Nye tal viser, at internationale studerende igen i år udgør en stor del af ansøgerne til danske it-uddannelser. Således også i Aarhus. Faktisk er hele 472 personer, i alt 80 procent af ansøgerne, til it-bacheloruddannelser på Aarhus Universitet fra udlandet, viser vores tal.

I en tid hvor Danmark i den grad mangler it-arbejdskraft, kunne ovenstående lyde som en solstrålehistorie.

Men desværre skinner solen kun på et fåtal af ansøgerne, for der er langt fra studiepladser nok til alle.

I Aarhus må vi afvise knap 400 internationale ansøgere ud af de førnævnte 472! Med kun 75 studiepladser er det nemlig kun én ud af seks ansøgere, som får en plads. Og selvom både universitetet og erhvervsliv bakker op om et større optag, er døren desværre lukket. Kandidatreformen fra 2023 står i vejen.

En reform, der blev vedtaget med blandt andet det formål at afhjælpe mangel på arbejdskraft. Desværre opfylder den ikke sit mål.

Når vi lukker døren for flere internationale it-studerende, lukker vi døren for it-specialister. En arbejdskraft, som erhvervslivet igen og igen fortæller os, at de mangler – og behovet er veldokumenteret i adskillige analyser. Alligevel bliver der uddannet færre kandidater inden for blandt andet datalogi.

Det er på trods af, at vi ved, at de internationale studerende bidrager positivt til økonomien. For it-uddannelserne på Aarhus Universitet gælder, at 80 procent af de internationale dimittender finder job i Danmark, og flere analyser peger på, at højtuddannede internationale dimittender er en god forretning for de offentlige finanser.

Som repræsentanter fra både universitet og erhvervsliv kan vi kun ryste på hovedet. Vi står med en oplagt ressource, som vi lukker døren for.

Vi opfordrer derfor den kommende regering til at trække i arbejdstøjet. Spørgsmålet er ikke, om vi har brug for internationale it-studerende. Det har vi. Spørgsmålet er, hvorfor vi aktivt fravælger dem.

Helle Bastrup, head of International Talent & Relations ved Erhverv Aarhus, Kaj Grønbæk, professor og institutleder på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet, og Anne Louise Lauritzen, head of Tech Hub Aarhus

Danskhed

På lidt klodset vis har Nadja Natalie Isaksen fået skudt en meget interessant debat om danskhed i gang, og det foreslås af flere at øge fokusset på kultur.

Samtidig afslører Berlingskes artikler den stadig omfattende sociale kontrol blandt muslimer.

Der skal simpelthen igangsættes en national indsats mod denne negative kraft, der søger at forhindre borgere, der ellers ønsker at leve fuldt ud på dansk. Dette kan ikke overlades til den enkelte socialrådgiver eller rektor mv.

Der er alle muligheder for nu i forbindelse med en kommende regeringsdannelse at forene henholdsvis en gennemgribende indsats for at styrke danskheden og at få nedkæmpet den negative kontrol. Nu må den simpelthen stoppe!

Jeg foreslår i øvrigt at gøre Yaqoub Ali til integrationsminister. Han ved om nogen, hvor der skal sættes ind.

Henrik Elmelund, Odense

Parallelsamfund dræber lokalsamfund

Jeg er vokset op ved siden af Farum Midtpunkt – et stort alment boligområde i Nordsjælland, som gennem mange år har været præget af sociale problemer, utryghed og integrationsudfordringer.

For nogle er Farum Midtpunkt blot et navn. For mig var det en tidlig erfaring med, hvad der sker, når et lokalsamfund mister sin tryghed.

Som barn måtte jeg ikke gå alene i Farum Midtpunkt. Ikke fordi mine forældre var hysteriske, men fordi de forholdt sig til virkeligheden. Området føltes ikke trygt. Der var kriminalitet, uro og en stemning, som gjorde, at børn og unge ikke frit kunne færdes, sådan som man burde kunne i et dansk lokalsamfund.

Jeg husker en konkret episode, hvor to beboere råbte ad hinanden og truede hinanden med knive. Den slags sætter sig i et barn. Og det siger noget om, hvorfor mine forældre ikke lod mig gå alene derind.

Når et barn ikke kan gå trygt gennem sit eget nærområde, er der noget fundamentalt galt.

Danmark bygger på tillid. Vi lader vores børn cykle til skole, vi mødes i foreninger, og vi stoler grundlæggende på hinanden. Men parallelsamfund undergraver den tillid.

Når boligområder udvikler sig til enklaver med høj arbejdsløshed, kriminalitet, svag tilknytning til det danske sprog og danske normer, opstår der ikke reel mangfoldighed. Der opstår afstand, mistillid og utryghed.

Det er ikke et angreb på den enkelte beboer. Mange i Farum Midtpunkt og andre udsatte boligområder passer deres arbejde, opdrager deres børn ordentligt og ønsker tryghed som alle andre.

Netop derfor skal vi sige sandheden højt: Parallelsamfund svigter først og fremmest de lovlydige borgere, der bor i dem.

Danmark kan ikke acceptere områder, hvor staten, politiet og det danske fællesskab ikke står stærkt nok. Alle, der bor her, skal respektere loven, lære sproget, bidrage til fællesskabet og acceptere de normer, der gør Danmark til Danmark.

Derfor skal parallelsamfund ikke administreres. De skal afvikles.

Det kræver klare krav om dansk sprog, arbejde og uddannelse. Hårdere konsekvenser for kriminalitet. Og en integrationspolitik, der tør sige, at Danmark ikke skal tilpasse sig parallelsamfundene. Parallelsamfundene skal ophøre med at eksistere.

Min opvækst ved siden af Farum Midtpunkt lærte mig, at parallelsamfund ikke er en abstrakt debat. Det er følelsen af, at der er steder i ens egen by, man som barn ikke bør gå alene.

Sådan skal Danmark ikke være. For tryghed i Danmark må aldrig afhænge af, hvilket boligområde man vokser op ved siden af.

Louie Skougaard, formand for Hovedbestyrelsen i Konservativ Ungdom

Sten og glashuse

Man skal ikke kaste med oksekød, når man selv flyver højt og langt over havet. Noget i den stil. Man skal i hvert fald være forsigtig, når ens moralske kompas primært er rettet mod, hvordan andre skal opføre sig.

Hans Peder From, Roskilde

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk