Togene er på skinner – også til tiden

I et læserbrev 14. april skrev Christina Schiøtt Liaos om at pendle med toget mellem Køge Nord Station og Østerport Station.

Christina Schiøtt Liaos kombinerer, ligesom mange andre pendlere, bilen til stationen med et direkte tog ind til København uden at skulle sidde i kø på motorvejen.

Jeg forstår, hvor frustrerende det kan være, når toget ikke kører som planlagt, især når man har valgt den kollektive trafik for at undgå morgentrafikken på vejene.

Desværre sker det, at togene kan være forsinkede eller aflyst, og det er naturligvis en kilde til irritation. Det skyldes typisk den historiske opgradering af den danske jernbane, som er i fuld gang.

I Jylland er Aarhus Banegård på andet år en stor byggeplads, hvor der blandt andet skal sættes køreledninger op, så der bliver plads til, at DSB fra 2027 kan køre med de spritnye eltog, IC5.

På Fyn er arbejdet godt i gang med at anlægge en ekstra dobbeltsporet jernbane på Vestfyn, som vil give plads til flere tog.

På Sjælland er Banedanmark netop begyndt at vedligeholde sporene mellem Roskilde og Høje Taastrup, hvilket vil vare frem til begyndelsen af november.

Dette er blot nogle af de mange projekter i år, som i perioder vil påvirke den daglige drift, fordi der arbejdes på skinnerne. Trafikken er simpelthen mere sårbar over for forstyrrelser – især i myldretiderne.

Det nye planlægnings- og driftsstyringssystem, som DSB indførte i efteråret 2025, har også givet nogle indkøringsudfordringer, der har bidraget til forsinkelser og aflysninger.

Hvis Christina Liaos ikke én eneste gang har oplevet, at hurtigtoget fra Køge Nord til Østerport Station er kørt til tiden, så er det min vurdering, at hun har været ualmindeligt uheldig.

Når det er sagt, arbejder vi dog målrettet på at forbedre punktligheden på strækningen Køge Nord–København gennem bedre planlægning, mere robust materiel og tættere samarbejde med Banedanmark om at minimere konsekvenserne af sporarbejderne.

Det handler først og fremmest om, at kunderne kommer frem til tiden – og det er netop dér, at vores fokus ligger, selvom jernbanen er under ombygning.

Jeg håber, at Christina Liaos vil opleve forbedringer fremover, og vi er altid åbne for feedback fra vores kunder.

Tony Bispeskov, informationschef i DSB

Danskhed

I disse dage skrives og tales der om, hvad danskhed er. Det er der mange meninger om.

Gennem historien er alverdens mennesker kommet hertil, slået sig ned og taget det nye land til sig.

Hollændere slog sig ned på Amager, polakker på Lolland og franskmænd ved Fredericia. Forårsruller lærte vi at kende via kineserne.

Det er mange år siden, at de første kom. Vi har alle nydt godt af deres ankomst, og der har aldrig været en diskussion som den, der er i dag, fordi der ikke har været grund til det.

Indvandringen gennem de sidste mange år handler ikke om etnicitet eller hvilket land, man kommer fra. Det handler om religion, ikke religion i vores forstand, men en lovreligion, der er ufravigelig og ikke kan diskuteres.

Det er her, at stenen i skoen ligger.

Vibeke Bregnhardt, København

Jeg er flov på demokratiets vegne

Jeg blev igen valgt til Folketinget ved valget 24. marts – og tusind tak for opbakningen. Siden jeg første gang trådte ind ad døren i 2011, har jeg båret opgaven som folkevalgt med taknemmelighed, stolthed og ydmyghed. Men også med en dyb respekt for det ansvar, som vælgerne har betroet mig.

Derfor havde jeg heller ikke forestillet mig, at jeg skulle sige det her: Jeg er flov.

Flov over, at vi allerede på selve dagen, hvor vi sidder i Folketingssalen for at godkende valgets resultat og byde nye medlemmer velkommen, må se flere løsgængere tage plads på de bageste rækker.

Det sender et helt forkert signal.

Et signal om, at det mandat, som vælgerne netop har givet til partier og kandidater, kan ændres nærmest øjeblikkeligt. At den politiske stabilitet og det demokratiske fællesskab, som et valg burde være fundamentet for, begynder at smuldre, før arbejdet overhovedet er gået i gang. Kort sagt: Tilliden lider et knæk, og det rammer os alle som politikere.

Ja, løsgængere har naturligvis deres demokratiske ret. Men når det sker på dag ét, er det svært at se det som andet end mangel på respekt. Ikke kun for partierne, men for vælgerne og for selve den demokratiske proces.

Hvad er det for et signal, vi sender til borgerne, når sprækkerne viser sig, før blækket på stemmesedlerne knap nok er tørt?

Samtidig er vi nødt til at se kritisk på vores eget ansvar. Partierne, og de ansvarlige for at opstille kandidater, har en forpligtelse til at sikre, at de mennesker, som de sender i valgkamp, er afklarede og parate til at bære det mandat, som de beder om.

Men ansvaret stopper ikke der.

Som vælgere har vi også et ansvar for at sætte os ordentligt ind i, hvem vi stemmer på. Demokratiet bliver svækket, hvis vi nøjes med overskrifter, hurtige budskaber og polerede billeder på sociale medier frem for reel indsigt og stillingtagen.

