Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er ikke synd for unge, vi har det bedre end nogensinde før
Alt skal føles rigtigt. Hvis noget er svært eller ubehageligt, bliver det kaldt et problem og skal have en diagnose. Vi stræber efter at være »normale«, men har vi ikke flyttet grænsen for hvad, der er normalt i den helt forkerte retning?
Jeg hører flere og flere sige, at de ikke har overskud, men er det overskuddet, der mangler eller er det i virkeligheden disciplin? Mange bruger deres tid på sociale medier og får derfor en følelse af mangel på overskud, men det handler i virkeligheden om mangel på prioritering af tid.
Ja, unge oplever et pres, men jeg vil vove den påstand, at det ikke er større end, det var førhen. Almindelige udfordringer bliver gjort helt uoverskuelige, men det er jo klart, når unge tror, at livet bør føles let – som om man bare flyver på en lyserød sky hen over alle problemerne.
Men virkeligheden er ikke perfekt. Livet medfører modgang og ansvar, og det har det altid gjort.
I en undersøgelse udført af Syddansk Universitet med 11.000 deltagere fordelt på 100 ungdomsuddannelser i hele landet, ses det, at over 80 procent af dem trives rigtig godt. Men på trods af det fylder unges mistrivsel mere end nogensinde før. Hvorfor det?
Problemet er ikke, at unge ikke kan klare modgang, men at de har lært, at de ikke behøver. Hvis vi vil tage unge mennesker seriøst, skal vi holde op med kun at snakke om, hvor svært de har det og i stedet stille flere krav og lære dem at tackle de ting, som er svære.
Emanuel Linde Langdahl, studerende i 2.g, Ringkøbing
Nej, fremtidens rumfart er ikke EU, den er samarbejde
7. april skriver Silas Ipsen fra Konservativ Ungdom i Berlingske, at EU skal investere mere i rumfart for at kunne stå på egne ben.
Det er både urealistisk og politisk forfejlet. For rumkapløbet er ikke et EU mod USA, som vi ellers ser det under Trump. I rummet er vi nødt til at samarbejde, ikke at kopiere amerikanske programmer med et EU-flag.
Silas Ipsen skriver med henvisning til Artemis-missionen, »at EU risikerer at ende som tilskuer til andres gennembrud«.
Det undervurderer ESAs massive bidrag. Uden ESAs teknologi ville astronauterne både dø af iltmangel, dehydrering og kulde.
Vi er ikke en tilskuer, men en medspiller. For rumfart er dyrt, og selv USA har brug for EUs hjælp. Hverken EU eller USA kan gå selv, og samarbejde er en nødvendighed for succes.
EU bør investere mere i rumfart, men ikke ved statskontrollerede programmer. I det 21. århundrede drives udviklingen mere og mere af private virksomheder med Elon Musk i spidsen. Her mangler EU ikke visionære mennesker, men muligheder og facilitering af rumfartsiværksætteri.
Hvis Europa vil spille en større rolle, skal vi styrke samspillet mellem ESA, NASA og private virksomheder. Sammen kan vi mest, og vi skal ikke begynde at køre vores egen linje, for først dér bliver vi for alvor overhalet af amerikanerne.
David Mathias Klausen, medlem af Liberal Alliances Ungdom
Lad arbejdsduelige spare op til tidligere pensionsalder
Lad os få råd i samfundet til at kunne hjælpe dem, der ikke kan.
Det kan gælde blandt andet ældre, der alene er afhængige af folkepension og ATP, fordi de for sent fik sparet op i en arbejdsmarkedspension. Samtidig kan samfundet fremme det økonomiske incitament til at arbejde længere for dem, der kan og ønsker det.
Yngre generationer har alle arbejdsmarkedspension, men får ikke sparet nok op til at gå tidligere på pension, hvis de ønsker det.
Det kræver mindre månedlig opsparing, når man begynder tidligt, især efter skat.
Derfor skal samfundet tilskynde til og give mulighed for at øge opsparingen til pension.
Endvidere kan arbejdsmarkedets parter i forhandlinger øge indbetalinger til pension. Det giver hver lønmodtager økonomisk mulighed for at gå tidligere på pension end en fremtidig officiel pensionsalder.
Politisk giver det samfundsmæssig værdi at fremme muligheder for dem, der vil og kan.
Henrik Tiedemann, Rudersdal
Trump og NATO
Jeg kan ikke forstå, at Donald Trump ikke har forstået, at NATO er en forsvarsunion og ikke en angrebsunion.
Derfor er der ingen allierede, der hjælper ham. Nogen burde fortælle ham det.
Godt han ikke har fået Nobels Fredspris. Så ville prisen have mistet sin betydning.
Kjeld Erik Jensen, Hvidovre
Plads til forbedring
Jeg har netop været i Operaen og hørt »Rosenkavaleren«. »Hørt« skal forstås meget bogstaveligt, for meget af tiden var sangerne placeret langt ude i siden af scenen, så jeg ikke kunne se dem.
Det var særlig grelt i starten af 1. akt og i slutningen af 3. akt, men hovedpersonerne var inde og især ude af mit synsfelt under hele forestillingen. Det klandrer jeg instruktør og scenograf for. Det skulle ikke være så svært at centrere dem på Operaens store scene.
Jeg sad på 2. balkon loge 1. O.k., ikke den dyreste plads, men jeg gav trods alt 505 kroner for billetten og havde håbet på en bedre oplevelse af en i øvrigt god opera.
Birgitte Rosbach, København
Er du tonedøv, Løkke?
Jeg mener, at Lars Løkke Rasmussen er tonedøv, når flertallet af den danske befolkning tydeligt har sagt, at de ikke ønsker en ny midterregering igen.
Derfor er der kun to muligheder; enten en rød S-R-SF-regering eller en blå V-K-DF-regering, som jeg mener vil være kompetente og bæredygtige.
Jeg håber, at partierne lytter til den danske befolkning og ikke til Lars Løkke Rasmussen, som forhåbentligt er færdig som »gårdsanger« i dansk toppolitik.
Jacob Vest, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Morten Messerschmidt har gennemført en nådesløs transformation af Dansk Folkeparti, men partiet er slet ikke færdig med sin udvikling. Forud ligger en komplet omstrukturering af organisationen, der skal forberede partiet på at blive blå bloks største og gøre Morten Messerschmidt til en borgerlig »førerhund« 28 af årets talenter afslører, hvad der skal på cv'et for at lande topjobbet i fremtiden - og svaret er fascinerende usexet. Og så er parforholdet et rigtig dårligt sted at spare, lyder det fra Sigurd Barrett, der deler sine ti vigtigste kærlighedsbud. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
