Nu læser jeg om racisme hver dag i min avis. Jeg er vokset op i Trinidad og Tobago i Caribien med »racer« fra flere andre britiske kolonier. I de mindste klasser i skolen blev vi inder-børn kaldt »coolie« af børnene af afrikansk afstamning, og vi kaldt dem »black slaves«. Kinesere, som var forretningsfolk, kaldte vi alle sammen i kor »flat nose and chinky eyes«. Vi var kun små fem-årige børn, og mens vi legede sammen, drillede vi hinanden i en »sang-form«. Vi kendte intet til »had«, og vores forældre, alle sammen, var migranter. Da vi blev ældre og kom på college etc., grinede vi tit ad, hvordan vi var som små.
Jeg kender intet til racisme i Danmark. Jo, der er nogle politikere – af nyere tid – som efter min mening er onde mennesker. Jeg regner disse mennesker for ulykkelige sjæle. Mennesker, som er uopdragne og ulykkelige, der intet kender til respekt eller næstekærlighed, og som måske var overladt til sig selv for tit som børn. Gode forældre, af alle »racer«, lærer ikke deres børn at hade.