Jeg havde håbet, at min første dag på Christiansborg efter dette valg skulle være præget af ansvarsfølelse og et fælles fokus på de udfordringer, som Danmark og verden står overfor.

I stedet står jeg tilbage med en tydelig skuffelse.

Vi skylder vælgerne bedre. Vi skylder dem stabilitet, troværdighed og respekt for det mandat, de har givet os.

Hvis vi ikke kan levere det, ikke engang fra begyndelsen, risikerer vi at svække tilliden til det demokrati, som vi er sat i verden for at beskytte.

Det er ikke bare flovt, det er også skadeligt for vores folketing og dermed for hele vores demokrati.

Anni Matthiesen, MF (V)

Klovne

Begrebet »klovnebus« kender vi fra den politiske verden. Men nu har vi minsandten fået en variant: »Klovnetog«!

Man tror, det er løgn, når forklaringerne dukker frem af tågen …

Morten Riise-Knudsen, København

Opfører vi os, som om vi har verdens bedste demokrati?

Debatten om, hvem der kan og bør repræsentere Folketinget, handler i virkeligheden om noget større: ansvar for det fællesskab, som vi kalder Danmark.

I et moderne demokrati afgøres danskhed ikke af efternavne, oprindelse eller religion, men af statsborgerskab, deltagelse og respekt for vores fælles regler – herunder Grundloven.

Historisk giver det heller ikke mening at tale om en »ren« danskhed. Danmark er formet af ind- og udvandring, handel og krige, og der findes næppe en familie uden rødder uden for landets grænser. Derfor er det direkte misvisende, når mennesker opdeles i »mere« eller »mindre« danske.

Problemet stopper ikke ved ordene. Når retorikken samtidig trækker paralleller til dyr eller opstaldning, er det ikke bare dårlig stil, det er med til at forringe den offentlige debat og svække tilliden mellem mennesker.

Samtidig ser vi, at enkelte politikere fremhæver sig selv som særligt egnede til at »føre opsyn« med andre. Det kan lyde beslutsomt, men sender også et signal om, at de eksisterende institutioner ikke fungerer. Gentages den fortælling, underminerer den tilliden til Folketinget og regeringen – indefra.

Det mest alvorlige problem er dog blokpolitikken. Når rød og blå bliver vigtigere end løsninger, bliver politik reduceret til positionering. Og det har konkrete konsekvenser.

Vi ser det, når beslutninger om energi, forsvar og økonomi trækkes i langdrag. Når kompromiser udskydes af taktiske hensyn, betaler samfundet prisen – i tabt tid, øgede omkostninger og svækket tillid til det politiske system.

Et lille land som Danmark har ikke råd til den form for politisk fastlåsning. Politik er ikke et spørgsmål om at vinde over hinanden, men om at løfte et fælles ansvar. Når pligten til at finde løsninger viger for ønsket om at markere forskelle, svigter man ikke blot modstanderen, men det fællesskab, som man er valgt til at tjene.

Da Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget fremhævede, at Danmark har et af verdens bedste demokratier, var det en vigtig konstatering. Men det er også en forpligtelse. Et demokrati er ikke stærkt, fordi vi siger det. Det er stærkt, fordi vi handler derefter.

Hvis tilliden svækkes, og samarbejdet forsvinder, hjælper det ikke, at reglerne er på plads. Et demokrati bæres af ansvarlige mennesker, ikke af systemer alene.

Derfor bør debatten ikke handle om rød eller blå. Den bør handle om ansvar, samarbejde og respekt for det fællesskab, som vores samfund er bygget på.

Rene Andersen, Nykøbing Sj.

Hvad nu?

Hvis det var partilederens partner, der var anklaget for ulovlig omgang med narko, var vedkommende så også blevet smidt ud af partiet?

Carsten Seeger, Ishøj

Resiliens og robusthed

Det var med glæde, at jeg forleden læste i Berlingske, at Storebæltsbroen nu – hvis et nedbrud igen skulle komme – har installeret et system, så deres betalingsanlæg fortsat kan modtage betaling, selvom systemet er nede.

Rigtig gode nyheder. Mon andre også tager ved lære?

Vi har et vidunderligt velfungerende land, men der skal kun småting til at afspore det. Den mindste trussel mod kritisk infrastruktur sætter landet i stå.

Når der er en drone i luften over Kastrup, så stopper al flyvning. I en egentlig krisesituation skal alle systemer køre videre, som de nu bedst kan, så vi kan forsvare os selv.

Man må opfordre alle offentlige systemer og private virksomheder til at opbygge resiliens/robusthed, så ikke små hændelser kan slå os ud af kurs og få os til at gå i stå, så bliver lille Danmark alt for sårbart.

Bare andre i Danmark ville gøre det samme som Storebæltsbroen; lav en backup-plan og hav den parat, så systemerne alligevel kan fungere, selvom nogen prøver at forstyrre eller angribe os.

Erik Winther-Schmidt, Askeby

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Energinet-skandalens skurke, skyggeskibe i Hormuz og skattekroner til techgiganter

Ansvaret for Energinet-fiaskoen placeres forkert, mens forsinkelserne saboterer Danmarks grønne omstilling. Samtidig udfordrer kinesiske skyggeskibe Trumps blokade i Hormuzstrædet, og så kritiseres DR for at forgylde techgiganter med skattekroner. Dagens historier er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Se alle episoder