Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
En ny regering skal tage fat om roden på bureaukratiet og gå forrest
Tag fat om roden på bureaukratiet
Mens partitoppene diskuterer nye regeringskonstellationer og mulige ministerposter, burde debatten handle om det modsatte: mindre bureaukrati, færre siloer og mere handlekraft.
Danmark har i dag 24 ministerier til 6 millioner indbyggere – rekord i OECD målt pr. indbygger. Hvert nyt ministerium skaber flere styrelser, regler, processer og administrative lag. Samtidig vokser centraladministrationen, mens borgere, virksomheder og velfærdsinstitutioner drukner i dokumentation og langsomme beslutninger.
Ministerier oprettes alt for ofte for at få det politiske puslespil til at gå op. Det giver ustabile ressortområder, svag kontinuitet og dårligere faglighed. Integrationsområdet og det skiftende Økonomiministerium er tydelige eksempler.
Der er behov for en reel strukturreform og reduktion af antallet af ministerier. Det kræver en nærmere analyse, men man kan f.eks. overveje at sammenlægge det forholdsvis mindre og dysfunktionelle Transportministerium med Bolig til et ministerium for Byggeri, Bolig & Infrastruktur, samle Undervisning, Uddannelse og Forskning samt forenkle Beskæftigelses-og Socialområdet og sammenlægge Sundheds-og Ældreområdet samt reducere antallet af grønne ministerier fra fire til to.
Danmark har brug for en mindre og mere effektiv stat med stærkere koordinering, hurtigere beslutninger og mere plads til, at fagligheden kan udføre sit arbejde og ikke på rapportering, og uden at små og mellemstore virksomheder skal ansætte folk alene til at håndtere bureaukrati. Flere partier i ny regering må ikke blive en undskyldning for at fastholde så mange ministerier, men bør gå forrest og reducere til antallet til ca. 15 ministerier ligesom i Finland.
Katarina Ammitzbøll, direktør og fhv. medlem af Folketinget
It-specialister uddannes ikke kun på universiteterne
Helle Bastrup har helt ret i, når hun i sit læserbrev i Berlingske 16. maj skriver, at Danmark mangler it-specialister.
Hun peger dog på den forkerte løsning. Den er nemlig ikke flere studiepladser til internationale studerende på universiteterne. En lukket dør for nogle internationale it-studerende er ikke ensbetydende med færre it-specialister i Danmark.
Vi er nødt til at gøre op med forestillingen om, at specialister kun kommer fra universiteterne. Det gør de ikke udelukkende.
Erhvervsuddannelserne uddanner i høj grad specialister med praksisnære kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Jeg kan blandt andet nævne dataloger og datateknikere med speciale i cybersikkerhed.
Desværre får vi ikke udnyttet potentialet. Alt for mange elever på it-erhvervsuddannelserne mangler en læreplads og må i stedet tage en stor del af uddannelsen i skoleoplæring. Det er en flaskehals, vi selv har skabt – og som vi selv kan løse.
Hvis vi vil løse manglen på it-specialister, kræver det, at vi dropper uddannelsessnobberiet og ikke kun tænker på uddannelse som noget smalt, der kun kan foregå på universiteterne. Ellers risikerer vi at overse de løsninger, der allerede er lige foran os.
Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat
SommerhusGruk
Vi danske køber sommerhus
Under sydens himmelstrøg
Her lever vi i sus og dus
Fri for regn og vintertøj
Men skulle andre komme
Med et ønske om at eje
danske sommerejendomme
må de nøjes med at leje
Ganske vist er vi globale
og har globetrotterlyster
Men vi ser dog helst lokale
Folk bebo de danske kyster
David Munis Zepernick, Frederiksberg
Verdens nemmeste spørgsmål
Forleden inviterede »Deadline« på DR 2 Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen indenfor. Det er nu ikke problematisk i sig selv. Problematisk er det dog eller bare voldsomt irriterende, at Rabjerg Madsen hele tre gange giver sig selv lange retoriske spørgsmål, som han klart og enkelt kan svare nej til.
Det er desværre ikke et enkelttilfælde, men derimod noget som også både Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen bruger flittigt. Hvis ikke du tror mig, så tjek valgdebatterne ud igen.
Det er hamrende frustrerende at lytte til, så kære samlede journaliststand: Kan I ikke lige enes om, at når politikere begynder at stille sig selv retoriske spørgsmål, så afbryd dem! Og stil selv spørgsmålet til dem, så de ikke selv både formulerer spørgsmål og svar. Det vil gøre politiske debatter mere udholdelige.
Mathias Holk Stoltenberg, Aarhus
Social kontrol
20. maj adresserer Muhmen Parvaze det fokus, der for tiden er på social kontrol i muslimske miljøer: det findes overalt, argumenterer Muhmen Parvaze - og i øvrigt også andre med ham. Så hvorfor denne opmærksomhed om social kontrol blandt muslimer?
Fordi, Muhmen Parvaze, social kontrol i denne gruppe borgere i modsætning til (stort set) alle andre former for social kontrol har til formål at forhindre visse borgere i Danmark i at leve på dansk eller at blive - danskere.
Dermed håner udøvere af social kontrol blandt muslimer den oprindelige befolkning og siger for mig at se faktisk lige op i vores åbne ansigter: vi vil gerne have jeres velstand, men vi vil ikke under nogen omstændigheder have jeres værdier - og vi kæmper for, at ingen muslim skal tilegne sig danske normer og værdier.
Derfor, Muhmen Parvaze, er muslimsk social kontrol meget mere problematisk end andre former.
Henrik Elmelund, Odense
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Lyt til den fascinerende historie om 11 amerikanske forskeres forsvinden, der eskalerede helt til præsident Trump, men viste sig at være ren statistik. Hør rektorernes opråb om det totale dannelsestab i gymnasiet, hvor den nye generation AI snyder sig til studenterhuen. Og få Pierre Collignons kontante kritik af borgerlige debattører, der forsvarer højreekstremistiske krigssymboler i kulturlivet. Berlingskes lydredaktion har udvalgt dagens bedste historier fra Berlingske. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
