Det er upassende at bruge momentummet efter George Floyd til at angribe antiracister

Mine forskningsartikler, om hvordan etnicitet og race er forbundet med mælk, er blevet hånet af debattører, men hånen viser bare, at de har glemt deres faglighed.

»Det er i den grad upassende at bruge det momentum, som er opstået heraf, ikke til at bekæmpe racismen, men til at modarbejde de anti-racistiske bevægelser i Danmark og promovere sig selv, og samtidigt indskriver det sig også i en bredere tendens til, at brune debattører i en del år nu har måttet finde sig i at blive hånet på denne måde,« skriver Mette A. E. Kim-Larsen. Henning Bagger

Da jeg var bette, dengang i 1990erne, drak jeg meget mælk. Både min mor og staten syntes, det var en god ide, at børn fik en halv liter om dagen, så der var skolemælk i spisepausen og mælk igen til aftensmaden, når jeg kom hjem. Storforbruget fortsatte ind i mit tidlige voksenliv, indtil laktoseintoleransen satte ind, hvilket vil sige, at kroppen ikke kan optage laktasen i mælken.

Mejeriprodukterne skulle derfor tages ud af kosten, men det viste sig at være besværligt, da der er mælk i ost, is, yoghurt, smør, havregrød, risengrød, frikadeller, brød, det var faktisk ret meget, for der konsumeres generelt store mængder af mælk og mejeriprodukter i Danmark. Historikeren Tenna Jensen har betegnet mælkeprodukter som et afgørende træk ved dansk madkultur sammen med blandt andet rug og svinekød.