Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi kan desværre ikke komme ud at se med DSB

Det er sin sag at komme med toget til Jylland for at besøge familien, når pladsbillet-systemet er nede. Fold sammen
Læs mere

I denne uge kom et fint tilbud fra DSB om et rejsepas, hvor man i en uge kunne rejse rundt.

Det lød, som om man skulle skynde sig at bestille, så fat i familien i Jylland for at høre, om de ville have besøg og så ind og bestille et rejsepas.

Derefter må man så planlægge turen og bestille nogle pladsbilletter, men det kan så ikke lade sig gøre for tiden, og det er da ikke en god timing.

DSB skriver så, at man bare kan tage toget, men det er da godt nok noget af en chance, for er der plads på toget, når man står der på stationen?

Derudover meddeles det i radioen, at man ikke kan regne med Rejseplanen for tiden.

Jeg ved godt, at der kan blive problemer med sådanne systemer, men det er da uheldigt, at man ikke kan finde ud af, hvornår toget går, og om man kan komme med et.

Rejsepasset kan ikke refunderes, så bruges skal det. Det kan blive rigtig »morsomt« at komme på ferie.

Birgit Larsen, Hedehusene

Bestikkelse

Forleden beskrev Berlingskes leder bestikkelse i det private erhvervsliv. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, men det morsomme er, at bestikkelse fra det offentlige til borgene er i orden.

Det kan vi nu se ved, at man fra regeringens side vil bestikke alle på overførselsindkomster med 1.000 kroner. Men det er jo ikke så galt som det, der sker op mod de forskellige kommunal- og folketingsvalg. Ja, for det er bestikkelse, når man på den måde forsøger at købe sig stemmer.

Og her kan jeg ikke forstå, at vores så ihærdige organisation Transparency International overhovedet ikke kommer med kommentarer.

For hele bestikkelsen foregår for åbne døre. Men det er den gamle melodi, der igen spilles: Fang de små, og lad de store slippe.

Eller er det endnu engang bevis på, at lovene bliver bøjet efter, hvad Socialdemokratiet med den nu meget fremtrædende Mette Frederiksen foretager sig?

Jens Chr. Fjeldborg, Vedbæk

Vold er vold, Astrid Krag

Vold mod kvinder er et massivt problem. Det hersker der ingen tvivl om. Særligt ikke efter covid-19-nedlukningen, som skabte pladsmangel på kvindekrisecentre landet over. Men der findes også mænd, som udsættes for overgreb og partnervold. Derfor finder jeg det dybt problematisk, at regeringen netop har fremsat et lovforslag, som fuldstændigt forsømmer udsatte mænd. Vi kan ikke slå et slag for ligestillingen ved at forskelsbehandle.

Vold er vold. Og det nytter ikke noget, at vi forbigår en bestemt gruppe af voldsofre, blot fordi de udgør en demografisk minoritet. Jeg kan virkelig ikke forstå, at Astrid Kragh vælger at overhøre behovet for hjælp til alle, der udsættes for overgreb. Regeringen har selv fremlagt tal, som viser at 19.000 mænd blev udsat for partnervold i 2017. Men ministeren mener åbenbart ikke, at disse mænd har ret til samme hjælp som voldsramte kvinder.

Ministeren argumenterer for, at kvinder skal have ti timers psykologhjælp, når de er blevet udsat for vold. Grunden til, at mænd ikke skal have den samme hjælp, er ifølge ministeren, at der er flere kvinder, som udsættes for vold. Det giver absolut ingen mening. Vi skal beskytte alle, der udsættes for overgreb, uanset køn.

Jeg finder det også enormt problematisk, at regeringen præsenterer en så firkantet mulighed for hjælp. Vi skal tage ofre for overgreb alvorligt, og det kræver, at man tager højde for individernes behov. Nogle vil måske have behov for seks timers psykologhjælp, mens andre skal bruge mere end ti timer til at bearbejde de traumer, de er blevet udsat for.

Vi hverken kan eller skal differentiere mellem mennesker, der udsættes for overgreb, på baggrund af deres køn. Partnervold er ikke kønsbestemt. Det skal lovgivningen på området så sandelig heller ikke være.

Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører for Det Konservative Folkeparti

Obligatorisk udskiftning, nej tak

Jeg synes, at det er urimeligt over for landets husejere med olie- og gasopvarmede boliger, hvis de skal tvinges til at vælge andre energiformer til opvarmning. Mange borgere/husejere - især pensionister og andre med lave indkomster - har formentlig ikke råd til de store investeringer, som kræves. Og banker og kreditforeninger vil med stor sandsynlighed sige nej til lån, hvis der er udsigt til, at låntagerne ikke kan betale pengene tilbage. Der har som bekendt i mange år været tårnhøje afgifter og moms på bl.a. fyringsolie, og det burde i sig selv være et incitament til at skifte til en billigere opvarmningsform for alle, som har mulighed for det.

Og hvad med alle de forurenende brændeovne, benzin- og olieforbrugende køretøjer, tog, skibe, fly osv. Hvorfor er det husejerne med olie- og gasopvarmede boliger, der skal stå for skud?

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave