Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Lilleskole – fordi vi åbenbart ikke kan håndtere hinanden
»Lilleskole« er ikke bare en dårlig idé – det er et skridt i den forkerte retning.
At presse klasser ned på 14 elever lyder måske trygt, men det risikerer at gøre skolen smallere, mindre mangfoldig og mindre virkelighedsnær.
Skolen handler ikke kun om fag. Den handler om at møde mennesker, der ikke ligner én selv. Forskelligheder i en klasse er ikke et problem – det er en styrke.
Det er her, vi lærer tolerance, respekt og, hvordan man fungerer sammen med folk med andre holdninger, baggrunde og personligheder. Hvis vi gør klasserne for små, mister vi noget af den dynamik.
Vi unge skal ikke pakkes ind i små, ensartede fællesskaber. Vi skal udfordres. Vi skal lære at navigere i forskellighed, ikke skærmes fra den. Det er sådan, man bliver klar til den virkelige verden.
Og lad os være ærlige: Forslaget vil også ramme friskolerne. Mange af dem har ikke ressourcer til at oprette flere små klasser. Resultatet kan blive færre friskoler og mindre valgfrihed for familier.
Det går direkte imod ideen om en mangfoldig skole, hvor der er plads til forskellige måder at lære på.
Samtidig ignorerer forslaget de reelle problemer: lærermangel, pres på undervisningen og trivsel. Et elevtal på 14 løser ingenting, hvis kvaliteten ikke følger med.
Det her er ikke fremskridt. Det er en forsimplet løsning på et komplekst problem – og det fortjener vi bedre end.
Signe Trinskjær, Vrå
Ophør af sygesikringsgruppe 2 kan øge presset på børnepsykiatrien
Fra 1. januar 2027 ophører den offentlige sikringsordning, sygesikringsgruppe 2, der mod egenbetaling giver friere valg af læge uden henvisning.
Det kan få konkrete konsekvenser for børn og unge i psykiatrisk behandling – og samtidig påvirke kapaciteten i det samlede system.
Som privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri har jeg aktuelt omkring 125 gruppe 2 forsikrede børn og unge i aktive forløb. En del familier har valgt sygesikringsgruppe 2 for at få adgang til behandling uden de lange ventetider i det offentlige system.
Når jeg informerer dem om ændringen, er det min erfaring, at de ikke er bekendt med den.
For familier i igangværende forløb betyder det, at de enten skal betale behandlingen fuldt ud selv eller afbryde forløbet.
En væsentlig del af behandlingskapaciteten i psykiatrien ligger i dag uden for overenskomstsystemet – hos privatpraktiserende speciallæger uden ydernummer og i private klinikker. Det er denne kapacitet, gruppe 2-ordningen i praksis har givet adgang til.
Hvis denne adgang bortfalder, vil nogle patienter skulle overgå til det offentlige system, hvilket potentielt kan øge presset på en i forvejen kapacitetsudfordret børne- og ungdomspsykiatri.
I den sammenhæng bør der tages stilling til:
Om igangværende behandlingsforløb for gruppe 2 patienter bør kunne færdiggøres uden afbrydelse
Hvor mange patienter, der forventes at blive overført til det offentlige system, og hvordan familierne informeres rettidigt
Uden en afklaring er der risiko for, at en administrativ ændring får afledte konsekvenser for både patienter og kapacitet i sundhedsvæsnet.
Ulla Eriksen, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Syriske flygtninge i Danmark
Tysklands kansler, Friedrich Merz, har på et pressemøde med den syriske præsident Ahmed al-Sharaa udtalt, at i løbet af de næste tre år skal langt størstedelen – cirka 80 procent – af de syriske flygtninge i Tyskland være rejst hjem.
Det kan Danmark lære af. Derfor må den kommende regering hurtigt tage fløjlshandskerne af, pakke de dårlige undskyldninger væk og komme i gang med den samme procedure. Så der kan komme gang i hjemsendelserne hurtigst muligt.
Der kan spares et stort beløb på offentlig forsørgelse. For folk, som er i arbejde, om jobtitlen hedder pizzabager eller læge, så kan eventuelle kompetencer med fordel anvendes i det oprindelige hjemland.
Det samme er gældende for børn født i Danmark efter flygtningekrisen år 2015. Eventuel viden og kompetencer erhvervet i Danmark i forbindelse med børnehave, skole osv., kan ligeledes med fordel anvendes i det oprindelige hjemland.
Den kan en eventuel rød venstreregering ikke levere.
Britt Drost, Odense
Fremtidens rumfart i EU
En del af ideen om, at Vesten skal kunne stå på egne ben i kritisk infrastruktur, må også være, at vi igen tør tænke stort i rumfart. For rumfarten er ikke science fiction; den er strategisk realpolitik.
Hvis Europa ikke selv kan udvikle, producere og løfte sine rumkapaciteter, overlader vi ikke blot markedet til andre. Vi overlader også fremtidens råstoffer, energi- og dataressourcer samt den teknologiske innovation, der følger i kølvandet på rumforskning.
Det er en farlig kurs. For mens USAs »Artemis II« fløj rundt om Månen, som første skridt mod en dag at lande på planeten Mars, risikerer EU at ende som tilskuer til andres gennembrud.
Vi kan ikke blive ved med at klappe begejstret, mens andre sætter tempoet og tager gevinsten. Europas konkurrenceevne svækkes ikke kun af høje omkostninger og tung regulering, men også af manglende mod til at investere i det næste store spring mod rummet.
Derfor bør rumfart indgå i EUs vision for et mere selvstændigt Europa. Ikke som prestigeprojekt, men som en nødvendighed. Hvis vi vil have et Europa, der stadig kan forme sin egen fremtid, må vi også være til stede der, hvor fremtiden bliver skabt.
Ellers vågner vi op i morgen og opdager, at andre har taget himlen, mens Europa blev stående nede på jorden. Det er ikke bare et strategisk nederlag, men et historisk selvbedrag – dette fænomen er vores tids Columbus.
Silas Ipsen, medlem af Konservativ ungdom
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Det har rystet Norge, at Epstein-dokumenterne har afsløret så tætte bånd mellem landets elite og den amerikanske seksualforbryder.
En overlæge kommer med sine bedste løsninger til mænd, der lider af impotens.
Og så kandiderer en ny restaurant på Frederiksberg til at være landets bedste udi det græske køkken.
Onsdagens historier er udvalgt af Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
