Ellemann-Jensen tabte, bl.a. fordi han ikke ønskede at spille det, vi år senere betegnede som udlændingekortet. Da først Anders Fogh Rasmussen smed det og fik sat udlændingepolitik i centrum af den politiske debat, sad de borgerlige trygt og godt på magten år ud og år ind.